Professor: »Skynd dig at interessere dig for det her, for det er noget af det mest spændende i hele verden!«

Professor Rebecca Adler-Nissen fik for nylig en ansøgning til Institut for Statskundskab skrevet med hjælp fra en chatbot, som refererede til artikler, der ikke eksisterer. Den fik hun hurtigt kasseret.

Også denne artikel er blevet til med hjælp fra kunstig intelligens, nemlig Google Translate og transskriberingsmaskinen GoodTape.

Selv bruger du kvanteteknologi, når GPS’en på din telefon lokaliserer dig ved at kommunikere med satellitter i rummet.

Sammensuriet af forskellige former for kunstig intelligens og kvanteteknologi præger vores hverdag og samfund på mange flere måder, end vi selv forstår. Derfor indkalder forskere og eksperter alle studerende til krisemøde – eller rettere sagt, til kritisk og oplysende dialog – om vores fælles teknologiske fremtid. På godt og ondt.

To af talerne er professorerne Rebecca Adler-Nissen (SAMF) og Matthias Christandl (SCIENCE].

LÆS OGSÅ: Fremtiden er nu: KU bløder op i regler om AI

Først atombomben, så internettet og nu AI

»Kunstig intelligens rejser nogle af de grundlæggende spørgsmål, man også sad med, da atombomben blev udviklet, fordi det indebærer potentielt enorme forandringer, også filosofisk og menneskeligt,« siger Rebecca Adler-Nissen og fortsætter:

»Da internettet kom, havde Bill Gates en vision om, at vi ville få fred i verden, fordi alle ville kunne kommunikere meget lettere og forstå hinanden bedre. Det lyder jo lidt naivt i dag, men der var virkelig mange i starten af 90’erne, der købte hans bog. Der var en utopisk, meget optimistisk drøm om, at teknologien kun var et gode. I dag ved vi, at den også har skyggesider, hvis vi ikke aktivt former den. Og på ny drømmer mange om, at nye teknologier kan løse klimakrisen, yde terapi og give lægekonsultationer til folk, der ikke har råd til at betale for en rigtig psykolog eller læge.«

Et andet spørgsmål, der rejser sig er »hvad er dannelse?« For når de studerende allerede benytter sig af kunstig intelligens, bør man også integrere det i undervisningen og tilpasse eksamensformerne til den ny virkelighed, mener professorerne. Dog ser de stadig stor værdi i at kunne tænke uden brug af kunstig intelligens.

Til spørgsmålet om dannelse, knytter sig også overvejelser om hvilke job, kunstig intelligens erstatter og hvilke nye job, der bliver skabt.

»De fleste er enige om, at der kommer en periode, hvor nogle kommer til at miste deres job, men hvor mange, ved vi ikke. Det nye er, at kunstig intelligens også udfordrer de mere højtuddannede job,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Det genkender Matthias Christandl:

»Det overrasker mig, hvor meget kunstig intelligens har vist sig at være i stand til det seneste halve år. Den er ret god til at programmere, den kan endda programmere kvantealgoritmer. Det betyder, at jobbet som programmør vil ændre sig. Samtidig bliver programmering tilgængeligt for flere, hvilket har stort potentiale.«

Andre spørgsmål, som du kan tygge på før arrangementet på tirsdag, kunne være, hvorvidt det er i orden at bruge ansigtsgenkendelse i det offentlige rum? Om det skal være tydeligt markeret, når et billede er kunstigt genereret? Og om mellemstatslige organisationer som FN mister betydning, når magten i verden i mindre grad fordeles på stater og i højere grad på virksomheder som Google, IBM og Microsoft.

Huller i forskningen

Ifølge professorerne kalder udviklingen på endnu mere vidensdeling mellem forskere fra forskellige fagdiscipliner og politikerne.

»Der er en meget interessant afstand lige nu mellem dem, der sidder og prøver at udvikle kvantecomputere, samfundsvidenskabelige teorier og tekniske løsninger, og dem, der skal træffe politiske beslutninger om hele teknologilandskabet. Vores beslutningtagere har brug for, at de naturvidenskabelige, tekniske, samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner arbejder sammen og deler deres viden i forståelig form, men vi forskere har jo også brug for at vide, hvordan beslutningtagere og befolkning tænker, og hvad de er optagede af,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Det er netop en af tankerne bag den nyoprettede UCPH Quantum Hub, hvor Matthias Christandl er formand, og Rebecca Adler-Nissen er repræsentant for SAMF.

Der er ingen dumme spørgsmål. Måske kan der være dårlige svar, men det er jo vores ansvar

Rebecca Adler-Nissen, professor, Institut for Statskundskab

»Kvantehubben samler viden fra alle dele af KU. Ikke kun den teknologiske, men også fx den samfundsvidenskabelige, den humanistiske og den juridiske viden, så vi kan blive større end de enkelte dele,« siger Matthias Christandl.

De er enige om, at der er en masse ting, vi ikke ved endnu. Hvilke muligheder vil teknologien give os? Hvilke utilsigtede konsekvenser har den? Og hvor hurtigt udvikler den sig?

En ting er sikker: Vores samtid såvel som vores fremtid er forandret.

»Som arrangementets titel, ’Future of humAnIty’, indikerer, så er det de studerende, der er fremtiden. De overvejer, hvad de vil specialisere sig i, hvilke udfordringer menneskeheden går i møde, og hvordan de vil forandre verden. Jeg håber, at de studerende vil tage del i diskussionen, for hvordan skal vi kunne tale om fremtiden, hvis fremtiden ikke er med,« spørger Matthias Cristandl, og Rebecca Adler-Nissen tilføjer:

»Skynd dig at interessere dig for det her, for det er noget af det mest spændende i hele verden! Jeg håber virkelig, at folk vil berige samtalen med alle de tanker og bekymringer og drømme, de måtte have. Der er ingen dumme spørgsmål. Måske kan der være dårlige svar, men det er jo vores ansvar.«

LÆS OGSÅ: I fremtiden bliver en robot en del af din læsegruppe