Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Overflødige ord, tom jargon og forkludrede udtryk

KOMMUNIKATION - Professor i retorik Christian Kock kaster et blik på Højberg Rapporten, der indeholder 23 anbefalinger til bedre kommunikation på Københavns Universitet. Han mener ikke, at rapporten selv kan tjene som eksempel på vellykket kommunikation.

Der er næppe tillidvækkende, i hvert fald ikke iblandt medarbejdere på HUM, at hovedforfatteren af rapporten, Jesper Højberg Christensen, indleder sit ‘personlige efterord’ med disse klumrede sætninger:

»Det er selvfølgelig et skønt paradoks at skrive denne ”enkeltmandsudredning”, blandet andet med det sigte at nedbringe mængden af skriftligt envejs-information på KU til fordel for mundtlig dialog!

Jeg kan vel forsvare mig med, at Ralf Hemmingsen ønskede en skriftlig udredning, der for en psykiater nok har en særlig betydning. Eller jeg kan legitimere det med det nyttige for KU i at have en fælles trædesten for at processe videre mod mere fælleshed i kommunikationen (i sig selv lidt en tautologi, da kommunikation kommer af communicare = gøre fælles).«

I den første sætning her er der to meningsforstyrrende trykfejl (eller også er en af dem en grammatisk fejl): ‘blandet andet’ og ‘skriftligt envejs-information’. Og udtrykket »en fælles trædesten for at processe videre mod mere fælleshed i kommunikationen« indeholder to nøgleord, der ikke findes på dansk, og hvis betydning er ganske uklar: at ‘processe’ og ‘fælleshed’.

Om ‘fælleshed i kommunikationen’ er ‘lidt en tautologi’ – og hvor lidt der eventuelt er tale om – er svært at afgøre, så længe det står hen i tåge, hvad dette udtryk betyder. Og hvorfor en psykiater (dvs. Ralf Hemmingsen) skulle tillægge en skriftlig udredning en ‘særlig betydning’, er også meget uklart – men i øvrigt ligegyldigt.

Er en kommunikationsekspert som Jesper Højbjerg Christensen ikke klar over, at når han i en rapport som denne så eklatant tilsidesætter klarhed, grammatik og korrekturlæsning til fordel for smart jargon, så støder han mange af dem fra sig, som han sikkert gerne ville (og burde) overtale til at gøre mere ud af deres kommunikation?

Resumeet gengives i en opsummering

Det førte, man læser, er dog nok anbefalingerne, der findes side 5-6. De er desværre også skrevet ualmindelig klodset og uklart. De indledes med sætningen: »Rapportens resume gengives herunder i en opsummering af anbefalingerne.«

Kommer der da nu en opsummering, som ‘gengiver’ et resumé, der findes andetsteds i rapporten? Nej, det ser det ikke ud til. Resuméet er lig med den opsummering, der nu kommer. Altså sproglig dobbeltkonfekt – og ordet ‘gengives’ er vildledende, da det burde have været ‘gives’.

Anbefalingerne selv er anbragt under rubrikkerne ‘Retning’, ‘Mening’, ‘Relation’ og ‘Dialog’. De overskrifter bliver jeg ikke ret meget klogere af. Men lad mig tage de to første sætninger om ‘Retning’:

»Ledelsen skal klart og åbent kunne rammesætte, hvor KU er i forandringsprocessen fra et klassisk moderne universitet til et moderne åbent universitet. KU skal have et klart fælles ståsted og en klar identitet som et tilbud.«

Her bliver det straks helt uklart for mig, hvad meningen er. Hvad vil det sige, at ledelsen skal ‘kunne rammesætte’?

Menes der ikke bare, at den skal rammesætte? Er det at ‘rammesætte’ noget andet end at ‘forklare’ eller ‘fortælle’? Er en ‘forandringsproces’ noget andet og mere end en forandring? Hvad er et ‘klassisk moderne universitet’? Det er åbenbart forskelligt fra et ‘moderne åbent universitet’, så forskellen må bestå mellem ‘klassisk’ og ‘åbent’. Hvad består den forskel i?

Hvad vil det sige, at KU skal have ‘et klart fælles ståsted’? Var det ikke nok at sige ‘et klart ståsted’? Eller kommer ‘fællesheden’ ind her?

At KU skal have en klar identitet ‘som et tilbud’ forklares i en fodnote, der lyder: »Med ordet ’tilbud’ mener vi, at fortællingen om talent ikke skal påtvinges nogen, der ikke vil bruge den til noget. Fortællingen, og dermed vinklingen af hvad KU er, skal tilbydes de, der vil bruge den i deres kommunikation fremadrettet.«

‘Fortællingen om talent’ har man på dette tidspunkt intet hørt om, men den skal altså ’tilbydes de, der vil bruge den’ – ifølge dansk grammatik skal der stå ‘dem, der vil bruge den’. At de kan bruge den ‘i deres kommunikation fremadrettet’, betyder det ikke bare, at de kan bruge i deres kommunikation? Man kan vel ikke lave kommunikation bagudrettet?

Er der en student, der kan læse korrektur, til stede?

Jeg har ellers indtryk af, at der står mange fornuftige ting i rapporten. Men hvor tillidvækkende er det, at Højbjerg blandt sine informanter nævner at have talt med i alt fire VIP’er og otte studerende (deraf ingen fra HUM)? Og de stikprøver, jeg lige har gennemgået, tyder på, at rapporten er præget af gennemgribende brug af overflødige ord, tom jargon, forkludrede udtryk, klodset strukturering, mangelfuld grammatik samt uklare og helt uforståelige formuleringer, selv på afgørende steder.

At det kommer fra en – sikkert højt betalt – kommunikationsekspert, skaber ikke tillid. Dette skrift skal altså lære os om kommunikation? Måske ligefrem være et forbillede? Skulle KU ikke blandt andet ‘brande’ sig ved omhu, præcision, gennemarbejdethed, pålidelig kvalitet – også i sit sprog og sin kommunikation?

Som Højbjerg selv skriver i sit efterord: Forandringsprojekter »bliver sjældent mødt med lige dele umiddelbar begejstring alle steder« (han må nok mene ‘lige stor begejstring’). Hvis det er hans erfaring, kan han da vist til dels takke sig selv for det.

uni-avis@adm.ku.dk

Annonce

Seneste