Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Økonomisk Institut på Københavns Universitet har 22 professorer. Én af dem er kvinde

Kønsbalance — Problemet stikker dybt, siger professor: »Kvindelige økonomer, der tør at sige deres meninger højt, får oftere mærkater som intimiderende hæftet på sig.«

Mette Ejrnæs er i sin helt egen kategori på Økonomisk Institut, ikke nødvendigvis på grund af sin forskning, men på grund af sit køn. Hun er den eneste kvinde ud af 22 professorer på instituttet – eller 15, hvis man ikke tæller professor MSO’er med.

I midten af januar var hun med til et møde i en privat lejlighed på Østerbro, hvor 35 kvindelige økonomer delte erfaringer med hinanden og diskuterede, hvordan de kan være med til at »eliminere kønsforskellene« i faget.

Det er ikke bare en udfordring på Københavns Universitet. Også på andre danske universiteter er kvinder i markant undertal på økonomistudierne, ikke mindst på Copenhagen Business School, CBS og Syddansk Universitet, SDU, hvor henholdsvis 2 ud af 12 og 1 ud af 14 af de ansatte professorer er kvinder.

Det fremgår af det debatindlæg, som CBS-professor Birthe Larsen og SDU-lektor Meltem Daysal signerede i Politiken søndag den 9. februar.

Hvis der er diskrimination, så har vi brug for stærk handling for at slippe af med den.

Lektor Meltem Daysal, SDU

Spørger man Mette Ejrnæs, bør institutterne, heriblandt hendes eget, nuancere de kriterier, de ansætter efter.

»Jeg synes, man bør overveje, hvordan man ansætter, og om der kunne være noget, der gør, at kvinder bliver sorteret fra i processen,« siger hun.

»Nogle gange bliver diskussionerne om kønsfordelingen bare lukket ned, fordi man siger, at vi ansætter den bedste, og så kan vi ikke gøre andet. Jeg synes også, vi skal ansætte de bedste, men måske er det ikke altid så entydigt, hvem det er, for det handler om, hvad man ser på. Man får måske ikke altid gjort det klart, hvilke kriterier der anvendes.«

Selv har hun svært ved at pege på erfaringer fra sin karriere, der indikerer, at kvinder har sværere ved at opnå anerkendelse og forfremmelser i det økonomiske forskningsmiljø end mænd. Men en række studier, som Birthe Larsen og Meltem Daysal refererede til i deres debatindlæg, indikerer, at det er tilfældet.

For eksempel har økonomen Heather Sarsons vist, at kvinder får mindre anerkendelse end mænd for rapporter, de har skrevet sammen med andre. Særligt hvis de har skrevet dem sammen med mænd.

I 2018 undersøgte tre forskere kønsforskellene i undervisningsevalueringer og fandt, at kvinder generelt scorede lavere end mænd, selv om deres studerende fik lige så høje karakterer og brugte lige så lang tid på selvstudier.

»Intimiderende« kvinder

Meltem Daysal siger, at der endnu ikke er nogen undersøgelse, der afslører, om den skæve kønsbalance blandt økonomer i Danmark er et udtryk for en egentlig bias mod kvinder, sådan som nogle amerikanske studier indikerer.

Men der er god grund til at tro, at det er tilfældet, siger hun:

»Det er i hvert fald tilfældet, at kvindelige økonomer, der tør at sige deres meninger højt, oftere får mærkater hæftet på sig. Jeg kan ikke sige, om det sker mere eller mindre i Danmark end i andre lande, men jeg kan sige, at det sker. Selv her kan du blive stemplet som intimiderende, hvis du hæver stemmen, mens mandlige professorer ikke får lignende mærkater.«

Meltem Daysal er for tiden på et ophold på Berkeley, hvor de ifølge forskeren aggressivt går efter at ansætte flere kvindelige økonomer, på en måde så deres køn bliver en fordel i konkurrencen med mandlige kolleger.

»Jeg synes helt sikkert, at det er en positiv ting. Hvis der er diskrimination, så har vi brug for stærk handling for at slippe af med den,« siger hun.

Vi har fået nogle fantastisk dygtige unge kvinder ind på det seneste, og det er fedt. Virkelig fedt.
Institutleder Christian Schultz, Økonomisk Institut

Kan man ikke sige, at det er en form for diskrimination den anden vej?

»Hvis vi nu vender blikket væk fra køn og kigger på raceulighed i USA, og hvad man har gjort politisk for at bekæmpe det, så har målrettede indsatser til fordel for afroamerikanere hjulpet med at indsnævre racespændet. Så jeg kan ikke se, hvorfor man ikke kan gøre det samme for kvinder.«

Hun anbefaler, at man i første omgang undersøger, om der er nogle barrierer, der forhindrer kvinder i at gøre karriere som økonomer, også når man korrigerer for både interesser og barselsperiodens længde.

En del af problemet med at bekæmpe ubalancen i relativt lige og veludviklede velfærdssamfund er nemlig, at mange bare går ud fra, at problemet ikke eksisterer, siger Meltem Daysal.

»Hvis vi kan dokumentere, at ubalancen ikke er drevet af præferencer, så tror jeg, at ledelsen ville være mere villig til at tage modige skridt for at forbedre den. Det er min fornemmelse. Store dele af ledelserne har ikke opfattelsen af, at skævheden eksisterer på grund af markedsfejl.«

Institutleder ikke klar til radikale tiltag

Institutleder Christian Schultz siger, at det er svært at vurdere, om den bias, som forskningsresultaterne peger på, også gør sig gældende på Økonomisk Institut.

»Det skal jeg ikke kunne sige. Det er jo en ubevidst bias. Det er ikke min opfattelse, at der i bedømmelsesprocesser har været fejl. Vi har snarere været præget af, at der ikke er så mange kvinder, der har søgt. Og så kan man undre sig over, hvorfor det er tilfældet. «

Institutlederen siger, at instituttet på det seneste har ansat en række »dygtige kvindelige forskere« på postdoc-, adjunkt- og lektorniveau, og at det på længere sigt vil betyde, at balancen ændrer sig.

I så fald er det et sejt træk. Christian Schultz oplyser selv, at en tredjedel af de ph.d.-studerende på instituttet er kvinder, mens det gælder hver femte adjunkt og lektor og altså kun en enkelt professor.

Institutlederen kalder det sidste tal »frygtelig lavt«, men han afviser, at køn fremover skal indgå som et kriterium i ansættelsesprocessen:

»Hvis du læser universitetsloven, så skal det vel ikke. Så skal det være kvaliteten af forskningen, der er afgørende,« siger han og nævner, at der er nogle »ret klare publikationskriterier«, når man ansætter professorer.

»Men når folk er kvalificerede, så kan du i det felt ansætte den person, som du mener bedst tjener instituttets interesser bredt set. Og det er der, den ligger.«

Institutlederen siger, at han er bevidst om, at det kan skade bredden af forskningen og undervisningen, når kvinder er i markant undertal på instituttet. Undersøgelser har nemlig vist, at mandlige og kvindelige økonomer har det med at beskæftige sig med lidt forskellige emner.

Men vejen frem er ikke at bruge radikale værktøjer som kvoter, siger han, det er snarere at være »åben« om de barrierer, der kan være for kvinder, og sørge for, at flere vælger at sigte mod toppen.

Er der ikke behov for nogle mere konkrete tiltag for at bryde ubalancen, når den nu stikker så dybt?

»Jeg tror, at der er behov for at ansætte flere kvinder. Helt fundamentalt set. Og hvordan kommer man til at ansætte dem? Man sørger for, at de kvinder, der er i systemet, får rigtig gode vilkår,« siger Christian Schultz.

»Når vi er et institut som vores, hvor kvindeandelen er for lav, så er det ikke noget, der løser sig i morgen. Men man må glæde sig over, at vi har fået nogle fantastisk dygtige unge kvinder ind på det seneste, og det er fedt. Virkelig fedt.«

Seneste