Ny vip-lounge på taget af Panum

Klubben er ikke til at finde, hvis man ikke ved, at den er der.

Forskernes nye mødested Faculty Club kan ikke mere end lige anes fra gaden oppe på taget af Panum Instituttet.

Skilte er der heller ingen af på gangene i Panumbygningen. Men det er heller ikke meningen, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (Sund) nye akademiske klublokaler skal prale eller reklamere for sig selv. Det er nemlig en lukket forening, som de videnskabelige medarbejdere har fået som mødested.

Inspirationen stammer fra amerikanske og engelske universiteter, hvor den slags mødefaciliteter har eksisteret i århundreder.

Der er dog ikke noget røgindhyldet herreværelse med tunge Chesterfield-flydermøbler, bløde væg-til-væg tæpper eller læderindbundne encyklopædier i reolvægge over Panums nyfortolkede version af lounge-tanken.

Som taget ud af et designmagasin

Initiativtageren og formanden for klubbens bestyrelse professor dr.med. Bjørn Quistorff kommer susende ned ad gangen på sit løbehjul, der transporterer den travle professor fra A til B gennem Panum Instituttets lange gange.

Quistorff slår stolt ud med armene, da han viser Uniavisen rundt på de eksklusive penthouse-kvadratmeter, og man forstår hans glæde.

Han kalder stilen minimalistisk og siger, at man inden for de givne økonomiske rammer har stræbt efter god kvalitet hele vejen igennem og har fået meget for pengene. Valg af materialer og interiør er truffet med stor omhu, da æstetetik og funktion ifølge Quistorff hænger nøje sammen.

Lyset vælter ind af enorme vinduespartier fra gulv til loft. Stilen er den, designere i dag vil kalde ”New Nordic”. Arkitekterne har arbejdet for maksimalt lysindfald, gulvet er solide brede planker af asketræ, og intet af det løse interiør er tilfældigt.

Fire mindre og et større mødelokale er indrettet med skulpturelle sorte mødeborde med smukt afrundede hjørner, og de komfortable stole er beklædt med tekstil af uld i en fræk grøn tone. I hjørnet med flydersofaer lokker også en indmuret pejs.

Her har man lyst til at være; klubben emmer af overskud og god stil. En svalegang forbinder klubbens forskellige rum, og da Quistorff hiver Uniavisen med udenfor, udbryder fotograf og reporter et wow. Udsigten over København er fænomenal herfra.

Byggeriet på taget af Panum omfatter to udefra ens pavilloner. Den ene er Faculty Club og den anden er en Motionsklub for alle ansatte til en samlet pris på 30 millioner kroner ifølge projektmaterialet.

»Man må skelne mellem ligegyldig luksus og noget, der tjener et fagligt formål. Jeg synes ikke, at Faculty Club er luksus, for klubben er nødvendig for den videnskabelige proces. Det er det, der retfærdiggør den,« siger Bjørn Quistorff.

Kun for VIP’er

Bjørn Quistorff forklarer, at hensigten med Faculty Club er at skabe et sted, hvor fakultetets forskere i inspirerende omgivelser kan mødes til faglige diskussioner.

Det har ikke fandtes tidligere på Sund, og det har været et klart savn i hverdagen:

»Det uformelle møde og mulighed for erfaringsudveksling er uhyre vigtigt på et universitet, for det er ofte her nye idéer og samarbejdsrelationer opstår. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der vil blive tænkt store tanker i disse nye, smukke rum, og at det om nogle år vil hedde: ’Denne idé fik jeg i Faculty Club under en snak med en kollega’,« siger Quistorff.

Derfor er det også vigtigt, at klubben er en selvstyrende medlemsklub forbeholdt fakultetets ansatte på adjunkt-, lektor- og professorniveau, ligesom studenterklubben er forbeholdt de studerende, mener han.

Der er over 1.000 ph.d.-studerende og postdocs på fakultetet, så dem er der simpelthen ikke plads til.

Reglen er, at det store lokale kan bookes af medlemmerne til arrangementer med et akademisk indhold og til visse typer af sociale arrangementer, som for eksempel reception ved disputats og til møder med store eksterne bevillingsgivere. De fire små lokaler bookes typisk til møder med udefrakommende gæster.

Fakultetets institutter har hver et frokostmøde om måneden, hvor alle medarbejderne deltager. Derudover arrangerer forskellige laboratorier på skift fredagsøl, hvor alle er velkommen.

Klub med amerikansk forbillede

Bjørn Quistorff forklarer, at han fik inspirationen til en fakultetsklub, da han var postdoc i USA i et par år i de tidlige firsere.

Han havde dog ikke held med at sælge ideen, da han vendte tilbage til en stilling som lektor i biokemi – det var der hverken penge eller opbakning til i fattigfirserne med kartoffelkur, underskud på betalingsbalancen og høj arbejdsløshed.

Tiden var først moden i 2008, da Ulla Wewer blev dekan på Sundhedsvidenskab. Hun kunne se ideen og bad en gruppe forskere om at udarbejde Faculty Club-projektet. Fra denne gruppe blev Quistorff, professor Henrik Nielsen og professor Niels Henrik Holstein Rathlou efterfølgende udpeget som bestyrelse for det færdige projekt, som blev taget i brug i august 2012.

Københavns Universitet har indtil nu haltet håbløst bagefter i at tilbyde sine videnskabelige ansatte denne type faciliteter, mener Bjørn Quistorff, men det er der altså nu rådet bod på Sund med Faculty Club.

»Grænsen mellem det sociale og arbejdsmæssige er for længst nedbrudt i store virksomheder som for eksempel Google. De kræser om deres ansatte, for kampen om de bedste hoveder handler også om, at en arbejdsplads skal have gode faciliteter, og der skal være rart at være,« siger Bjørn Quistorff, mens han spejder ud over Københavns skyline.

clba@adm.ku.dk
gbg@adm.ku.dk