Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Ønskeliste til det nye Folketing

Stop nedskæringerne, luk landet op for kloge mennesker udefra og befri universiteterne fra at skule betale en urimeligt høj husleje til staten, skriver rektor og prorektor forud for folketingsvalget.

EN STEMMESLUGER KAN man ikke kalde universitetet. Efter sidste folketingsvalg mente 43 procent af vælgerne, at ’velfærd’ var det vigtigste tema, mens 17 procent sagde ’indvandring’.

Kun 0,2 procent mente ’højere uddannelse’, og ’forskning’ lå på 0,04 procent. Det viser surveydata fra professor Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab på KU.

MEN UNIVERSITETET FORTJENER ikke at være en politisk minoritet, ej heller i folkelig forstand. Tag en undersøgelse fra Harvard, der viser, at 80 procent af de mest banebrydende lægemidler i USA kan føres i lige linje tilbage til grundforskning.

Lægemiddelindustrien er blot et eksempel på en stor industri, der kan takke KU’s kandidater og forskning for mange produktionsarbejdspladser i Danmark. Læg dertil ’værdiproduktionen’ fra humaniora, teologi, jura og samfundsvidenskab, uden hvilken Danmark ville være et fattigere land – minus kulturforståelse, demokrati, retsstat og etisk kompas.

ENDELIG HAR UNIVERSITETET en nøglerolle i en tid, hvor klimaet kalder på politisk handling. »Fordi verdens problemer ikke løser sig selv«, som det hedder i KU’s kampagne til de nye studerende. Jorden og naturen beror selvsagt på naturvidenskaberne, men også på indsigter der bevæger sig i grænselandet mellem fagene. Derfor er det vigtigt, at det nye Folketing har forståelse for universitetets eksistensbetingelser.

HER KOMMER TRE ØNSKER. For det første: Stop nedskæringerne på uddannelse. På KU koster omprioriteringsbidraget 150 mio. kr. i 2019. Dernæst har vi endnu ikke fået på skrift, at takstforhøjelsen på 70 mio. kr. om året fortsætter på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

I modsat fald er konsekvensen ikke bare større hold og mindre feedback – men også besparelser og afskedigelser, som vi allerede ser på Humaniora, hvor indtægterne også er faldet i takt med et dyk i studenteroptaget på 29 procent over de seneste på fem år.

UNIVERSITETETS SÆRLIGE SPÆNDING opstår i vekselvirkningen mellem forskere og studerende, der giver ny energi til samfundet. Men den forskningsbaserede uddannelse er truet, hvis nedskæringsregimet står ved magt. For det andet skævrides den politiske debat af en ensidig fortælling om udlændinge som en belastning.

På KU er hver tredje forsker fra udlandet, og vi har ca. 2.000 internationale studerende om året

På KU er hver tredje forsker fra udlandet, og vi har ca. 2.000 internationale studerende om året. Derfor er det også en kerneinteresse for KU, at Danmark fremstår som et venligsindet land for andre end lektor Hansen og student Jensen.

FOR DET TREDJE: Når statens byggerier fordyres, forventes det, at KU betaler regningen over Danmarks dyreste huslejemodel. Det fremgår af Finansloven, at staten står til at tjene en halv milliard på at universiteterne bor til leje i statens bygninger.

Det er ikke en god incitamentstruktur. Eller brug af skattekroner, der var tiltænkt forskning og uddannelse. Vi er i en god dialog med Vejdirektoratet, der har overtaget ansvaret som bygherre på flere projekter. Men huslejeordningen bør afskaffes, og universiteterne skal være herre i eget hus – som professionshøjskoler og gymnasier.

INDRØMMET: Statens byggesystem er næppe øverst i opmærksomhedshierarkiet, når vælgerne sætter deres kryds. Men det er ikke klogt, hvis universitetet forsvinder helt ud af tankebanerne i Folketinget og Finansministeriet. I en ny undersøgelse i Børsen, peger 7 ud af 10 danske topchefer på, at forskning og uddannelse bør have førsteprioritet for en ny regering. Universitetet giver nemlig både samfundet værdier at leve af – og at leve for.

21. maj kl 15-16.30 er der folketingsdebat med ledende politikere på tværs af partierne. Det foregår i KU’s festsal. Tilmelding her.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste