Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Ondt i arbejdsglæden

Ingen ved hvordan universitets-befolkningen virkelig har det med at gå på arbejde, men de lukkede døre til det psykiske arbejdsmiljø er så småt ved at blive lirket op

Har folk stress på universitetet? Med frihed, flextid, hjemmearbejdsplads og drømmejob?

Ifølge arbejdsmiljøsektionen på KU er der intet overblik over hvordan universitetsbefolkningen egentlig går rundt og har det.

»De fleste afdelinger på universitetet undlader helt at beskæftige sig med det psykiske arbejdsmiljø i de lovpligtige arbejdspladsvurderinger.

Det er nemmere at håndtere de fysiske problemer, men det psykiske arbejdsmiljø kan ikke
fejes ind under gulvtæppet,« siger konsulent Jørgen Thomsen der mener at der stadig er mange tabuer omkring det psykiske arbejdsmiljø.

»Holdningen er vel lidt at her har vi det jo så godt. Det har vi også, men derfor har der ikke været så meget opmærksomhed omkring at det altså også kan gå rigtig skævt nogle steder fordi KU er en stor arbejsplads,« siger Jørgen Thomsen.

Både i Fællesadministrationen, på Jura og Humaniora er der derfor planlagt og igangsat undersøgelser der skal kortlægge medarbejdernes trivsel.

Støj og kantinemad
Fællesadministrationens undersøgelse af arbejdsmiljøet blev for nylig præsenteret for de ansatte af blandt andet lektor Per Langaa fra Danmarks Tekniske Universitet.

Arbejdsmiljøeksperten fik varmet godt op under de ansatte i Indre By med en række anekdoter fra universitetet i Lyngby.

»Ude hos os er arbejdsmiljø sådan noget for kvindelige TAP’er. Hvis ikke kvinderne og de studerende havde sagt at de ikke ville finde sig i de til tider sundhedsskadelige arbejdsbetingelser, så var der ikke sket noget,« fortalte Per Langaa.

Men én ting er at skulle forholde sig til museskader eller skærmbriller, noget helt andet er at skulle forholde sig til vores psykiske velbefindende på arbejdspladsen.

»Mange konflikter på arbejdspladsen kanaliseres over i andre problemer som fx støj eller dårlig kantinemad, men det der virkeligt er farligt, er at snakke om det psykiske arbejdsmiljø og om de arbejdskrav som vi ikke kan leve op til,« sagde han.

Når det psykiske arbejdsmiljø er mere farligt at tale om, så er det fordi vi skal til at se på vores egen adfærd. Og det bryder vi os egentlig ikke om.

»Vi bor i et samfund hvor vi i stigende grad har svært ved at drage skillelinien mellem os selv og vores arbejde og alligevel er der ikke meget der kunne interessere os mindre end arbejdsmiljø,« påpegede Per Langaa med henvisning til hvor svært det var at finde folk der ville være sikkerhedsrepræsentanter.

Kulturproblem
Set fra de teknisk-administrativt ansattes (TAP) kontorer er det psykiske velbefindende på universitetet i høj grad et spørgsmål om arbejdspladskultur.

Mangel på administrativ ledelse og klare instrukser er en stor stressfaktor for mange TAP’er, mener fællestillidsrepræsentant for kontorpersonalet på KU, Ingrid Kryhlmand.

»Der bliver stillet stadig større krav til den enkelte medarbejder om selv at definere sit arbejde. Samtidig oplever mange at de ikke har tid til at løse opgaverne ordentligt fordi der hele tiden kommer nye opgaver til.

Der sker ikke en ordentlig ledelsesmæssig prioritering. Det er op til den enkelte at vurdere hvad der er vigtigt,« siger Ingrid Kryhlmand der gerne så en kulegravning af alt administrativt arbejde på KU.

»Vi har en arbejdspladskultur hvor folk ikke får de arbejdsmæssige instrukser som man får på enhver anden arbejdsplads, og det gør simpelthen at jeg ind imellem må råde folk til at finde et andet job hvis de ikke kan håndtere at man aldrig rigtig ved hvordan og hvorfor en bestemt opgave skal løses,« siger Ingrid Kryhlmand.

Miljø er uvigtigt
Lektor på Sociologi Charlotte Bloch er uddannet psykolog og er ved at lægge sidste hånd på sin undersøgelse af forskeres følelseskultur.

I hendes kvalitative interviews med KU-forskere har flere forbundet deres arbejde med stress.

»Arbejdsmiljø er en by i Rusland på universitetet. Det skyldes selvfølgelig arbejdets karakter hvor mange sidder meget alene, men det er også imod normerne på universitetet at have en lønarbejderbevidsthed.

At arbejde på universitetet er en gave, så det skal vi ikke brokke os over,« siger Charlotte Bloch hvis forskning blandt andet konkluderer at følelser og svaghed ikke er noget man taler om på universitetet.

»Muligheden for at finde ud at andre også går rundt og har det skidt, er meget ringe på universitetet fordi mange kolleger simpelthen ikke ses ofte nok.

Vores bevidsthed omkring hvor fantastisk det er med forskningsfrihed er på mange måder falsk, for friheden har også mange menneskelige omkostninger,« siger Charlotte Bloch.

Hun håber at inspirationen fra andre vidensarbejdspladser vil åbne for en kritisk diskussion af både strukturer og kultur på universitetet.

Dørene lukket
Det der mangler, er simpelthen at folk mødes og snakker om hvad der sker på deres arbejde. Det er blevet overladt til de demokratisk valgte repræsentanter siden 1993, mener Henrik Prebensen, tillidsmand for det videnskabelige personale (VIP) på Humaniora.

Dengang lukkede man de såkaldte institutrådsmøder hvor alle lærere havde mødepligt sammen med demokratisk valgte studerende og administrativt ansatte.

»Mange synes institutrådsmøderne var ørkesløse, men de gjorde at alle mødtes og fik snakket. Da man nedlagde møderne gik alle folk ind på deres kontorer og lukkede dørene,« fortæller Henrik Prebensen.

For ham at se burde universitetet gøre en indsats for at lære alle de ansatte bevidst at tilrettelægge deres arbejde i forhold til de givne ressourcer.

»Kravene til hvad man skal præstere opleves som meget udefinerede og mange har alt for høje forventninger til hvad de skal præstere.

Vi trænger til at få genskabt en samtalekultur og en dialog om hvordan vi bedst bruger vores arbejdstid, og så må vi gøre noget ved den lidt destruktive indbyrdes konkurrence som mange oplever hersker på universitetet.

Konkurrence og samarbejde skal bringes til at gå hånd i hånd,« mener Henrik Prebensen der ser medarbejder -(MUS) og gruppeudviklingssamtaler (GRUS) som et af instrumenterne.

Fakta om stress

• Stress er ikke en sygdom, men en tilstand karakteriseret af anspændthed, ulyst, nervøsitet, uro, angst eller vrede

• Fysisk set betyder stress at der frigøres en række hormoner (adrenalin, kortisol m.v.), blodet går til musklerne, pulsen stiger, mængden af sukker og fedt i blodet stiger

• Akut stress gør os i stand til at yde mere i en kortere periode mens langvarig eller kronisk stress stort set altid vil være skadelig. Mennesket er ikke programmeret til at være stresset hver dag i lang tid

• Følgesygdomme af stress er hjerte- og karsygdomme, bevægeapparatlidelser fx ryg- og museskader, depression, udbrændthed, søvnbesvær og andre mere diffust definerede tilstande

• Ti procent af den voksne befolkning i den arbejdsføre alder er kronisk stressede. Den højeste andel stressede findes blandt kvinder mellem 30-45 år

• Der er tre slags arbejde der giver stress – det repetitive tempoarbejde, klientarbejdet og det grænseløse arbejde

• Stress har indflydelse på fravær, personaleflugt, produktivitet, kvalitet, motivation og engagement i arbejdet.

De seks guldkorn

De sidste 50 års stressforskning peger på seks stressfaktorer der
altid går igen:

– indflydelse

– social støtte

– mening

– forudsigelighed

– belønning

– krav

De fem første punkter vil vi altid gerne have mere af mens mængden af krav skal være passende. Hvis de seks guldkorn er på plads, vil det psykiske arbejdsmiljø grundlæggende være godt.

Kilde: Arbejdsmiljø og Stress, statuspapir, af Tage Søndergård Kristensen, Hermann Burr & Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet.

Seneste