Optræk til byggeskandale på Københavns Universitet

Man skulle tro, at KU’s nye vartegn Mærsk Tårnet (budget 1,5 mia.), var færdigt, for ellers må dronningen have haft knas i kalenderen, da hun kørte ud på Blegdamsvej på Nørrebro og indviede det den 18. januar 2017.

Sagen er imidlertid, Københavns Universitet kun lidt efter lidt har overtaget driften af de 15 etager, mens håndværkerne har knoklet videre.

Hvad værre er: det er ikke muligt – trods ekstrabevillinger og overskridelser – at få oplyst, hvad Mærsk Tårnet koster.

Det er Bygningsstyrelsen, der er bygherre på – og ejer af – Mærsk Tårnet. KU skal leje sig ind, og huslejen afhænger af den samlede pris for byggeriet. Med andre ord: Hvis byggebudgetter skrider, betaler studerende og forskere prisen.

Det senest kendte budget er godt 1,5 milliarder kroner, men det fremgår af en statusrapport fra Transport- Bygnings- og Boligministeriet fra juli 2017, at Folketinget i et hemmeligt aktstykke fra oktober 2015 bevilgede et forhøjet budget, som styrelsen dog også, ifølge samme rapport, har overskredet. Det eneste vi ved om prisen, er altså, at den er to budgetforhøjelser over 1,5 mia.

Lille, men dyr

På Nørre Allé, en kort cykeltur fra tårnet, står den nyopførte Pharma Science Building (budget 179 mio.), og også denne bygnings pris svæver i det uvisse et sted over det godkendte beløb.

»Faktum er, at vi i marts sidste år inaugurerede bygningen med fanfarer, og dags dato har Københavns Universitet ikke overtaget driften endnu. Det er tankevækkende,« siger institutleder Flemming Madsen, Institut for Farmaci.

Mine medarbejdere render stadig rundt i halvmørke

Institutleder Flemming Madsen

Forskere og studerende er på plads i Pharma-bygningen, de kan glæde sig over en ny vandrehal, og institutlederen siger, at han og hans folk ikke kunne klare sig uden de mange ekstra kvadratmeter. Men han giver også udtryk for frustration.

»Der er mange indbyggede problemer i bygningen, og derfor har KU ikke turdet overtage driften endnu,« siger han og nævner som eksempler, at entreprenøren havde trukket strømkabler, der ikke kunne klare den nødvendige belastning, og at lyset i bygningen ikke er indstillet til laboratoriebrug.

»Mine medarbejdere render stadig rundt i halvmørke,« siger Flemming Madsen.

Københavns Universitet har i en årrække forgæves forsøgt at overtage Bygningsstyrelsens opgaver og selv overtage ejerskab og ansvar for KU’s bygninger. På KU har ledelsen længe hævdet at kunne bygge bedre forskningsmiljøer selv, og de dårlige byggeforløb på campus øger forbitrelsen blandt universitetets administratorer over at være lænket til Bygningsstyrelsen.

Men problemerne med Mærsk Tårnet og Pharma Science Building blegner i sammenligning med dem, der plager Niels Bohr Bygningen (budget 1,6 mia.) ved Jagtvej.

Ministerium sætter revisorer til at granske egen styrelse

Niels Bohr Bygningen skulle have stået færdig ved årsskiftet 2016/17, men er forsinket på i praksis ubestemt tid, efter at Bygningsstyrelsen 10. februar 2017 helt usædvanligt opsagde kontrakten med den spanske entreprenør Inabensa, som var ved at opsætte et kompliceret ventilationssystem til husets laboratorier.

Ifølge Bygningsstyrelsen var der ’væsentlige svigt’ i kvaliteten af Inabensas arbejde. Så i stedet for at bygge videre, er folk nu ved at pille Inabensas arbejde ned, og det betyder, at »projektets totaludgift skal øges betydeligt« fra de godkendte 1,6 mia.

Styrelsen vil ikke ud med, hvor betydeligt, det ventes at blive. Byggepladsen er færdig med at blive gennemgået af syns- og skønsmænd, men Bygningsstyrelsen vil ikke give aktindsigt i deres fund med den begrundelse, at der fortsat mangler at blive udarbejdet dokumentation.

Uniavisen er dog ikke ene om at ville vide, hvad der er sket på Niels Bohr Bygningen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bekræfter, at de før sommerferien bestilte en »ekstern granskning« af deres egen styrelse i form af en revisionsundersøgelse hos Ernst & Young. Den skal »vurdere årsagerne til den forventede budgetoverskridelse og omfanget heraf« og ligge klar i løbet af efteråret.

Blandt de spørgsmål, som revisorerne kan interessere sig for, er, på hvilket grundlag Bygningsstyrelsen valgte entreprenøren Inabensa, og hvordan styrelsen holdt øje med, at arbejdet skred planmæssigt frem.

Inabensa vandt ud fra kriteriet ’laveste bud’ licitationen på at bygge ventilationssystemer og vvs i Niels Bohr Bygningen. Men i den danske vvs-branche har man sået tvivl om, hvorvidt det spanske firmas bud var realistisk. Ifølge fagforbundet Blik og Rør var Inabensa så meget billigere end konkurrenterne, at forskellen svarede til arbejdslønnen på hele opgaven.

Bygningsstyrelsen har dog alene bekræftet over for Uniavisen, at Inabensa var væsentligt billigere end konkurrenterne.

Hos Inabensa vil man ikke interviewes om Niels Bohr Bygningen, men virksomhedens spanske hovedkvarter oplyser i en e-mail, at de ikke finder fyringen retfærdiggjort, og at de har bedt deres advokater om at føre en sag mod Bygningsstyrelsen. (Der er faktisk juridiske tvister om alle de større byggesager, Bygningsstyrelsen har på KU). Inabensa skriver også, at andre danske kunder er glade for deres arbejde. Det gælder fx Herlev Hospital, hvor der ifølge branchemediet Licitationen er tilfredshed med Inabensa.

Flere uafhængige kilder siger dog til Uniavisen, at Inabensa, hvad end årsagen har været, har installeret ventilationssystemerne – flere kilometer rør – i bygningen helt forkert.

Ikke godt nok til Niels Bohr

»Niels Bohr ville vende sig i graven ved at have et tredjeklasseshus,« siger den erfarne vvs-mand Jim Bjerring, der var projektleder på byggepladsen i 2015 for firmaet Spangenberg & Madsen, en underleverandør til Inabensa. Ifølge Bjerring er problemerne på Niels Bohr Bygningens installationer så omfattende, at de bør rives ned og laves om. I modsat fald, siger han, vil bygningen ikke fungere.

Niels Bohr ville vende sig i graven ved at have et tredjeklasseshus

Jim Bjerring, vvs-mand og projektleder på byggepladsen i 2015 

»Vi har nogle bygninger, der har stået i 100 år. Det kommer den der i hvert fald ikke til,« siger han.

Jim Bjerring siger, at han besøgte byggepladsen igen i første halvdel af september 2017, og at udgiften til at udbedre fejl på sprinkleranlæg, ventilation, centralvarme og et ifølge ham underdimensioneret regnvandsanlæg, vil hæve bygningens pris markant. »Det hele ligger på 2,6 milliarder [inklusiv de penge, der allerede er brugt]. Det tror jeg, det koster,« siger han og tilføjer, at arbejdet nok vil tage to år.

Sprinkleranlægget er ifølge Jim Bjerring »så gammeldags, som det kan være,« fordi det er bygget til at afvente, at brandvæsenet ankommer og sætter en slange på en brandhane. »Prøv at tænke dig, inden det kommer på … normalt ville en sprinkler jo sætte i gang.«

Jim Bjerring siger, at han har skrevet om hele forløbet i byggesagens it-system Byggeweb, hvor byggeledelsen har kunnet følge med.

Du siger, du undervejs dokumenterede problemerne?

»Ja, det kan jeg love dig for,« siger Jim Bjerring.

Ingeniørfirmaet Spangenberg & Madsen vil ikke kommentere kvaliteten af arbejdet på Niels Bohr Bygningen. Virksomhedens administrerende direktør henviser til Inabensa.

En anden person, der var ansat hos en af Inabensas samarbejdspartnere på Niels Bohr-byggepladsen i adskillige måneder fra midten af 2015 og et stykke ind i 2016, siger, at Inabensas folk brugte ventilationsrør af en type, der hverken levede op til specifikationerne i byggesagsbeskrivelsen eller blev monteret eller isoleret korrekt.

»De trak rør, som det passede dem,« siger han og giver som eksempel, at Inabensas folk i modstrid med byggetegningerne førte varmerør gennem et serverrum til it-udstyr, der ikke kan tåle temperaturudsving, »så man kunne spare nogle meter rør«.

Endvidere siger kilden, at arbejdsmiljøreglerne blev brudt af Inabensa, hvis folk trak ledninger gennem vand og anvendte vinkelslibere uden afdækning, Mere alvorligt var, at håndværkerne kravlede rundt og eftermonterede dele til ventilationsrør i mange meters højde uden sikkerhedsforholdsregler, hvis rørene skulle falde ned. Han siger, at håndværkerne hverken talte dansk eller engelsk, og at deres formand kun talte gebrokkent engelsk, hvilket hæmmede kommunikationen på pladsen dramatisk.

Bygningsstyrelsen opsagde først kontrakten med Inabensa i februar 2017, længe efter at Uniavisens kilder fra byggepladsen beretter om at have set, indberettet og registreret byggefejl, brud på sikkerheden og afvigelser fra byggetegningerne.

Men ifølge Transport-, Bygnings-, og Boligministeriets anlægsrapport fra sommeren 2017 var det slet ikke muligt for Bygningsstyrelsen at opdage Inabensas svigt ved ’normalt tilsyn’ på byggepladsen.

Uniavisen har bedt Bygningsstyrelsen beskrive, hvad der kendetegner ’normalt tilsyn’, men styrelsen har afvist at svare og sender følgende kommentar:

»Bygningsstyrelsen vil ikke kommentere på konkrete forhold, der angiveligt skete i 2015 eller primo 2016.  Som generel kommentar vil Bygningsstyrelsen dog oplyse, at såvel byggeledelsen, sikkerhedskoordinator og tilsynet samt styrelsens egne medarbejdere løbende var i dialog med Inabensa om de udførelsesmæssige- og sikkerhedsmæssige krav, der var til deres arbejde.«

Arbejdstilsynet oplyser at have aflagt 28 tilsynsbesøg på byggepladsen i perioden 2015-17, og at man også har udstedt flere påbud. De vedrører for størsteparten andre forhold end Inabensas arbejde.

KU truer med at lade staten beholde bygningen selv

Københavns Universitets ledelse vil ikke kommentere Niels Bohr Bygningens forventede pris, men udsigten til en meget dyr bygning fik i august Københavns Universitet til at melde ud, at universitetet forebeholder sig ret til ikke at flytte ind i bygningen, når den bliver færdig.

Hvis det sker, står staten med en kostbar laboratorie- og undervisningsbygning på over 50.000 kvm med features som et stort specialstøbt betonfundament, der sikrer fintfølende instrumenter imod rystelser. Det er ikke en enkel sag at finde en køber til så specialiseret et hus.

Ifølge reglerne for udlejning til universiteterne kan staten med en kontrakt forpligte en kommende udlejer til at bebo en nyopført bygning i en årrække, men om en sådan kontrakt eksisterer mellem KU og Bygningsstyrelsen for Niels Bohr Bygningen, har styrelsen ikke villet oplyse.

Ifølge en kilde i KU’s ledelse er der formentlig intet, der forhindrer, at KU ikke overtager Niels Bohr Bygningen – og der er også en slags fortilfælde, idet universitetet heller ikke fra starten har overtaget hele Mærsk Tårnet eller driften af Pharma Science Building.

Naturligt at inddrage Rigsrevisionen

Bygningsstyrelsens sager på KU har ikke den store politiske bevågenhed.

Bygningsstyrelsen er en del af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, men Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har ikke drøftet Niels Bohr Bygningen eller øvrige forsinkelser og fordyrelser på byggerier på KU, siger udvalgsformand Lennart Damsbo-Andersen (S).

Heller ikke i Finansudvalget, der skal godkende større budgetoverskridelser på Bygningsstyrelsens projekter, er der for tiden den store interesse for universitetsbyggerierne. Formand for udvalget Joachim B. Olsen (LA) har ikke besvaret Uniavisens spørgsmål om sagen, men udvalgets næstformand, socialdemokraten Benny Engelbrecht, siger at de dyre byggesager muligvis kan blive en sag for Rigsrevisionen.

»Det ville være naturligt, hvis Rigsrevisionen kigger på det her, hvis slutresultatet er væsentlige fordyrelser,« siger Benny Engelbrecht, der påpeger, at Finansudvalget ikke selv kan rejse sådan en sag.

Til oplysningen om, at KU måske ikke vil flytte ind i Niels Bohr Bygningen, siger han: »Det er første gang, jeg hører om det, og det er selvfølgelig bekymrende.«

Campusplaner går i fisk

Lokalt på KU har byggeproblemerne flere umiddelbare konsekvenser.

Når KU tøver med at overtage driften af nye bygninger med henvisning til, at de er fulde af fejl, er det en stopklods for universitetets udvikling. Institutleder på Farmaci Flemming Madsen siger, at han ikke kan lave tilpasninger af laboratorierne i den nye Pharma Science Building, så længe bygningen ikke administreres af KU.

Og forsinkelsen af Niels Bohr Bygningen betyder, at langtidsplanlægningen på hele Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet bliver hæmmet. I begyndelsen af juni 2017 lagde KU etape to af et stort anlagt plantevidenskabeligt forskningscenter i mølpose med den begrundelse, at Bygningsstyrelsen meddelte, at byggeriet ville være 60 procent dyrere, end KU hidtil havde fået oplyst. »Det kunne ikke accepteres,« er formuleringen fra rektoratet. Projektet ville dertil tage otte år, hvilket også var for længe for KU.

Bygningsstyrelsen ville også have otte år til arbejdet, hvis KU skulle have en bygning til en længe ønsket samling af det geovidenskabelige miljø, der i dag er fordelt på forskellige adresser i København, og også her har KU valgt at droppe sine planer. I stedet har den naturvidenskabelige dekan meddelt de ansatte og studerende i den dyre og utidssvarende Geocenter-bygning på Øster Voldgade, at de kommer til at blive der på ubestemt tid.

Næste store byggeprojekt er opførelsen af Statens Naturhistoriske Museum til omkring en milliard kroner i Botanisk Have. Det skal stå klar i 2021. Bygningsstyrelsen meddeler, at de forventer at overholde budget og tidsplan.