Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Coronavirus
Forskere kan sandsynligvis vende tilbage til laboratorierne på fuld kraft i juni, mens alle uddannelser åbner i august.
Universiteterne blev ikke nævnt, da statsminister Mette Frederiksen torsdag præsenterede anden fase af genåbningen af Danmark. I aftalen fremgår det blot, at »undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde« kan blive genoptaget fra den 18. maj.
Efterfølgende forhandlede partilederne dog videre om fase tre og fire af genåbningen, og her blev der sat datoer på, hvornår universitetet kan åbne igen.
SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER
Fase tre, der efter planen begynder den 8. juni, indeholder »en fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse«. Det betyder efter alt at dømme, at de forskere, der har akut behov for at komme tilbage i laboratorierne, kan genoptage deres projekter på fuld kraft om cirka en måned.
Samtidig hæves forsamlingsforbuddet til mellem 30 og 50.
Hvis udviklingen er bedre end ventet, kan fase tre også komme til at indeholde en øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser, herunder universiteter.
I fase fire, der efter planen begynder først i august, åbner alle uddannelser. Således undgår studerende på landets universiteter sandsynligvis at hoppe direkte ind i fjernundervisning efter sommerferien.
Skal genåbningen forløbe efter planen, kræver det dog, at coronavirussen ikke pludselig spreder sig eksplosivt i det danske samfund.
Det er uddannelsesinsitutionerne selv, der skal tage stilling til, hvor det er nødvendigt med fysisk fremmøde. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Uddannelsesministeriet fra 8. maj. Her står blandt andet:
»Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der vurderer, hvilke uddannelser, studerende, undervisere og forskere der har brug for fysisk fremmøde. Det kan f.eks. dreje sig om: