Nytårshilsen til Morten Østergaard

Januar er en god mulighed for at gøre status og samtidig også gøre sig nogle tanker om fremtiden.

2012 har været et særligt år for studenterpolitikere på Københavns Universitet. Alt lige fra lovning på at Københavns Kommune vil ophæve byggestoppet – og at der derfor højst sandsynligt vil komme flere billige kollegieværelser – til ansættelsen af en studenterambassadør har været nogle af Studenterrådets sejre.

2012 var også det år, hvor KU’s ledelse, efter min mening, trådte nærmere os studerende. Rektors helt store indsatsområde er undervisningen, og derfor kan KU’s studerende se frem til et minimumstimetal på deres uddannelser.

Den sidste sejr, der kom lige på falderebet, er beslutningen om, at vi studerende skal inddrages i ansættelsen af KU’s lektorer og professorer. Det var da også på tide. Det Teologiske Fagråd har ad flere omgange ønsket dette. Men det var først med SAMF-Rådets veloplysende kampagne, at der egentlig skete noget. Derfor skal der selvfølgelig lyde en stor tak til kollegaerne på SAMF.

Et jubilæumsår

2012 var også ekstraordinært af en helt anden grund – der dog ikke er nær så politisk. I 2012 kunne Studenterrådet fejre sit 100-års-jubilæum. Det Teologiske Fagråd har været med hele vejen, og endda længere endnu, da det er det ældst dokumenterede fagråd i Danmark (helt tilbage til 1842). Derfor indbød også Det Teologiske Fagråd til stor reception, med festtalere, blandt andet vores dekan og rektor Ralf Hemmingsen, samt sang, musik, bobler i glassene og kage.

100-års virke er i sig selv en sejr. Det er virkelig lang tid, og det er samtidig utroligt, at der i alle de år har været aktive studerende, der har arbejdet for fællesskabet og for et bedre studie- og undervisningsmiljø. Og vi er stadig i gang. Vi er kommet langt, men der er stadig udfordringer, ligesom der hele tiden kommer nye til.

Vi stopper aldrig

Det hele lyder jo rosenrødt. Og som leder eller underviser kunne man måske tænke: »så så, slap lige af. I kan vidst ikke forvente mere,« men vi stopper aldrig! KU’s studenterpolitikere vil altid ‘tage en tørn for fællesskabet’. Vi vil altid arbejde for forbedringer og for mere indflydelse. Indflydelse er jo ikke noget vi studerende automatisk har, selvom det virker fjollet, da vi jo er den helt store befolkningsgruppe på universitetet.

Indflydelsen skal vi kæmpe for, og nogle steder gøre os fortjente til. De steder hvor vi så har indflydelse, går det godt, mens de andre steder generelt har et dårligere undervisnings- og studiemiljø. For ja, en ledelse der respekterer og inddrager sine studerende, er også med til at gøre miljøet bedre.

Nye tider på KU

Det er altså nye tider på KU. Men det skyldes måske også, at det er nye tider i regeringen og i Uddannelsesministeriet. Ministeriet har lavet en bedre finansieringsplan for universiteterne, der giver mere ro omkring budgetterne. Ministeriet har også været tæt ind over udviklingskontrakterne, hvor undervisningen (og især den forskningsbaserede undervisning) er vægtet højere end før, ligesom regeringen for nyligt har lagt op til en større understøttelse af innovative og talentfulde studerende på landets universiteter. Alt sammen gode ting, som gør universitetslivet nemmere at leve.

Det lyder igen rosenrødt, men det er det nu ikke, for ministeriet har også været ude med andre, mindre positive forslag. Derfor dette åbne brev til uddannelsesministeren

Kære Morten Østergaard

Tak for et godt år 2012. Tak for ovennævnte positive tiltag vedrørende budget og udviklingskontrakter.

Som universitetsstuderende må jeg indrømme, at der er nogle ting, jeg trods alt ikke forstår. Jeg kan ikke forstå hvordan I kan blæse og have mel i munden på samme tid?

Til universitetsstuderende er der mange krav. De fleste nye studerende kommer til København langvejsfra, vi flytter ind på kollegieværelser eller i lejligheder, vi skal måske undvære vores forældre for første gang. Mange skal også skabe sig en ny omgangskreds. Derudover skal vi, når studierne er godt i gang, forberede os til hver undervisningstime, bestå kurserne med højeste karakterer, samt gennemføre studiet på normeret tid. Vi skal også lige tage på et udlandsophold, helst både på bachelor- og kandidatuddannelsen, samt have lavet et praktikprojekt i vores valgfag.

Ja, listen er lang, og vi gør det så godt vi kan. Vi kæmper hver dag en brav kamp, og derfor kan man få opgivende tanker, når ministeriet stiller nye krav. Krav om hurtigere gennemførelse, krav om endnu mere internationalisering, samt et forslag om ændring i antallet af tildelte SU-klip. Alle disse forslag kan man være for eller imod. Det skinner naturligvis igennem, at det ikke er universitetsfolk, men regnedrenge, der er kommet frem til disse forslag. Man vil spare penge, men man kan ikke gennemføre ovenstående uden at det også vil koste penge.

En hurtigere gennemførelsestid og øget internationalisering vil kræve et øget vejledningstilbud samt en øget understøttelse af administrationen. Derfor er det også mærkeligt og fjollet, at det lige nøjagtig er de områder, som universitetet er blevet pålagt at spare på.

I løbet af de sidste fem år har vi oplevet et større pres på vores skuldre, men den hjælp og vejledning, vi har brug for, er ikke fuldt med. Vi er altså på nuværende tidspunkt overladt til os selv i mange situationer. Universitetet gør det så godt, de kan med de midler, det er dem tilladt at bruge.

Stop urimelige krav

Derfor kære minister: Vi vil gerne leve op til de krav, der stilles til os, men når de bliver urimelige, må vi sige stop. Stop til forringelser i SU’en, stop til forringelser i vejledningstilbud, stop til flere urimelige krav.

Vi gør det så godt vi kan, og skal vi gøre det bedre, skal der investeres i flere, bedre og innovative vejledningstilbud, samt en smule større og understøttende administration. Og stop så med alle de andre forslag til krav.

Det er ikke meget vi beder om. Det er ikke et urimeligt krav. For jeg er sikker på, at en investering i vejledning og rådgivning vil vise sig i gennemførsels-statistikkerne og udvekslings-tallene.

Kære uddannelsesminister: Hvis du er i tvivl om ovenståendes rigtighed, så kom endelig forbi universitetet, så du kan opleve det i virkeligheden. Jeg og mine kolleger vil med glæde guide dig rundt i universitetets daglige liv med både positive og negative sider.

Med dette ønskes du og alle andre et godt nytår!