Nye danskkrav bremser udveksling på Matematik

I efteråret 2012 indførte Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) en ny regel, der fastslår, at et undervisnings- og eksamenssprog for et kursus skal være entydigt dansk eller engelsk. Reglen virker umiddelbart harmløs, men har på Institut for Matematiske Fag skabt uforudsete problemer.

»Det primære formål er at skabe optimal gennemsigtighed for alle studerende om sproget på et givent kursus,« siger prodekan for bacheloruddannelser Henrik Busch, som har været med til at indføre de fælles retningslinjer for beskrivelser af kurser udbudt på Science.

På Institut for Matematiske Fag har det resulteret i, at langt de fleste bachelorkurser udelukkende vil blive udbudt på dansk. Og det truer instituttets udveksling, idet engelsksprogede studerende ikke kan deltage på danske kurser. Traditionelt foregår udvekslingen ellers primært på uddannelsens bachelordel.

»Hvis vi udbyder fag på engelsk, skal alt som følge af de nye regler foregå på engelsk. Det vil være en væsentlig forværring for vores danske studerende at skulle aflægge eksamen på et fremmedsprog, og derfor har studienævnet valgt, at alle obligatoriske bachelorkurser skal udbydes på dansk,« forklarer studienævnsformand for Matematik og Datalogi Jens Hugger.

Væsentlige ændringer med kort varsel

Tidligere blev kurserne på andet og tredje år udbudt på engelsk, så gæstestuderende frit kunne vælge imellem dem. På kurser, hvor der ikke var internationale studerende, forløb undervisningen på dansk.

Ændringerne er blevet meldt ud så sent, at instituttets samarbejdspartnere ikke nødvendigvis når at rette ind inden semesterstart.

»Det her er et kæmpe rod, for vi kommer til at lokke internationale studerende til under falske forudsætninger. Jeg mener ikke, vi kan undgå, at der i september ankommer en række studerende, der forventer at blive undervist på engelsk – og som vil blive meget skuffede,« siger instituttets internationale koordinator, lektor Hans Plesner Jakobsen.

Og ifølge Hans Plesner Jakobsen vil dette have en uheldig effekt på matematikstudiets kvalitet:

»De udenlandske Erasmus-studerende er ofte meget dygtige og talentfulde og virker derfor berigende.«

Prodekan Henrik Busch påpeger, at der er dispensationsmuligheder, og at de enkelte undervisere kan lave aftaler med udvekslingsstuderende om såkaldt individual studies.

»Enten således at dele af undervisningen foregår på engelsk (såfremt alle øvrige studerende på kurset er indforstået), og at der arrangeres en særlig engelsksproget eksamen for denne studerende, eller således at den studerende udarbejder en skriftlig opgave eller lignende på engelsk, der dækker kursets indhold,« skriver fakultetsledelsen i en præcisering af reglerne.

Internationalisering på dansk

I tilfælde af sidstnævnte vil de udenlandske gæster dog reelt blive selvstuderende uden egentlig kontakt til deres danske medstuderende. Det mener Henrik Busch dog ikke, at der er belæg for at hævde, og han understreger, at de nye regler på længere sigt vil kunne bidrage til øget internationalisering.

»Gennemsigtigheden er et vigtigt element i rekrutteringen og fastholdelsen af internationale studerende, og altså harmonerer de nye retningslinjer godt med fakultetets internationaliseringsbestræbelser,« siger han.

»Det tidligere Life har om nogen haft succes med internationalisering og har over de seneste fem-ti år øget deres internationale optag markant. Blandt andet derfor har vi videreført og gjort deres klarhed til fælles gods på Science, så man ved, præcis hvad man får, når man tager kurser på fakultetet,« siger prodekanen.

Studienævnsformand Jens Hugger ser anderledes på sagen:

»Det her er udelukkende et spørgsmål om eksamenssprog og at fleksibiliteten er forsvundet. Det er ærgerligt, at administrative krav skal ødelægge et ellers velfungerende system. Vi har indtil nu haft en udmærket løsning, der har skabt plads til alle.«

Det gør de nye regler ifølge viceinstitutleder for undervisning Jesper Lützen på ingen måde. Hvis der ikke udbydes tilstrækkeligt med egentlige fag til udenlandske studerende, finder de hurtigt ud af at blive væk. Og da udvekslingen er baseret på reciprocitet, betyder det, at instituttet i så fald heller ikke vil kunne sende danske studerende til udlandet.

Fusionsregler uden faghensyn

»Fakultetet har overtaget reglerne fra det gamle Life, hvor de antagelig har fungeret glimrende. Men man kan ikke sammenligne miljøerne, for de har typisk haft så mange udvekslingsstuderende, at de har kunnet oprette parallelle kurser på engelsk. Det har vi hverken volumen eller økonomi til,« siger Jens Hugger.

»På Matematik gælder det desuden, at næsten alle kurser på grunduddannelsen er obligatoriske. Udvekslingsstuderende har dermed ikke mulighed for i stedet at følge valgfag, for dem er der simpelthen ikke nok af,« supplerer Jesper Lützen og påpeger, at det heller ikke er muligt at oprette et par fag, der kan passe til alle gæstestuderende, for på Matematik bygger alle kurser oven på de foregående, og man kan ikke tage andre fag end lige dem, man har forudsætninger for.

Henrik Busch fortæller imidlertid, at det er full degree-studerende, fakultetet satser på.

»Det er ikke et selvstændigt mål for Science at skabe en markant forøgelse af antallet af udvekslingsstuderende på bacheloruddannelserne over de kommende par år. Det er en målsætning at øge optaget af internationale studerende på hele uddannelser.«

Hans Plesner Jakobsen mener dog ikke, at der er tale om et enten-eller, fordi udvekslingspladserne ofte netop genererer nye fuldtidsstuderende:

»Der er mange eksempler på, at Erasmus-studerende som har været her som bachelorer, bliver så begejstrede, at de vender tilbage som full degree-studerende.

I dag er cirka en tredjedel af fakultetets nyoptagne kandidatstuderende ifølge prodekanen udenlandske.

Fornærmede forskervenner

Instituttets internationale koordinator er ikke overbevist om, at de nye regler vil få den ønskede virkning. Tværtimod kan universitetet risikere at få ridser i lakken, når samarbejdsinstitutioner verden over skal have besked om, at udvekslingen fremover vil foregå på andre vilkår – om overhovedet:

»Vi kommer til at sige til nogle af vores meget fine venner, at vi nu ikke vil være venner mere. Det er klart, det kommer til at virke fornærmende,« siger Hans Plesner Jakobsen, som frygter, at det vil få partneruniversiteterne til at opsige aftaler og ikke længere optage danske studerende.

Mens Henrik Busch mener, de nye sprogregler er et element i at styrke internationaliseringen på fakultetet, er Hans Plesner Jakobsen alligevel bange for, at tiltagene på længere sigt vil få seriøse konsekvenser for matematikforskningen på Københavns Universitet.

»Det er klart, at vi gerne vil være et ledende, velrenommeret institut, som forskere har lyst til at tage til. Indtil videre har vi været heldige at tiltrække en række store eksterne bevillinger og med dem udenlandske postdoc’er. Men spørgsmålet er, om vi også fremover kan tiltrække dygtige udlændinge, hvis vi giver indtryk af, at internationalisering ikke prioriteres.«

therese.hjorth@adm.ku.dk