Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Nyt center vil påvirke brugen af kunstig intelligens i Danmark

Åbning — Der er fascination, frygt og en hel del varm luft omkring kunstig intelligens, AI. Nyt nationalt og tværfagligt center vil kvalificere myndigheder og erhvervslivs brug af teknologien til gavn for borgerne og hele samfundet.

Der er højt til loftet og plads til at slå ud med armene på det nye nationale Center for AI i Samfundet, CAISA.

Centret er flyttet ind i den forhenværende reception på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og er endnu kun møbleret med et par usædvanligt ryddelige hævesænkeborde og nogle få kontorstole. Et tomt pengeskab står åbent og enkelte ringbind er efterladt på den tidligere receptionsdisk.

»Om et par måneder kommer vi til at være 20. Vi er i fuld gang med at rekruttere postdoc’er og oprette stipendier, som forskere fra Danmark og udlandet kan søge i en kort periode for at bidrage med deres ekspertise til vores fælles arbejde. Og så glæder vi os til at få en masse praktikanter,« smiler Rebecca Adler-Nissen, professor på Institut for Statskundskab og nyudnævnt leder af CAISA.

Om CAISA

Centeret er etableret med 50,7 mio. kr. fra Folketingets forskningsreserve og Digitaliseringsministeriet på en treårig bevilling.

Centret er et nationalt konsortium mellem universiteterne i København, Aarhus og Aalborg samt DTU og ITU i tæt samarbejde med Pionercentret for AI.

CAISA skal samarbejde med virksomheder, myndigheder, organisationer og forskere i ind- og udland.

Etableringen af centret er en udløber af regeringens strategiske indsats for kunstig intelligens, AI, hvor der i målsætningen står, at »Danmark skal gå forrest, når det handler om ansvarlig udnyttelse af mulighederne, der følger af kunstig intelligens – særligt i forhold til at levere bedre velfærd, en mere effektiv offentlig sektor, frigøre tid til kerneopgaven og skabe vækst.«

Foruden lokalerne på Københavns Universitet, har centret til huse på Aalborg Universitet og samler forskere fra Aarhus Universitet, DTU og IT-Universitetet.

Selvom centret først åbnede officielt 9. maj 2025, har Rebecca Adler-Nissen, viceleder Thomas B. Moeslund fra Aalborg Universitet og centrets chefforskere været i gang med at forberede arbejdet et par måneder, og de første fire pilotprojekter er allerede søsat.

Et af dem er en del af en større international undersøgelse og handler blandt andet om anvendelsen af generativ kunstig intelligens i dagligdagen – en form for AI, som bruger og lærer af eksisterende data til at producere nyt indhold. Undersøgelsen ser også på, hvordan danskerne oplever det, når samfundsinstitutioner anvender AI-løsninger.

»AI – og især generativ AI – har ramt os som en tornado. Mange fornemmer, at vi står ved begyndelsen af en tidsalder, der kan sammenlignes med starten på den industrielle revolution. Man taler om AI som et tog, vi skal på. Men før toget kan køre, skal der lægges skinner, og der hvor jernbanesporene blev lagt i 1800-tallet, er jo der, udviklingen siden har fundet sted,« siger Rebecca Adler-Nissen og fortsætter:

»Mange er fascinerede, andre er bange for, hvad der sker, hvis de ikke kommer med på AI-toget. CAISA’s opgave er at kortlægge, hvordan vi som demokrati bedst udvikler og håndterer den udfordring og de muligheder, for vi har en masse valg,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Professor: »Skynd dig at interessere dig for det her, for det er noget af det mest spændende i hele verden!«

Viden fremfor varm luft

Udvikling af kunstig intelligens til gavn for befolkningen kræver tværfagligt samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og virksomheder, pointerer lederen af CAISA.

»Der er i øjeblikket meget varm luft omkring kunstig intelligens, hvilket øger behovet for forskningsbaseret viden om, hvad AI kan og ikke kan,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Forskning tager lang tid, så man fristes til at tænke, at CAISA er dømt bagud på point fra begyndelsen i forhold til mastodonter som Microsoft og Amazon.

Vi er forpligtet til at bidrage til at øge den digitale selvbestemmelse og sikre, at demokrati og rettigheder ikke bliver afmonteret, når AI rulles ud

Centerleder Rebecca Adler-Nissen

»Kina og USA er førende på området, men andre kontinenter er også godt med, og Danmark har mange dygtige forskere inden for det brede felt, vi kalder kunstig intelligens. Optimalt samlede vi kræfterne endnu mere i et globalt samarbejde om at anvende kunstig intelligens til menneskehedens bedste,« siger hun og tilføjer:

»Og det ville en organisation som FN rigtig gerne bidrage til – men så går der sikkerhed og geopolitik i den. Det bliver et slagsmål om magt og ideologi, så det er desværre blevet sværere de sidste par år.«

Men selvom forskning tager tid, har centret givet sig selv det benspænd, at det løbende vil offentliggøre korte opsummeringer (briefs, kalder de det) om, hvad forskningen allerede har afdækket.

»Vi har planlagt flere langsigtede projekter, der peger ind i fremtiden, men afsætter også ressourcer, så vi hurtigt og fleksibelt kan etablere kortere projekter og samarbejde med alle de mange dygtige forskere og fantastiske miljøer rundt om i Danmark,« siger centerlederen.

»Kunstig intelligens er et område, hvor udviklingen går rigtig hurtigt, og vi er forpligtet til at bidrage til at øge den digitale selvbestemmelse og sikre, at demokrati og rettigheder ikke bliver afmonteret, når AI rulles ud.«

En offentlig chatbot

De korte briefs er ment som hjælp til selvhjælp, så borgere og beslutningstagere får et perspektiv til at træffe bedre beslutninger.

Derudover vil CAISA samarbejde med embedsmænd i ministerier, regioner og kommuner samt virksomheder og dele de seneste videnskabelige gennembrud og internationale erfaringer.

Mange embedsfolk og store dele af erhvervslivet påpeger, at de ikke har tid til at læse – og heller ikke altid forstår – videnskabelige artikler

Centerleder Rebecca Adler-Nissen

»Mange embedsfolk og store dele af erhvervslivet påpeger, at de ikke har tid til at læse – og heller ikke altid forstår – videnskabelige artikler. Og det er naturligt, for de er jo heller ikke den primære målgruppe for artiklerne. Men når vi sætter os sammen om et bord og vender de konkrete udfordringer og spørgsmål, så kan vi som forskere være med til at til at kvalificere beslutninger til gavn for borgerne og hele samfundet, og sådan kan vi blive klogere på, hvor skoen trykker mest,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Selv har hun arbejdet i blandt andet Dansk Industri og Udenrigsministeriet og været på forskningsophold i mange lande, herunder Italien, Frankrig og Canada. Hun har været viceleder for Copenhagen Centre for Social Data Science, SODAS, og er foruden leder af CAISA også professor i statskundskab med speciale i international politik, EU og digitale teknologier.

»Jeg er meget optaget af at styrke bånd og samarbejde på tværs af forskningsfelter, nationale og internationale skel,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Siden lanceringen af centret har hun fået i omegnen af 40 mails om dagen fra mennesker i ind- og udland, der gerne vil være med.

»Forskere skal jo fordybe sig i deres felt, men på dette område oplever jeg en stor vilje til at arbejde tværfagligt. Udvikling af kunstig intelligens er ikke business as usual, og det mærker jeg på den store entusiasme, som møder os.«

Som et eksempel på behovet for tværfaglighed nævner hun udviklingen af en offentlig chatbot og andre AI-løsninger, der kan svare på borgernes spørgsmål lige godt uanset alder, køn, geografi, udfordringer som for eksempel ordblindhed.

»I CAISA skal vi forske og rådgive i, hvordan vi bedst kan navigere i den rivende udvikling. Og derfor sætter vi gang i en række aktiviteter, hvor vi sammen kan lære af erfaringer og bygge videre på den seneste forskning og igangværende initiativer,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Seneste