Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Nyuddannede om lavere dimittendsats: »Det er ikke en løsning at gøre unge fattigere«

Med omkring 4.000 kroner mindre om måneden i dagpenge vil regeringen presse de nyuddannede akademikere hurtigere i arbejde. Men de nyuddannede er allerede under rigeligt pres, lyder det fra de nyuddannedes - nye - landsorganisation.

»Dimittender må give lidt for, at langt flere får en stærkere dagpengedækning.«

Sådan lød beskeden fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, da regeringen på et pressemøde tirsdag den 7. september annoncerede, at de vil skære i de nyuddannedes dagpenge med omkring 4.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil skære over 4.000 kroner i dagpengene til nyuddannede

Men ifølge Landsorganisationen for nyuddannede Akademikere (LONA), er problemet, at de nyuddannede systematisk bliver valgt fra med argumenter om, at de ikke har nok erfaring. Derfor vækker regeringens forslag vrede.

»Det er ikke i orden. Retorikken om, at nyuddannede akademikere bare er dovne og ikke vil arbejde, har ikke noget hold i virkeligheden. Det er ikke en løsning at gøre unge fattigere, det skaber bare problemer,« siger Lærke Thrysøe Nielsen, der er talsperson for LONA.

LONA blev stiftet i marts i år, og foreningen kæmper for nyuddannedes jobmuligheder og trivsel. Den er stadig lille, men Lærke Thrysøe Nielsen og LONA ser det som deres opgave at sprede viden om nyuddannedes vilkår.

Lukket ude af samfundet

I dag får nyuddannede under 30 13.815 kroner i dagpenge om måneden. Hvis regeringen får flertal for deres forslag, skal det beløb sænkes til 9.500 kroner. Og så skal den periode, hvor man kan få dagpenge skæres ned til ét år frem for de to, den er i dag.

Det handler om at forpligte arbejdsgiverne. De er jo også en del af løsningen, for det er dem, som ikke vil ansætte de nyuddannede

Talsperson Lærke Thrysøe Nielsen, LONA

Dimittender med børn er i dag berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke ændre på. Er man over 30, når man melder sig klar til at arbejde, vil man få 12.000 kroner, hvis det står til regeringen.

Tal fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd viser, at cirka 22 procent af de nyuddannede akademikere var ledige et halvt år, efter de havde fået kandidatbeviset i hånden. Det skyldes ikke mangel på vilje eller motivation, siger Lærke Thrysøe Nielsen, men snarere at virksomhederne fravælger at ansætte dimittender og i steder vælger folk med mere erfaring.

»Det skaber mistrivsel, og man bliver på en måde ekskluderet fra en del af samfundet, som man gerne vil bidrage til med det, man kan. Det vil alle mennesker,« siger hun.

»Når man er på dimittendsats, bruger man tiden på at opkvalificere sig, få mere viden, udvikle sit netværk og sine kompetencer. Det vidner i sig selv om, at dimittender ikke er dovne. De gør faktisk hvad de kan for at komme i job,« siger Lærke Thrysøe Nielsen.

Søger allerede bredt

Lærke Thrysøe Nielsen peger på, at de nyuddannede ledige gør brug af løntilskud og virksomhedspraktikker, selv om arbejdsvilkårene kan være dårlige, og man bliver mødt med en forventning om at levere gratis arbejdskraft.

»Det handler om at forpligte arbejdsgiverne. De er jo også en del af løsningen, for det er dem, som ikke vil ansætte de nyuddannede. Hvorfor er det dimittenderne, som skal straffes,« spørger Lærke Thrysøe Nielsen.

Hun mener, at man burde bruge krudt på at de tiltag, som allerede findes og evaluere og revurdere dem med fokus på, om de faktisk skabte reelle job.

Tidligere har også Dansk Industri, Dansk Erhverv og Venstre foreslået at sænke satsen ud fra samme argument om, at færre penge i dagpengepungen vil motivere nyuddannede yderligere til at tage arbejde.

Kan en sænket dagpengesats ikke være med til at få flere nyuddannede til at sænke barren for, hvilke jobs de vil tage? I servicebranchen, eksempelvis.

»Nu taler du jo om ufaglært beskæftigelse. Det er der mange, som bliver presset til at tage på grund af den diskurs, der allerede er. Jeg søger selv rigtig bredt, også job som ikke nødvendigvis matcher alle mine kompetencer, fordi jeg ved, det er nødvendigt. Motivationen er der allerede,« siger Lærke Thrysøe Nielsen og understreger, at dimittendsatsen er lav, som den er – særligt hvis man bor i en af de store byer, hvor huslejen er høj.

»Buldrende økonomi«

Udmeldingen om, at dimittendsatsen skal ned, er en kovending for regeringen. I februar 2020 slog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fast, at regeringen ikke mente, at der skulle skæres i dimittendsatsen.

Argumentet, som Peter Hummelgaard dengang brugte i Folketingssalen til at forsvare det synspunkt lød, at det kunne få folk til at fravælge dagpengesystemet. Men nu lyder der altså nye toner.

Det har så negativ betydning for, hvordan man har det som menneske. Det her forslag gør det bare endnu værre.

Talsperson Lærke Thrysøe Nielsen, LONA

Med reformudspillet lægger regeringen nemlig op til, at ledige, som mister deres arbejde efter at have været i beskæftigelse i en årrække, skal kunne få op til 5.000 kroner mere i dagpenge de første tre måneder. Samtidig skal ufaglærte kunne tage en uddannelse på 110 procents dagpengesats. Forslaget lægger altså op til, at nyuddannede skal betale for, at ledige med mere erhvervserfaring får bedre dagpengevilkår.

Efter pressemødet spurgte en journalist, om nogen af dem nogensinde havde mødt en dimittend, som ikke ville have et job.

»Det har ingen af os sagt. Men det, vi kan konstatere, er at vi har en buldrende økonomi og vækst. Og samtidig kan vi se, at flere nyuddannede fylder i dagpengesystemet. Det er en fejlprioritering i vores samfund,« sagde statsministeren blandt andet med henvisning til, at regeringen altså ser en sammenhæng mellem ydelsesniveau og beskæftigelse.

Stress og pres

Ifølge Lærke Thrysøe Nielsen vil forslaget om at sænke dimittendsatsen dog kun bidrage til at gøre unge fattigere og mere stressede og pressede.

Foreningen er ved at lægge sidste hånd på en rapport om trivselstendenser blandt nyuddannede akademikere. Deres undersøgelse viser blandt andet, at nyuddannede påvirkes negativt af den diskurs, der er omkring dem som gruppe.

»Det har så negativ betydning for, hvordan man har det som menneske. Det her forslag gør det bare endnu værre,« siger Lærke Thrysøe Nielsen.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer ikke kun blandt ledige på dimittendsats, men også folk med til fem års erhvervserfaring efter endt studie, som var arbejdssøgende på tidspunktet for undersøgelsen.

Mette Frederiksen lagde på pressemødet op til, at man allerede som studerende skal sørge for at sætte alt ind på at få et arbejde fra dag ét efter eksamensbeviset er i hus.

Men heller ikke den køber Lærke Thrysøe Nielsen. Langt de fleste studerende har allerede studiejob oveni deres fuldtidsstudie. Derfor lægger regeringens udmelding kun mere pres på de studerende og nyuddannede, og det er ikke rimeligt, mener hun.

Annonce

Seneste