Regeringen fylder coronahul med 750 millioner til grøn forskning

Coronapandemien har ramt dansk økonomi med destruktiv kraft, og det har fået politikere og organisationer til at forudse, at også forskningen ville lide skade.

Danmark har nemlig en målsætning om at bruge mindst 1 procent af BNP på offentlig forskning – et mål, der har vist sig at være et loft snarere end en bund – så i de år, hvor BNP skrumper, er der normalt færre penge at forske for.

Det finanslovsudspil, som regeringen anført af finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag, skærer dog ikke i det offentlige forskningsbudget sammenlignet med 2020. Nok vil regeringen stadig kun bruge én procent af et BNP, der er skrumpet, men det hul, det giver i budgettet, bliver fyldt af 750 ekstra millioner til grøn forskning.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Dermed ender de samlede midler til offentlig forskning på cirka 24,2 milliarder kroner, hvilket er det samme niveau som i 2020 ifølge Danmarks Statistik.

Det vækker lettelse hos en række af de organisationer, der frygtede et nyrehug til dansk forskning inden finanslovsudspillet.

»Jeg er positivt overrasket, og jeg synes, at det er rigtig fedt, at regeringen prioriterer forskningen, for det var ikke givet på forhånd, at man kunne finde de ekstra midler,« siger Mette Fjord Sørensen, der er underdirektør i Dansk Industri med ansvar for forskning, innovation, uddannelse og mangfoldighed.

Hun tilføjer, at et fald i de samlede forskningsmidler ville have haft store konsekvenser.

Det er ikke godt, når der bliver færre midler til de offentlige forskningsfonde.

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

»Det er lidt som en rutsjebane, det tager ikke lang tid at køre ned, men det tager lang tid at komme op igen,« siger hun og nævner efterveerne fra 2016-finansloven, der skar 1,4 milliarder kroner på forskning og udvikling – hvilket blandt andet udløste en fyringsrunde på KU.

Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, er enig:

»Jeg er meget glad for, at beløbet er det samme som i 2020 trods faldet i BNP. Man har lyttet til os,« siger hun.

I en mail til Uniavisen roser Jesper Langergaard, direktøren i Danske Universiteter, regeringen for »at prioritere forskningen«.

»På trods af en nedgang i BNP lægger regeringen op til at fastholde niveauet for den offentligt finansierede forskning fra sidste år. Det er en god nyhed, som vi gerne vil kvittere for,« skriver han.

Frygter for den frie forskning

Forskningsordfører fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, er en af de politikere, der i den kommende tid skal forhandle om næste års forskningsmidler.

Han siger, at han endnu mangler at grave sig ned i de fine detaljer i regeringens udspil, men han erklærer sig enig med de organisationer, der frygtede et fald i bevillingerne som følge af coronakrisen.

»Det afgørende er, at vi ikke skærer i forhold til 2020-niveauet, og det gør det her udspil samlet set ikke. Det er rigtig positivt. Der faldt en sten fra mit hjerte,« siger han.

Stinus Lindgreen tilføjer dog, at han endnu mangler svar på, hvordan regeringen har i sinde at fordele de 750 grønne forskningsmillioner, der altså fylder det økonomiske hul, som coronakrisen har gravet.

Lige nu står den forskningsreserve, som Folketingets partier skal forhandle om, til at falde med omkring 400 millioner kroner i forhold til sidste år, og det kan blandt andet gå ud over Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond.

»Det er et problem, hvis vi skærer på de store statslige fonde. I forvejen er succesraterne meget lave for ansøgerne, og det vil især ramme de unge forskere, der er i gang med at etablere sig. Mange af dem er i forvejen hårdt ramt af corona,« siger Stinus Lindgreen.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen truer utallige forskningsprojekter og hele universitetets økonomi

Ifølge ordføreren vil det især være »en skam«, hvis den fri forskning bliver beskåret. Også Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening advarer imod mere politisk styring af midlerne.

»Det er vigtigt, at politikerne kigger på balancen og sørger for, at der er tilstrækkelige midler til den fri forskning, og det holder vi selvfølgelig et vågent øje med i de kommende forhandlinger,« siger hun.

Camilla Gregersen tilføjer, at de 750 grønne millioner bør komme alle forskningsdiscipliner til gode – også humaniora og samfundsvidenskab.

»Hvis pengene ikke kan søges bredt, kan man risikere en skævvridning,« siger hun.

Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri minder om, at der stadig er 1,5 milliarder kroner at forhandle om i forskningsreserven, og at det er fornuftigt at målrette midler til forskning, der kan give et hurtigt afkast i en tid, hvor »pengene ikke hænger på træerne«.

Hun håber, at Folketingets partier vil prioritere life science og produktion under forhandlingerne til gavn for dansk eksport og økonomi.

I en pressemeddelelse roser Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter, regeringen for at prioritere den grønne omstilling.

Men han kritiserer, at forskningsreserven ser ud til at blive mindre end sidste år:

»Det er ikke godt, når der bliver færre midler til de offentlige forskningsfonde. Det er netop her, forskere kan få mulighederne for at afprøve idéer og afsøge nye muligheder, som kan give gennembrud til gavn for os alle. Lad os håbe, at der også kan findes plads til øge ambitionerne her under forhandlingerne af finansloven,« siger Anders Bjarklev.