Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Nye sensorer skaber utryghed blandt ansatte på Det Humanistiske Fakultet

Sensorerne skal gøre rengøringen mere effektiv på fakultetet, men medarbejdere frygter, at data kan blive brugt til at nedlægge kontorpladser. Campuschef afviser.

Mange medarbejdere på Det Humanistiske Fakultet har nok kigget nysgerrigt rundt i krogene på deres kontorer, efter de læste nyheden på intranettet den 23. september.

Her fremgik det, at Campus Service på Søndre Campus havde opsat sensorer i en række lokaler på fakultetet. Nærmere bestemt i bygning 10 til 16, der tilsammen udgør KUA2-komplekset.

Formålet? At finde ud af hvor meget lokalerne anvendes, så rengøringen kan gøres mere effektiv – eller behovsstyret, som det hedder i nyheden.

Allerede i kommentarsporet luftede et par medarbejdere utilfredshed med, at de pludselig kunne finde en ny sensor på deres kontor. Og de står bestemt ikke alene, bekræfter to tillidsrepræsentanter.

Dorthe Duncker, fællestillidsrepræsentant for fakultetets forskere, undrer sig over, at medarbejderne ikke har fået mere at vide, før sensorerne blev sat op:

»Det kom som noget af en overraskelse. Vi vidste ikke noget om det. Og jeg ved stadig ikke mere end det, jeg kan læse på KUnet. Det er da ikke rart,« siger hun.

»Da jeg hørte historien, troede jeg, det var en misforståelse. Jeg tænkte, at det kan da ikke være rigtigt.«

Nyheden har efterladt hende med en række spørgsmål:

Hvem får de data, som sensorerne producerer, hvem bliver de udvekslet med, og må man overhovedet sætte sensorer op på enkeltmandskontorer?

»Noget af det, man indsamler data på, er, hvornår kontoret er personbelastet, og det kan ikke være andet end personhenførbart på enkeltmandskontorer. Der står jo et navn på døren. Så det er helt klart et problem.«

Uheldig timing

Også Alexander Memedi, tillidsrepræsentant for de administrativt ansatte på fakultetet, kritiserer Campus Service for ikke at inddrage medarbejderne.

»De her informationer kan bruges til meget, og det skaber utryghed blandt medarbejderne. Det ærgrer os rigtig meget, at man kommer med beskeden, efter man har sat sensorerne op, uden at man har haft en ordentlig orientering eller inddragelse,« siger Alexander Memedi.

Når sensorerne har skabt uro på medarbejdergangene, har det også noget at gøre med timingen.

Københavns Universitet er i skrivende stund i gang med at lave dugfriske campusplaner, hvor et af målene er fortætning: at medarbejderne skal være på et mindre areal, end tilfældet er i dag.

Da jeg hørte historien, troede jeg, det var en misforståelse.

Dorthe Duncker, VIP-fællestillidsrepræsentant, HUM

Sidste år luftede ledelsen en af ideerne til, hvordan det kunne ske: Universitetet skulle rykke ud af Det Gamle Kommunehospital, og hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skulle have ny adresse på Søndre Campus, hjemstedet for Det Humanistiske Fakultet. Det er et forslag, som de lokale campusudvalg lige nu tygger på.

Det er i det lys, man skal se medarbejdernes bekymringer, siger Alexander Memedi.

»Det man frygter er, at man lige pludselig siger, ups, hov, der er et kontor, der står ledigt tre ud af fem dage, så den plads fjerner vi. Det vil være et rigtig godt redskab til at vurdere, hvor man skal skære henne.«

Han siger, at medarbejderne som sådan er indforstået med, at fortætningen skal ske. Hellere spare på mursten end mennesker, som han formulerer det. Når han er imod, at sensorerne bliver brugt til formålet, handler det om åbenhed:

»Så skal man melde ud, at det er sådan man vil bruge informationerne. Ellers vil vi føle os ført bag lyset. Og det giver ikke grobund for en god dialog fremover.«

Man kan hurtigt komme til at tænke Orwell og Big Brother, når man hører om sensorer, men måske handler det i virkeligheden bare om rengøring. Er der ikke en risiko for, at man bliver for paranoid?

»Det er der måske, men der er timingen jo netop uheldig. Jeg kan godt forstå, at det skaber utryghed på fakultetet, i en situation hvor vi står til at skulle fortættes, og snakken går på fleksible arbejdspladser og så videre,« siger Alexander Memedi.

»Man kunne have undgået det med at lave en orientering, inden man gjorde det, hvor man gav svar på medarbejdernes spørgsmål.«

Alexander Memedi forventer, at Campus Service indkalder tillidsrepræsentanterne til et møde. Her håber han, at man vil genoverveje beslutningen om at sætte sensorer op, om ikke andet på enkeltmandskontorer.

Afviser medarbejderovervågning

Det har ikke været muligt at få et mundtligt interview med campuschef Søren Höffner, men han har svaret på en række spørgsmål over mail.

Han oplyser, at Campus Service lige nu tester to forskellige produkter i alle typer af lokaler på KUA2, med henblik på at forbedre rengøringen på fakultetet. Testperioden løber frem til sommeren 2022.

Han afviser, at sensorerne skal bruges til medarbejderovervågning:

»Sensorerne er uegnede til medarbejderovervågning og er alene knyttet til indeklimaparametre i de lokaler hvor de er opsat,« siger han og nævner, at sensorerne blandt andet registrerer bevægelse, temperatur, CO2-niveau og belysningsintensitet.

Kan du forstå, hvis nogen frygter, at sensorerne vil blive brugt af ledelsen til at holde øje med, hvor meget medarbejderne er der? Særligt i en tid, hvor der laves campusplaner med et mål om fortætning?

»Jeg er med på, at sensorer ‘lugter’ af Big Brother, men jeg synes, at der er skudt over målet med det scenarie, som problematiseres på [intranettet]. Der er tale om parametre, som er knyttet til en fysisk lokation og ikke på nogen måde til personer,« siger Søren Höffner.

»Der er allerede sensorer i bygningerne på [Søndre Campus], som slukker for lyset, tilpasser ventilationen, skruer op for varmen, kører persienner op/ned, åbner døre automatisk – og det er samme sensorteknologier, som vi tester i sammenhæng til en optimering af rengøringen.«

På KUnet skriver campuschefen desuden, at han gerne præsenterer den data, som sensorerne registrerer, og som bliver anvendt af Campus Service, i fakultetets samarbejdsudvalg.

Annonce

Seneste