Økonomen med det menneskelige ansigt

Niels Kærgård må være en yderst vellidt mand, hvis man bruger antallet af kolleger, venner og sågar politiske modstandere, der dukker op på ens fødselsdag, som målestok.

Auditoriet ved Marmorhallen på Frederiksberg Campus var i hvert fald fyldt og lidt til, da fødevareøkonomen fejrede sin 70-årsdag med et seminar om viden og debat den 26. oktober.

Netop den åbne, fordomsfrie debat har altid ligget Niels Kærgård på sinde.

Man kan godt respektere hinanden og være gode venner, selvom man er uenige, mener han. Midlet til at afvæbne enhver modstand er en lun humor krydret med små sjove anekdoter om interessante oplevelser. Gerne formuleret med en sjælden præcision og efterfulgt af et lille underfundigt smil.

Niels Kærgård en kort sagt en hyggelig fætter, der kan gøre selv indviklede økonomiske emner underholdende.

Det lune gemyt stammer fra Vendsyssel, hvor han voksede op i Bagterp syd for Hjørring på et familiebrug med to heste, ni køer, fem stykker ungkvæg, ti svin, høns, duer og af og til også ænder og gæs. Der var hverken rindende vand eller toilet, men han betragter ikke opvæksten som fattig, da tiden var en anden.

Han var en af kun to elever fra sin årgang på landsbyens centralskole, som blev sendt til mundtlige og skriftlige prøver i dansk og regning på Hjørring Gymnasium for at blive optaget i mellemskolen der. Han klarede prøven, og efter at være blevet student tog han båden fra Aalborg til København for at læse cand.polit. Han har resideret i hovedstaden lige siden, men påsken, sommeren og efterårsferien tilbringes i selskab med hustruen i sommerhus hjemme i Vendsyssel.

Lyst til diskussion

Lysten til at diskutere startede allerede i gymnasiet, hvor han var med i redaktionen for skolebladet, og han skrev sit første læserbrev, hvor han argumenterede for at sætte valgretsalderen ned fra 23 til 21 år.

Han var aktiv i Venstre og siden i Liberalt Centrum, som han stillede op for til Folketingsvalget i 1968, mens han studerede på universitetet.

Da partiet ikke kom ind, blev han i stedet valgt som studenterrådsformand for de økonomistuderende, og blev en del af ungdomsoprøret.

For den unge Kærgård handlede det ikke om marxisme, men om at gøre op med, hvad han beskriver som et autoritært system, hvor professorerne sad som små konger.

Han er alligevel af og til blevet stemplet som såkaldt rød økonom i medierne i forbindelse med de mere end 60 kronikker og utallige debatindlæg, han har skrevet i danske aviser ved siden af sin videnskabelige produktion.

En påstand som han i øvrigt forsvarer sig mod med sædvanlig lune:
»Når man selv kommer langt nok ud på en fløj, ligner alle de andre den modsatte fløj,« siger han.

Kontroversiel ØMU-rapport

Nina Smith, professor ved Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet, var blandt talerne ved fødselsdagsseminaret. De to kender hinanden fra 1990’erne, hvor Kærgård var overvismand, og hun selv var menigt medlem af Det Økonomiske Råd.

Hun roste Kærgård for aldrig at være bange for at sige sin mening, selvom det har givet knubs undervejs.

Hun husker blandt andet en kontroversiel kronik, han skrev i Berlingske i marts 2011, hvor han konkluderede, at Anders Fogh Rasmussen styrede Danmark ud i store økonomiske vanskeligheder akkurat som Anker Jørgensen. Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen gennemførte derimod i deres regeringstid store og betydningsfulde reformer af dansk økonomi.

»Du risikerer at få nogen over snuden, når du blander dig, men så længe nogle slag kommer fra venstre og nogle fra højre, vender næsen ligeud alligevel, så jeg håber du vil fortsætte som en væsentlig stemme i debatten,« sagde Nina Smith.

Niels Kærgård blev nok Danmarks mest udskældte mand, da han som overvismand sammen med kollegerne i formandskabet for Det Økonomiske Råd i foråret 2000 konkluderede i en rapport, at der kun var »små og usikre« økonomiske fordele for Danmark forbundet med at indtræde i den økonomisk monetære union (ØMU’en) og dermed erstatte kronen med euroen.

Det var umiddelbart før danskerne skulle stemme om emnet, så han fik hele den politiske elite på nakken, da han flere gange forsvarede vismændenes standpunkt i offentligheden.

Blandt andet beklagede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og den radikale økonomiminister Marianne Jelved sig højlydt, men lige lidt hjalp det. Analysen var stærkt medvirkede til, at det blev et nej til dansk ØMU-medlemskab.
Niels Kærgård tog kritikken med ophøjet vendsysselsk ro, og mange, heriblandt Nina Smith, mener i dag, at konklusionen var korrekt eller i hvert fald fagligt funderet.

»Økonomer kan umuligt være 100 procent objektive, men der er også meget håndværk i økonomi, og nogle udsagn er bare mere begavede og holder længere end andre. Mange burde læse vismandsrapporterne om ØMU’en, for det er faktisk rigtig godt håndværk,« sagde hun.

Jelved ikke bitter

Tidligere formand for Det Radikale Venstre og økonomiminister Marianne Jelved, der fik saboteret sin kampagne for at få Danmark med i den fælles mønt, havde alligevel kun rosende ord til Niels Kærgård ved fødselsdagsseminaret.

Jelved understregede, at hun jævnligt har diskuteret verdens gang med fødselaren, og det har altid været en fornøjelse på grund af hans viden, indsigt og befriende vendsysselske lune.

Hun ville dog ikke give ham hele æren for, at danskerne stemte nej. Også en tegning af Roald Als, hvor hun kravler op ad et reb, der ikke er der, var stærkt medvirkende til ja-sidens nederlag, mente hun.

»Jeg har lært af min tid som minister, at man godt kan være politiker uden at være valgt til det, og at det er umuligt at være økonom uden at anlægge politiske vurderinger, men Niels Kærgård er faglig velfunderet og en personlighed, der er bevidst om sin rolle. Uden vismandsinstitutionen ville det ikke være nemt at være radikal,« sagde Jelved.

Friske øjne på verden

Niels Kærgård fratræder i forbindelse med fødselsdagen sine poster som medlem af Carlsbergfondets bestyrelse og bestyrelsen for Carlsberg A/S, men han fortsætter blandt andet som medarbejdervalgt medlem af Københavns Universitets bestyrelse, hvor han så tit, han kan komme af sted med det, minder de andre medlemmer om, hvordan ledelsens beslutninger påvirker folkene på gulvet.

Nye kontrolforanstaltninger og administrative krav om indrapportering, der gør livet surt for forskerne, er noget af det værste han ved. Det vakte også opsigt, da han i 2010 tog afstand fra det kommende års budget, da ledelsen ville afskedige 200 medarbejdere samtidig med, at den budgetterede med overskud.

Niels Kærgård har ikke besluttet, hvornår han endelig går på pension, for arbejdet er i høj grad en hobby, og hvorfor stoppe så længe det går godt? Hans chef vil nok også sige fra, hvis han bliver for alderssvækket, mener han.

At blive ældre handler altså i høj grad om at have selverkendelse nok til at sige stop på det rette tidspunkt, om at evne at tilpasse sig og om at se verden fra nye synsvinkler, hvilket han illustrerede med en anekdote fra sit eget liv ved fødselsdagsseminaret.

»Mit barnebarn stod oppe på køkkenbordet en dag, jeg kom hjem fra arbejde, og så for første gang verden lidt fra oven. Så udbrød hun forbløffet: Jamen bedstefar, du er jo skaldet.«

Netop spørgsmålet: »Hvordan ser verden ud?« er temaet for festskriftet med samme titel med 73 artikler om økonomi, institutioner og værdier, som han modtog på sin fødselsdag.

clba@adm.ku.dk