Otte råd til usikre studiestartere

1. Du er (formentlig) ikke den dummeste på dit studie

Forstår du heller ikke, hvad forelæseren snakker om, hviskede min sidemakker til mig under en af semesterets første forelæsninger. Vi sad i et auditorium fyldt med motiverede statskundskabsstuderende, hvis glødende fingre ikke veg et sekund fra tastaturet i frygt for at gå glip af et guldkorn. Worddokumentet foran mig var afslørende tomt.

Den sidemakker er i dag en af mine tætteste veninder, og det skyldes – blandt andet – at hun var det første ærlige menneske, jeg mødte på universitetet.

Tal åbent om tingene, vær ærlig og menneskelig! Vær med til at nedbryde perfektheds- og præstationskulturen, for før eller siden skal det nok komme frem, at alle ikke ved alt om alting. De fleste dumper på et eller andet tidspunkt, så tal højt om usikkerheden og kom den til livs med det samme.

2. Husk dit gamle liv

Jeg er altså universitetsstuderende, argumenterede jeg hårdnakket over for mine forældre, da jeg for tiende gang forsømte en familiefødselsdag. Det er nemt at føle sig som et helt nyt menneske og begrave sig fuldkommen i universitetsverdenen, når man lige er startet, og selvfølgelig kræver studierne – og har ret til – en stor del af din tid.

Husk dog, at der er en enorm værdi i gamle venskaber, og at det er sundt at være tvunget til at tale om andet end dit studie, fx over kaffen til en konfirmation. Det er godt at møde andre holdninger end dem, der cirkulerer på campus, og du er stadig dit gamle jeg, selv om du slæber rundt på et studiekort i lommen.

3. Der findes ikke en rigtig studiemetode

At læse pensum er definitionen på sisyfosarbejde. Bjerget af forskningsartikler bliver kun større, og jo mere du læser, jo mindre forstår du. Det ramte mig allerhårdest, da det midt i første semester kl. to om natten gik op for mig, at jeg ikke havde været uden for en dør hele dagen, ikke havde læst halvdelen af pensum, og i øvrigt kun kunne huske ti procent af det, jeg faktisk havde læst. Noget måtte ændres.

Min læsegruppe og jeg har haft stor gavn af 9-17-metoden, hvor vi læser, går til forelæsninger og skriver afleveringer alle hverdage i det tidsrum, Dolly Parton synger om, og så holder vi ellers fuldstændig fri alle aftener og weekender – uanset hvor langt vi er nået. Andre trives bedst med at læse om natten, mens nogle først kommer i dybden med teksterne i eksamensperioden. Der findes ikke en rigtig studiemetode, og så længe du er glad, gør du det rigtige.

4. Du former selv dit studie og din fremtid

Min første og største livskrise – ser man bort fra en ugengældt forelskelse i gymnasiet – indtraf på første semester. Skulle jeg i virkeligheden have læst noget helt andet? Var jeg overhovedet akademisk nok til Københavns Universitet? Hvorfor lød de andres drømmejob så rædselsfulde i mine ører? Det var tydeligvis mig, den var gal med, tænkte jeg. Og så alligevel ikke!

Det er vigtigt at huske, hvor meget man selv er med til at forme sit studie og senere arbejdsliv. Mængden af forskelligartede studiejob er enorm, og du kan tillære dig mange brugbare og CV-prangende færdigheder gennem frivilligt arbejde. Har du ikke lyst til at skifte studie, men er i tvivl om hvorvidt du er landet på den rette hylde, kan livet omkring studiet sammensættes på så mange forskellige måder, at du nok skal ende det rigtige sted alligevel. På den måde er studietiden det oplagte tidspunkt at vælge og derefter ændre retning.

5. Vær kritisk over for pensum

Som nævnt er det næsten umuligt at læse hele pensum. Da jeg startede på mit studie, forsøgte jeg forgæves at læse så meget som overhovedet muligt, for jeg var sikker på, at når professorerne havde valgt teksterne, var det nok de bedste. Sandheden er bare, at mange pensumtekster er forældede, og den samme tekst kan være nyttig for den ene, men ikke for den anden. Læs det, du synes er spændende, særligt svært at forstå eller som føles relevant i bredere forstand, og accepter så, at desto længere du kommer på studiet, desto mindre pensum får du læst.

6. Brug din læsegruppe

Når jeg ser tilbage på min bachelortid, er der en ting, der står klart: min læsegruppe. Jeg ved ikke, hvordan jeg var kommet igennem morgenforelæsninger, regnfulde eftermiddage på læsesalen eller eksamensperioder uden. Uanset om du finder dine bedste venner i din læsegruppe eller blot har faglig gavn af den, så husk at bruge den! Der er absolut ingen grund til at trække unilæsset helt alene.

7. Drik en masse – hvad som helst

Der er intet sted i verden, man bliver så hurtigt venner med nye folk, som på en brun bar. Sæt penge af i budgettet til værtshusbesøg eller fredagsbarer, hvis du vil lære dine medstuderende at kende uden for forelæsningssalen. Drik en øl, en kop kaffe eller et glas vand, og snak om noget andet end pensum. De penge er godt givet ud, og du kan jo altid spare lidt ved at købe brugte studiebøger i stedet.

8. Tag ikke dig selv eller studiet for seriøst

Det kan virke noget så uoverskueligt, når den første eksamensperiode pludselig banker på døren, og du har brugt det meste af semesteret på at lære at finde rundt på campus i stedet for at læse pensum. Det kan også virke uforståeligt, at folk omkring dig ikke forstår, hvorfor du er nødt til at begrave dig i bøger 24 timer i døgnet op til en eksamen.

Selvfølgelig skal du tage dine eksamener seriøst, men husk, at hverken du eller dit studie er centrum i universet, og at de fleste mennesker omkring dig er ret ligeglade med din karakter i økonomi. At bestå eller dumpe er ikke et spørgsmål om liv eller død, og uanset hvor meget arbejde du lægger i dine opgaver, vil du senere kigge tilbage på dem og tænke hold da op et makværk! Og gudskelov for det. Det betyder jo bare, at du er blevet dygtigere med tiden, og er det ikke hele meningen med universitetet?