Om sagsbehandlingstider på Science og ulempen ved en god hukommelse

Universitetsavisen har bragt fokus på studieadministrationen på Science gennem historier om lange sagsbehandlingstider og adminstrative forviklinger. Som svar på denne tiltale lover ledelsen på Science nu handling, hvilket jeg hilser velkommen, men jeg vil dog personligt afvente de konkrete resultater, før mine arme kommer i vejret. For godt nok er ordene fra ledelsen opmuntrende – problemet er bare, at det har de også været tidligere.

Lange sagsbehandlingstider i studieadministrationen er nemlig ikke et nyligt opstået fænomen på Science. Allerede i 2006 opstod der flaskehalse i sagsbehandlingen efter indførelsen af en ny studienævnsstruktur og centralisering af studieadministrationen i Studenterservice. Dengang lød beskeden, at det var et midlertidigt problem grundet sammenlægningen af administrative enheder.

I 2008 blev der igen lovet forbedringer af administrationen efter der blev indført en række nye aktivitetskrav for studerende. Prodekan Henrik Busch stillede i studentermagasinet Scient »en effektiv og imødekommende studieadministration« i udsigt. Året efter kunne Uniavisen bringe en historie om lange forsinkelser på eksamensbeviserne på fakultetet.

Her forklarede den daværende studiechef, at flaskehalsen var opstået på grund af problemer med printere og sygefravær.

Dialogforum er ikke en til lejligheden opfundet løsning

Spoler vi frem til 2013, peger ledelsen blandt andet på et dialogforum med studerende som et middel til at få sat fokus på problemerne.

Der har imidlertid i flere år eksisteret et dialogforum med studerende på fakultetet, og jeg sad således selv med til møder med prodekan Henrik Busch i 2009 og 2010, hvor vi blandt andet en række gange spurgte ind til sagsbehandlingstiderne.

Et særligt problematisk område som går igen i debatten på Univavisens hjemmeside er ansøgninger i forbindelse med udlandsophold. Som medlem af Kandidatstudienævnet på Science fra 2010 til 2012 var jeg med til sammen med de andre studerende i studienævnet at rejse problematikken i et forsøg på at få indført en forenkling af procedurerne, så sagsbehandlingstiden kunne komme ned.

Permanent flaskehals er ledelsens ansvar

Til trods for at punktet kom på dagsordenen flere gange, måtte initiativet til sidst droppes, hvilket ifølge formanden skyldtes, at der på daværende tidspunkt ikke var tilstrækkelige ressourcer i administrationen til at kunne løfte opgaven.

For mig at se, har studieadministrationen på Science siden 2006 mere eller mindre befundet sig i en permanent flaskehals af sager. I mine øjne skyldes problemet, at der grundlæggende ikke er afsat nok ressourcer til studieadministrationen til både at løfte den daglige sagsbehandling og indfase de nye tiltag, der løbende indføres. Det er et spørgsmål om prioritering af ressourcerne fra ledelsens side, og her har man i mine øjne i mange år valgt at nedprioritere sagsbehandlingen af de studerendes sager.

Når min begejstring over de seneste udmeldinger fra ledelsen på Science således er en smule afdæmpet, skyldes det altså, at jeg er handikappet af tidligere erfaringer og en lidt for god hukommelse.

Mikkel Schou Nielsen er tidligere aktiv i NAT-rådet og medlem af Kandidatstudienævnet 2010-2012