EVA: Optagelsesprøver får ikke nødvendigvis flere studerende i mål

År 2020 vil markere et nybrud i kvote 2-optaget på Københavns Universitet.

Tiden, hvor aspiranterne smed ansøgninger afsted og blot måtte håbe på det bedste, lakker mod enden. I stedet skal ansøgere fremover blandt andet dukke op til en optagelsesprøve for at finde vej til det ønskede studie.

Det betyder, at studerende, der har under 6 i snit fra gymnasiet, får et nyt skud i bøssen, og håbet er, at prøveformen kan tæmme den høje frafaldsprocent, hvor hver tredje bachelorstuderende på KU falder fra uden at blive færdig.

En kur mod frafald?

Hvis man spørger studiechefen på Syddansk Universitet, Annette Lund, kan optagelsesprøver meget vel være det rigtige middel. Universitetet vest for Storebælt har længe eksperimenteret med optagelsesprøver og -samtaler på kvote 2 og er flere steder blevet hyldet for at nedbringe frafaldet med den nye model. Sidste år blev den taget i brug på 60 ud af 80 bacheloruddannelser, og i mange tilfælde blev halvdelen af de studerende optaget på kvote 2.

En af de allervigtigste opgaver, KU får, når de indfører de her optagelsesprøver, er, at de fra starten skal undersøge effekten af prøverne

Jakob Rathlev, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut

»Ved at gennemføre en optagelsesprøve med fremmøde viser ansøgere, at de er interesserede i studiet. Vi får mulighed for at møde ansøgere, som er villige til at investere i at besøge os og få et indblik i, hvem vi er, og hvad vi forventer af vores studerende. Og gennem test og samtaler får vi mulighed for at finde de motiverede med evnerne. Så vi tror, at vi opnår et bedre match mellem studerende og uddannelse helt fra starten,« siger Annette Lund.

SDU’s medicinuddannelse skar allerede i begyndelsen af 00’erne optaget i to: Den ene halvdel blev optaget på baggrund af deres studentereksamen, den anden – der ikke opfyldte karakterkravet – måtte både til optagelsesprøve og -samtale.

En undersøgelse viser, at de studerende, der kom igennem kvote 2 i perioden 2002-07, havde markant lavere frafald i de første to år end kvote 1-studerende. Og erfaringerne er de samme på idræts- og psykologistudierne, hvor man også har brugt optagelsesprøver i en årrække.

I en intern SDU-evaluering fremgår det også, at det tidlige frafald blandt kvote 2-studerende på fem sundhedsvidenskabelige studier var lavere i perioden 2008-14. Men rapporten viser samtidig, at de kvote 2-studerende i ringere grad end kvote 1-studerende gennemførte uddannelsen på normeret tid. Og efter fire år – altså ét år over normeret tid – havde en nogenlunde lige stor andel af kvote 1- og kvote 2-studerende gennemført bacheloruddannelsen.

Den endelige forskel i frafaldsprocenten fremgår ikke af undersøgelsen, men der er altså tegn på, at de kvote 2-studerende mister forspringet til de kvote 1-studerende i løbet af studiet.

Et lignende mønster har vist sig på veterinæruddannelsen på KU, hvor der også er blevet afholdt optagelsesprøver siden 2008. Her var frafaldet ens for kvote 1- og kvote 2-studerende, men sidstnævnte faldt fra langt senere i studieforløbet.

Annette Lund siger, at det er for tidligt at sige noget om den endelige forskel i gennemførselsprocent, men tilføjer:

»Sent uønsket frafald er et tab for alle. Omvendt er vores erfaring, at de studerende, der falder fra sent, ofte skifter til en anden uddannelse – og det i sig selv kan jo sagtens være positivt.«

Tag-selv-bord for akademikerbørn

KU har endnu kun skitseret den nye kvote 2-model, og det vides ikke, om de ligesom SDU vil gøre indhug i kvote 1-bestanden for at få flere studerende ind via optagelsesprøver.

Men overordnet mener Jakob Rathlev fra Danmarks Evalueringsinstitut, at det er et skønmaleri at sætte lighedstegn mellem optagelsesprøver og lavere frafald. Sandheden er, at de foreløbige undersøgelser giver et broget billede.

»Det er meget blandet, hvad undersøgelserne viser, og det er for tidligt at sige noget entydigt. Men det er klart, at det virker fornuftigt at eksperimentere med nye løsninger, når frafaldet er så højt, som det er,« siger han om KU’s kommende kvote 2-model.

Vores testforløb tiltaler næppe en meget doven ansøger. Dels skal du møde op, og dels skal du bruge flere timer på at gennemføre forløbet.

Annette Lund, studiechef, SDU

Optagelsesprøven er derimod en fremstrakt hånd til dem, der aldrig klatrede til tops på gymnasiets karakterstige. For selv om høje karakterer kan være et tegn på senere medvind på universitetet, er det en generalisering, der ikke levner plads til uventede succeshistorier.

Særligt når dem, der scorede under 6,0 i gymnasiet, lige nu får automatisk afslag på KU.

Det betyder dog ikke, at den nye kvote 2-model er en katalysator for social opstigning. Ifølge Jakob Rathlev favoriserer optagelsesprøver helt omvendt ansøgere med veluddannede forældre. Eller »dovne akademikerbørn,« som han kalder dem.

»Sat på spidsen kan man sige, at optagelsesprøverne er et tag-selv-bord for ressourcestærke ansøgere. De har langt bedre forudsætninger for at præstere, fordi de har større ballast med hjemmefra. Spørgsmålet er så, om man vælger at se det som et problem.«

Annette Lund forsvarer SDU’s prøve, men indrømmer, at der er nogle forhold, som testen ikke kan ændre på:

»Vores testforløb tiltaler næppe en meget doven ansøger. Dels skal du møde op, og dels skal du bruge flere timer på at gennemføre forløbet. Men generelt er det jo sådan, at børn af veluddannede forældre, der går akademikervejen, har en fordel, fordi de er bekendt med akademisk tradition og lingo. Det er næppe noget, en test kan dæmme op for eller ændre på,« siger hun.

Mændene sejrer på Medicin

Slagsiden er dog ikke kun social. Ansøgernes køn kan også have betydning. Fx på SDU’s medicinuddannelse, hvor de mandlige ansøgere tilsyneladende klarer sig langt bedre end deres kvindelige konkurrenter.

I 2015 dukkede dobbelt så mange kvinder som mænd op til den såkaldte MCQ-test, optagelsesprøven på Medicin, men alligevel var der flere mænd, der nåede videre til den afsluttende samtale. Annette Lund siger, at SDU er i gang med at evaluere prøverne, men endnu ikke har indsamlet data nok til at konkludere noget.

»I udgangspunktet er vi dog ikke interesseret i, om du er en dreng eller en pige. Det, vi interesserer os for, er, om du er motiveret og har evnerne.«

SDU har tidligere kritiseret Jakob Rathlev for at springe til overilede konklusioner om mændenes dominans i MCQ-testen, ligesom en hjerneforsker i Politiken har afvist, at testen – eller lignende optagelsesprøver – er diskriminerende.

Kønsneutralitet eller ej: Rathlevs hovedpointe er, at det er vigtigt at indsamle data om optagelsesprøverne for at begrænse uønskede skævheder. Og at Københavns Universitet skal være bedre til det, end SDU har været.

»På SDU har de ikke haft mulighed for at undersøge det klart endnu. Men når man som universitet netop har kompetencerne i huset til at lave den slags undersøgelser, så bør man også gøre det,« siger han og slutter:

»En af de allervigtigste opgaver, KU får, når de indfører de her optagelsesprøver, er, at de fra starten skal undersøge effekten af prøverne. Det er utroligt svært at sige noget om, hvilken effekt de har på forhånd, så man er nødt til at studere tallene. Både for at nedbringe frafald og for at sikre, at prøverne ikke diskriminerer.«