Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Om Dronning Dorothea og Københavns Universitets grundlæggelse

Historieskrivning — En bombastisk artikel i Uniavisen påstår, at universitetet har villet skjule, at en kvinde grundlagde Københavns Universitet. Men der er ikke belæg i kilderne for at hævde, at dronning Dorothea var projektmageren bag KU.

I Uniavisen den 23. december har historiker Carsten Jahnke ladet sig interviewe af en af sine studerende. Hun rapporterer om sin vejleders teori om ‘den sande historie’ om dronning Dorothea som grundlægger af Københavns Universitet i 1479.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde

Det er en historie, hævdes det, som KU har undertrykt, og Jahnke beskylder universitetet og andre historikere for ikke at arbejde videnskabeligt med historien. Sekunderet af kvindehistoriker Grethe Jacobsen hævdes det, at det er en modvilje mod kvindekønnet, som har ført til denne historieforfalskning. Det er temmelig hårde anklager, som kalder på nogle modererende ord.

Hvis man finder mangler på en hjemmeside, er det ikke nødvendigvis udtryk for en århundredlang konspiration.

KU blev indviet den 1. juni 1479 af Christian 1., og i alle bevarede dokumenter og breve vedrørende stiftelsen er det kongen, der enten omtaler sig selv eller bliver omtalt som stifter. Dronningen er slet ikke omtalt. Så det har sine gode, videnskabelige grunde, at kongen også fremstår som grundlægger i universitetshistorien.

Faktisk slår Carsten Jahnke selv fast i artiklen, at dronningen ikke er grundlæggeren. Det ville være forkert, siger han, at propagandere for dette og prøve at erstatte kongen med dronningen. Alligevel er det præcis, hvad Uniavisen gør med sin bombastiske illustration og overskrift om, at universitetet blev grundlagt af en kvinde.

Hvem fik idéen?

Artiklen handler reelt om tiden forud for stiftelsen, hvor man fra dansk side ville sikre sig pavens godkendelse først. Uden denne godkendelse, en pavebulle, ville universitetet ikke få international anerkendelse. Her kommer dronningen ind i billedet, for det var efter hendes besøg i Rom i 1475, at pavebullen blev udstedt.

Men pavebullen er ikke grundlæggelsen. I så fald ville det hverken være kongen eller dronningen, men paven, der skal mindes som universitetets grundlægger. En pavebulle var desuden tidligere givet til en dansk konge, nemlig til Erik af Pommern i 1419. Det kom der ikke noget universitet ud af. Det krævede, at kongen som statsoverhoved sikrede den nødvendige økonomi og lovgivning, og det kom på plads i 1479.

Hvem fik så idéen til pavebullen? Kort sagt ved man det ikke. Christian 1. var også i Rom (i 1474), men der er ikke beviser for, at han gjorde noget for at få pavebullen udstedt, mens han var der. Det gjorde dronningen til gengæld, så i det mindste kan man sige, at hun spillede en vigtig rolle i det diplomati, der gik forud for grundlæggelsen.

Sådan har det til alle tider været, at statsoverhovedet får æren, selvom mange andre mennesker har været involveret i forhandlingerne. Men var dronningen andet og mere end en slags topdiplomat?

Ja, siger Jahnke, det fremgår af en artikel af historikeren Johannes Lindbæk i Historisk Tidsskrift i 1900-1902, at dronningen reelt var initiativtager til universitetet. Denne historie er siden er blevet systematisk fortiet, mener han, og Dorothea er fuldstændig ‘udryddet’ i historien om KU.

Det har heldigvis ikke noget på sig. Som Lindbæk skrev, burde universitetet mindes, at dets oprettelse skyldes dronningens rejse, for det var efter den, pavebullen blev udstedt. Det er der da også blevet gjort opmærksom på utallige gange i de forløbne år. Både i brede danmarkshistorier og i mere specialiserede universitetshistorier.

Hvorvidt dronningen virkelig var projektmageren bag universitetet, kræver vist flere undersøgelser.
Morten Fink-Jensen

For eksempel skrev professor William Norvin i anledning af 450-året for KU i 1929, at først med den kloge og kyndige dronning kom der skred i sagen. Det blev gentaget flere gange ved 500-års-jubilæet i 1979. Ved den lejlighed blev Dorotheas rolle også formidlet til en bredere offentlighed. Professor Svend Erik Stybe skrev en kronik i Berlingske Tidende, hvor han gentog, at det først var i forbindelse med den karakterfaste og politisk kyndige dronnings rejse, at godkendelsen kom.

Det er derfor også uproblematisk at føje dronningens navn til informationerne på KU’s universitetshistoriske websted, selvom artiklens reporter gør et stort nummer ud af det. Hvis man finder mangler på en hjemmeside, er det ikke nødvendigvis udtryk for en århundredlang konspiration!

Intet gustent overlæg

De fleste historikere har til gengæld ikke ment, at der er beviser for Jahnkes idé om, at initiativet til bullen udgik fra dronningen. De anser hende for at være topdiplomat eller, hvis man skal være mere nedladende, kongens sendebud. Som påpeget af Jahnke er der ikke beviser for, at hun på denne måde var sendt i byen af kongen.

‘Den sande historie’ mener Jahnke til gengæld blev fremlagt af professor Niels Skyum-Nielsen på et symposium for middelalderhistorikere i 1979. Men den historie kunne ikke ryste nogen. Dronningens rolle var jo godt kendt i forvejen, som også Grethe Jacobsen må medgive i artiklen. Skyum-Nielsens tale på engelsk blev da heller ikke ignoreret af KU. Det Humanistiske Fakultet betalte for, at symposiets indlæg inklusive talen blev trykt og udgivet.

Var udstedelsen [af pavebullen] alligevel dronningens fortjeneste? Det er ikke usandsynligt.

Et af temaerne for symposiet var kvindehistorie, og Skyum-Nielsen benyttede den anledning til at fremsætte en formodning, nemlig at det ikke var usandsynligt (»it is not unlikely«), at dronningen fremskaffede godkendelsen. Hvis dette er tilfældet (»if that is so«), sagde Skyum-Nielsen, så står der en kvinde ved begyndelsen af universitetets udviklingshistorie.

Skyum-Nielsen tog sine forbehold, fordi man ikke kender de nærmere omstændigheder. Så det er ikke godt at vide, hvordan Jahnke kan sige, at dronningen personligt fik idéen til at bede om pavebullen og dermed »søsatte projektet« med universitetet, og desuden at hun bragte »Københavns Universitetets grundlæggelsesdokument med sig hjem.«

Noget sådant står i hvert fald ikke hos Lindbæk, som konstaterede, at dronningen forlod Rom den 15. maj. Uden bullen. Den blev først udstedt den 19. juni, og den blev udstedt til ærkebiskoppen i Lund på Christian 1.s vegne, så han kunne oprette et universitet i en by efter eget valg. Var udstedelsen alligevel dronningens fortjeneste? Det er ikke usandsynligt, som Skyum-Nielsen sagde. Men når artiklen omtaler dette som en skjult sandhed, som KU på uvidenskabelig vis og med gustent overlæg har forsøgt at ignorere, er det at gå lidt for vidt.

Hvorvidt dronningen virkelig var projektmageren bag universitetet, kræver vist flere undersøgelser. Måske når Jahnke længere under arbejdet med den biografi om Dorothea, han er ved at skrive. Vi må se frem til, at den vil gøre os klogere på dronningens universitetshistoriske rolle.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste