Ordfører: Det ville være for dårligt, hvis vi skar i forskningen

Det var ikke uden grund, at en række organisationer og ordførere frygtede et drastisk fald i forskningsmidlerne på finansloven for 2021.

Det var faktisk simpel matematik. Danmark afsætter normalt én procent af BNP til offentlig forskning, og fordi coronakrisen har fået dansk økonomi til at skrumpe, giver det et lavere beløb næste år.

LÆS OGSÅ: Regeringen fylder coronahul med 750 millioner til grøn forskning

Frygt blev dog flere steder afløst af lettelse, da den socialdemokratiske regering præsenterede deres finanslovsudspil. Her bliver det hul, corona har gnavet i bevillingen til forskning, fyldt op af 750 millioner kroner til grøn forskning.

Det er for tidligt at sige, hvordan pengene konkret skal udmøntes

Bjørn Brandenborg, uddannelses- og forskningsordfører, S

Bjørn Brandenborg, uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, siger, at udspillet er et vidnesbyrd om, at regeringen har høje ambitioner for dansk forskning.

»Hvis vi bare havde gjort det, vi altid gør, så havde konsekvensen af corona været, at vi havde manglet 700 millioner kroner til forskning. Det ville være for dårligt, synes vi. Vi ser forskning som afgørende for at løse samfundets udfordringer,« siger han.

Hvorfor har man valgt at fylde hullet op med øremærkede midler til grøn forskning?

»Det er, fordi det er åbenlyst, at vi med klimaloven har sat et meget ambitiøst CO₂-reduktionsmål i Danmark. For at understøtte den målsætning bedst muligt er vi nødt til at forske i grønne løsninger, så vi igen kan gøre omverdenen grønne af misundelse.«

Garanterer ikke samme beløb til fri forskning

En række organisationer har rost regeringen for at fastholde investeringerne i forskning i en tid, hvor corona ellers har gjort indhug i det danske BNP.

Men ikke alle dele af udspillet blev mødt af lovord.

Både Anders Bjarklev, formanden for rektorkollegiet i Danske Universiteter, og forskningsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, kritiserede, at regeringen lægger op til at skære cirka 400 millioner kroner af forskningsreserven sammenlignet med 2020.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det kan ifølge Lindgreen ramme de statslige fonde, der får penge fra reserven, og betyde, at der samlet set bliver færre midler til fri forskning.

Spørgsmålet er i høj grad, sagde ordføreren, hvordan de 750 grønne millioner bliver fordelt. Det har regeringen endnu ikke et klart svar på:

»Det er for tidligt at sige, hvordan pengene konkret skal udmøntes,« siger Bjørn Brandenborg.

Frygten er, at fx Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden vil få færre penge, fordi forskningsreserven er mindre i år. Er det ikke en risiko med det her udspil?

»Vores tilgang til forskning er meget klar, og det er derfor, vi i år har valgt at tilføre midler ud over målsætningen på én procent af BNP. Corona må ikke gå ud over forskningen i fx det grønne, i velfærd og i sundhed,« siger Bjørn Brandenborg.

»Så er det klart, at der er lidt færre penge i forskningsreserven i år, men der må det være op til en drøftelse mellem Folketingets partier, hvad vi ønsker at prioritere.«

Er det en prioritet for Socialdemokratiet, at midlerne til den frie forskning bliver fastholdt på samme niveau som i år?

»Jeg kommer ikke til at præsentere, hvad vi konkret vil prioritere i forhandlingerne over telefonen her.«

Bjørn Brandenborg siger også, at det er for tidligt at sige, hvordan man vil sørge for, at forskningsfelter som humaniora og samfundsvidenskab – og ikke kun naturvidenskab – får del i de grønne millioner.