Overset: Vidste du, at også en kvinde har kapret talerstolen i festsalen?

Da den studerende Harald Toksværd sidste år erobrede talerstolen i festsalen på Københavns Universitet, var det svært ikke at tænke tilbage på Finn Ejnar Madsen, der gjorde det samme i 1968. Toksværd nævnte ham faktisk i sin tale:

»Finn Ejnar fik tre minutter. Men Finn Ejnar taler ikke i dag. For Finn Ejnar, han er død. Og gudskelov for det. For tænk, hvis han havde set, hvad der er blevet af hans revolution,« sagde han.

LÆS OGSÅ: Studenteraktivister kuppede årsfesten: Vores ’68 er nu i dag

Hvad mange måske ikke ved, er, at talerstolen også er blevet kapret en tredje gang, nemlig under immatrikulationsfesten den 3. september 1970, hvor en ung kvinde holdt en feministisk brandtale. Kvinden var Karen Syberg, dengang rødstrømpe og senere blandt andet kulturredaktør på Dagbladet Information.

Det er mændenes videnskab, mandssamfundets og systemets videnskab, der doceres her.

Karen Syberg, rødstrømpe og kulturjournalist

Hun husker, at hun klyngede sig til pulten, mens et par universitetsbetjente hev i hende i et halvt minuts tid. De stoppede først, da rektor Mogens Fog bad dem om det, ifølge Ekstra Bladet fordi der opstod uro blandt tilhørerne.

Syberg var klædt ud som student, men da hun vandt talerstolen, tog hun studenterhuen af og fandt et brudeslør frem, som hun plantede på toppen af hovedet.

Så tog hun ellers ordet:

»Søstre! Velkommen til mændenes bedste ægteskabsmarked!« råbte hun fra talerstolen.
»Fra nu af vil I blive jaget hele året. I er et godt parti. Mændene har brug for jer til at holde modet oppe, når de sidder oppe og læser hele natten for at klare deres uddannelse. Jeres uddannelse kommer det til at ligge tungere med.«

Mandsdomineret

Det var næppe et budskab, som alle havde lige let ved at sluge i Festsalen, men noget tyder på, at hun havde ret i, at mændene satte tonen på universitetet.

LÆS OGSÅ: Karen Sybergs harmdirrende tale fra 1970

På Københavns Universitets hjemmeside er det i hvert fald udelukkende mænd, der fortæller historien om studenteroprøret og opgøret med professorvældet, der fandt sted inden Sybergs tale. Her er der blevet plads til syv vidneberetninger, fra folk som Studenterrådets tidligere formand Christian S. Nissen og Erland Kolding Nielsen, en moderat studerende, men der er altså ingen kvinder blandt kilderne. Heller ikke Karen Syberg.

I dag siger den tidligere rødstrømpe, at overgangen til universitet var svær som kvinde:

»Vi var de dygtige piger fra gymnasiet, og pludselig forstod vi ikke en fis af, hvad der foregik. Fordi vi kom på universitetet, snakkede drengene lige hen over hovedet på os. De bestemte, hvad der blev snakket om, og så måtte vi bare hænge på, indtil vi sagde, nu kan det sgu være nok,« siger Syberg.

Budskabet var det samme i hendes tale:

»Her eksisterer I på mændenes betingelser,« sagde hun til sine kvindelige medstuderende.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde

»Det er mændenes videnskab, mandssamfundets og systemets videnskab, der doceres her. Og det bedste, I kan gøre, er at sætte jer ned og lytte. Se ud, som om I forstår, hvad mændene siger. Lyt og nik bekræftende og hold kæft. Hold endelig kæft.«

Uden for salen forklarede en række andre rødstrømper, hvad man kunne se frem til at blive som kvinde – husmor, sekretær, gogopige eller rengøringsassistent – imens en enkelt aktivist gik rundt med et banner. »Jeg serverer kaffe for dig, når du trænger til en pause i studierne, elskede,« stod der på det.

Mænd ser mænd

Talen blev omtalt i Ekstra Bladet dengang i september 1970, komplet med billede af Sybergs kamp mod betjentene, og hvis man googler den, kan man læse lidt mere om den i en Femina-artikel og et par andre steder. Det er så også det. Talen har ikke fået nær den samme opmærksomhed som lignende hændelser på universitetet.

Syberg siger, at det undrer hende. Hun påpeger, at Rødstrømpebevægelsen – den antikapitalistiske kvindebevægelse, der eksisterede fra 1970-85 – i nogen grad fødtes på Københavns Universitet, hvor hun og et dusin andre aktivistiske universitetskvinder slog sig sammen i starten af 70’erne. Talen kan derfor ses som en tidlig markering fra en bevægelse, der fik stor betydning for ligestillingen i det danske samfund, kulturelt og politisk.

Bente Rosenbeck, kønsforsker og professor emerita på Københavns Universitet, har tidligere beskrevet Sybergs tale i et indlæg i Uniavisen, ligesom hun nævnte den under et symposium i november 2017. Men hun oplever sjældent, at folk har hørt om talen.

»Da Harald Toksværd senest kaprede talerstolen, var historien, at det var anden gang, det var sket. Der er ingen, der nævner den 3. september 1970.«

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet skriver historien om

Det er problematisk, siger hun. Hun kritiserer Københavns Universitet for kun at bringe vidneberetninger fra mænd på den del af universitetets hjemmeside, der genfortæller historien om studenteroprøret.

Kan man ikke være ligeglad med, om det er mænd eller kvinder, der fortæller den historie?

Vi var jo alle sammen universitetskvinder i den første rødstrømpegruppe. Det var i kraft af studenteroprøret, at vi mødtes og dannede bevægelsen.

Karen Syberg, rødstrømpe og kulturjournalist

»Det er ikke lige meget for mig. Jeg ville også synes, det var mærkeligt, hvis det var syv kvinder, der fortalte historien. Dels ved jeg jo, at der var kvinder med under studenteroprøret, dels forstår jeg ikke, at man kun ser mænd, når man skal repræsentere en begivenhed,« siger Bente Rosenbeck, der selv var aktiv i Dansk Studerendes Fællesråd under studenteroprøret, godt nok med base på Fyn.

Hvorfor tror du, det er sådan?

»Mænd ser mænd.«

Er det ikke mest naturligt at have øjenvidneberetninger fra mænd, når det var dem, der prægede studenterpolitikken?

»Nej, det kan ikke passe, at der ikke var nogen kvinder. Det ved jeg jo, at der var,« siger hun.
»Jeg ved da godt, at der er mange forsamlinger igennem historien, der udelukkende har bestået af mænd, men jeg synes, at når kvinder så kommer ind i dem, så skal de da repræsenteres i offentligheden og i historien.«

Universitetshistoriker åben for tilføjelse

Karen Syberg siger, at hun ikke tror, at hendes køn er årsagen til, at talen sjældent bliver fremhævet. Hun giver dog Bente Rosenbeck ret i, at det ville klæde Københavns Universitet at tilføje vidneberetninger fra kvinder, der var med til at præge studenteroprøret eller de bevægelser, der voksede frem i slipstrømmen af det.

»Vi var jo alle sammen universitetskvinder i den første rødstrømpegruppe. Det var i kraft af studenteroprøret, at vi mødtes og dannede bevægelsen. Det aspekt synes jeg helt klart skulle med.«
Universitetshistoriker Morten Fink-Jensen har nøglerne til Københavns Universitets hjemmeside, men han har ikke haft noget at gøre med beskrivelsen af studenteroprøret. Han er faktisk i tvivl om, hvordan vidneberetningerne er blevet indsamlet.

»Men,« siger han, »jeg tror ikke, at man kan sige, at der ligger et særligt perspektiv bag. Jeg tror, man skal være forsigtig med at lægge for meget i det.«

Ligesom Rosenbeck og Syberg udtrykker han undren over, at ’brudetalen’ ikke er mere omtalt i universitetshistorien. Derfor er han også åben for at tilføje episoden til Københavns Universitets hjemmeside.

»Gode ideer er altid velkomne. Det er kun fint, hvis der er andre, der kan bidrage med nogle perspektiver, for jeg kan ikke vide alt. Jeg er kun glad for input. Så hvis Karen Syberg eller nogle andre har noget, der passer ind, så er det bare fint. Jo flere jo bedre kan man sige.«