Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Nyuddannet kulturformidler: »Virksomhederne tør ikke ansætte mig«

Mit første job — 27-årige Katrine Fugl blev færdig som cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Institut for Kunst og Kultur i sommer. Det har overrasket hende, hvor hårdt det er at søge job, og hvor svært det er at bevise, hvad man kan, når man er uddannet kulturformidler.

Jeg afleverede speciale i slutningen af maj, og så var jeg i princippet færdig med universitetet og ude på jobmarkedet. Jeg er uddannet cand.mag. fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, og nu søger jeg efter job inden for kulturformidling, medier og politik.

Jeg har været til nogle forskellige samtaler, men der er ikke noget, der har givet noget endnu. Det kan godt være, at det er mig, der søger det forkerte, men tilbagemeldingen har enten været: »Du er overkvalificeret« eller »du er rigtig, rigtig god – men til noget andet end det, vi søger.« Så jeg får en form for anerkendelse, men ikke en, jeg kan bruge til så meget, når jeg bare gerne vil have et job.

Det er virkelig en rutsjebane, og jeg var ikke forberedt på, hvor meget det tærer på én at søge job.

Jeg prøver at holde humøret højt, men jeg troede, at jeg ville være bedre til at være i det, end jeg faktisk er. For det er virkelig en rutsjebane, og jeg var ikke forberedt på, hvor meget det tærer på én at søge job.

Det er, som om folk derude er lidt forvirrede over at skulle ansætte os humanister. De er ikke helt med på, at man kan sætte humanister til rigtig mange ting. Jeg føler lidt, at jeg er den, de hiver til samtale, fordi de ikke er i tvivl om, at jeg er god, men de er heller ikke 100 procent sikre på, hvad de får. Jeg er dark horse. Og det er lidt trættende i længden. Jeg bliver altid valgt fra til sidst, fordi de alligevel ikke tør.

Lost, hvis man ikke skal forske

Katrine Fugl

– 27 år

– Uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra IKK

– Blev færdig i sommeren 2019

– Har været på DR i praktik, hvor hun blandt andet lavede programmerne ‘Klog på sprog’ og ‘Historiequizzen’ med Adrian Hughes

– Har engageret sig frivilligt i både ungdomspolitik og radioproduktion på Uniradioen ved siden af studiet

Københavns Universitet kunne godt blive lidt bedre til at være konkret på fagniveau, når det kommer til at forberede de studerende til arbejdsmarkedet. Meget af det, vi har arbejdet med, har været forskning. Men det er meget få af os, der skal være forskere. Jeg ved rigtig meget om dansk eksperimentalfilm 1940-1985, men det bliver jeg jo ikke ansat på ude i den virkelige verden.

Og så kunne universitetet godt være bedre til at anerkende, at man er nødt til at have et studiejob, hvor man kommer ud og beviser, at man kan noget. For ellers er man jo helt tabt, når man bliver færdig og ikke har noget konkret håndværk, man kan blive ansat på, men kun en masse store, teoretiske tanker.

Jeg har en bachelor i medievidenskab fra Syddansk Universitet: Der var gode, ret konkrete fag, og universitetet var udadsøgende. På Københavns Universitet læste jeg kulturformidling som tilvalgsfag, og det var super godt, for vores undervisere var vildt engagerede, og vi skrev reelle kulturartikler, der kunne ende i Berlingske.

Jeg kan godt nogle gange tænke, at vi fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab er lidt for progressive til verden.
Katrine Fugl

Og så kørte jeg videre på kandidaten i moderne kultur og kulturformidling. Fedt, tænkte jeg. Men efter første semester, hvor vi havde snakket queer teori og demokrati, sådan nogle meget ‘oppe i luften’-ting, spurgte jeg vores leder, hvornår den reelle kulturformidling ville komme.

Hun svarede, at de havde overvejet bare at kalde kandidaten for moderne kultur, for der kom ikke noget kulturformidling. Og det var ærgerligt, for det ville jeg gerne have haft. Jeg havde brug for noget mere håndgribeligt, som kunne forberede mig til et kommende arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: »Jeg bruger stadig tid på at lære ting, jeg gerne ville have lært på studiet«

Det kræver mod at ansætte at mig

Københavns Universitet er rigtig godt til at uddanne akademiker-akademikere og folk, der ville kunne arbejde på universitetet. Og det er der ikke noget negativt i, men det er der bare rigtig mange af os, der ikke skal. Så jeg har lidt svært ved at identificere mig med at være helt oppe i tankelagene, for det er der bare så få steder, man er ude i den virkelige verden – medmindre man er filosof og sidder og skriver bøger.

Jeg kan ikke forestille mig andre end Københavns Universitet, der ville ansætte folk til bare at sidde og tænke. Mange af dem, der har undervist os, har aldrig været på arbejdsmarkedet, og så bliver det et lidt lukket system, synes jeg. Så kommer man ud som studerende bagefter og ved ikke rigtig, hvad man skal bruge sin uddannelse til.

Jeg kan godt nogle gange tænke, at vi fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab er lidt for progressive til verden. Man er ikke klar til, at der kommer sådan nogle typer ud, som vil revolutionere måden at tænke kulturformidling på. Så har man et opslag, hvor man søger efter nogen, der kan genopfinde sociale medier, men ender med at tage nogen, som bare gerne vil lave noget, der allerede eksisterer. Der mangler noget mod til at tage nogle af dem, der som os gerne vil gøre tingene på nye måder.

Seneste