Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
BNP - Staten henter så mange forskningskroner fra universiteterne i form af overskud på husleje, at Danmark til næste år ikke vil overholde EU-målsætning om at investere én procent af bnp i forskning og udvikling. SF vil tage huslejeoverskuddet op i Folketinget, mens professor i statskundskab kalder regeringens målopfyldelse kreativ.
I november 2015 sagde regeringen nej til Københavns Universitets bestyrelses forslag om, at universitetet fik lov at købe sine bygninger af staten. Dermed faldt Danmarkshistoriens største ejendomshandel – som den tidligere radikale uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens kaldte et eventuelt selveje på landets største universitet – til jorden.
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) har endnu ikke begrundet sit afslag til KU, men uanset årsag gør beslutningen livet lettere for Finansministeriet, for universitetshusleje er en stabil indtægt for staten.
Huslejesystemet er designet sådan, at en lille halv milliard kroner årligt strømmer retur til statskassen fra den samlede offentlige bevilling til forskning og udvikling. Dette er ikke penge, der går til at vedligeholde eller administrere universitetsbygninger, det er et rent afkastkrav, som staten har valgt at hente fra universitetssektoren.
Universitetshuslejen er så høj, at Københavns Universitet ville sidde 540 millioner kroner billigere om året – før afdrag – hvis universitetet overtog bygningerne til fuld pris finansieret med lån på det private marked i stedet for at leje dem hos staten. Det viser interne beregninger fra Uddannelsesministeriet, Finansministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet fra (det nuværende Transport- og Bygningsministerium) fra november 2014.
Samme beregninger viser også, at hvis KU betalte fem procent årligt i rente – den samme rente som betales af Bygningsstyrelsen, der ejer bygningerne i dag – ville universitetet slippe godt 200 millioner kroner billigere i årlig husleje end i dag.
Overskuddet på alle universiteternes husleje fra statens bygninger er i 2015 beregnet til 477,9 millioner, og i 2016 forventer regeringen at hente 446,8 millioner i overskud. Begge tal fremgår af finansloven, hvor beløbene figurerer som minus-bevillinger.
Folketinget afsætter formelt 20,6 milliarder kroner til forskning og udvikling i 2016. Tallet er ikke tilfældigt. Det er valgt, fordi det udgør 1,01 procent af det forventede bnp, og dermed med en ganske lille margin overholder en fælleseuropæisk målsætning (det såkaldte Barcelona-mål) om investeringer i forskning og udvikling. I bevillingen indgår universiteternes udgifter til husleje.
Men som tallene for universiteternes husleje viser, går en del af bevillingen også til afkast på husleje, og korrigerer man for det, er den reelle forsknings- og udviklingsbevilling kun 20,15 milliarder kroner i 2016. Det svarer til 0,988 procent af bnp, altså en smule under det Barcelona-mål på én procent, som den danske regering har besluttet at leve op til.
»Hvis beregningen holder, er det helt vildt,« siger forsknings- og uddannelsesordfører for SF Jacob Mark.
Han vil stille spørgsmål om sagen i Folketinget til uddannelsesministeren for at få klarhed over pengestrømmene til og fra universiteterne. Jacob Mark mener ikke, at hensigten med forskningsbevillingen er at sikre staten et overskud på husleje.
»Jeg ville nærmest sige, at de penge burde øremærkes direkte til forskning,« siger han.
Professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen har også forholdt sig til Uniavisens huslejeregnestykke:
»Det er jo rigtigt nok, og det er det samme med udviklingsbistanden, hvor man også jævnligt omdefinerer, hvilke poster, der skal tælles med,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.
»Man sætter politiske og symbolske mål, og når man skal administrere dem, udfolder man en stor grad af kreativitet.«
chz@adm.ku.dk