På KU stiger udgifterne, mens indtægterne falder

Københavns Universitet (KU) har udviklet sig til en milliardforretning med en omsætning, der forventes at runde 9 milliarder i 2019.

Ledelsen forventer, at 2019 ender med et lille overskud på 24,5 millioner kroner, mens det tegner til et underskud på cirka 72 millioner kroner i 2020; 78 millioner i 2021 og et estimeret underskud på 80 millioner kroner i 2022.

Det fremgår af budgettet for 2019, som KU’s bestyrelse godkendte på et møde den 6. december.

KU kan miste 1,37 milliarder

Men faktisk risikerer det at gå langt værre, viser en risikovurdering, som universitetsdirektøren præsenterede bestyrelsen for på mødet.

Jeg er ikke vild med ideen om at skulle spare mere end 7,5 procent op i egenkapital

Signe Møller Johansen, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

»KU kan stå med et indtægtsfald på 700 mio. kr. i perioden 2019-2022 og en stigning i omkostninger på ca. 673 mio. kr. i 2019-2022. Samlet beløber risici sig i perioden 2019-2022 til 1.373 mio. kr., svarende til 15,1 procent af den forventede omsætning i 2019,« står der i risikovurderingen.

Det er især indtægterne fra uddannelse som risikerer at falde brat som følge af studiefremdriftsreformen, bevillingsreformen og dimensioneringen af uddannelser med høj ledighed blandt nyuddannede.

Dyre nybyggerier øger udgifterne

Den største usikkerhed på udgiftssiden i KU’s økonomi er prisen på de store nybyggerier, sagde universitetsdirektør Jesper Olesen til bestyrelsesmødet.

Det drejer sig om Niels Bohr Bygningen, Mærsk Tårnet, Copenhagen Plant Science Center, Pharma Science Building, UNILAB (laboratoriemodernisering) og det nye naturhistoriske museum, hvoraf særligt de to førstnævnte ser ud til at blive væsentligt dyrere end planlagt.

Se en timelapse af opførelsen af Niels Bohr Bygningen, et byggeri der står til at blive 1,3 milliarder kroner dyrere end budgetteret:

Det er staten, der står for byggerierne, men KU som er lejer, risikerer at ende med regningen i form af en højere årlig husleje på cirka 133 millioner kroner. KU-ledelsen understreger, at risikovurderingen ikke betyder, at universitetet dermed har accepteret at betale ekstra.

Tværtimod har KU anlagt intern statslig voldgift for Niels Bohr Bygningen mod Bygningsstyrelsen, som til gengæld har anlagt en voldgift mod KU angående Pharma Science Building.

Bygningsstyrelsen har tilmed revurderet huslejen for andre af KU’s bygninger på baggrund af deres genanskaffelsesværdi, og ifølge de beregninger ligger vurderingssummerne 30-40 procent over 2018-niveauet.

Universitetet har gjort indsigelser, men Bygningsstyrelsen har fastholdt vurderingsmetoden, skriver ledelsen i sin budgetredegørelse.

Direktør: KU er polstret

Universitetsdirektør Jesper Olesen beroligede på bestyrelsesmødet med, at KU har opbygget en egenkapital at stå imod med, hvis det værst tænkelige scenarie skulle opstå.

Vi har bremset økonomien lidt hårdere og hurtigere op end forventet, og derfor har vi også sparet egenkapital op

Universitetsdirektør Jesper Olesen

»Vi har bremset økonomien lidt hårdere og hurtigere op end forventet, og derfor har vi også sparet egenkapital op. Vi vil vide det et par år i forvejen, hvis skrækscenariet skulle opstå, og så vil vi have egenkapital til 2-3 år frem,« sagde han.

Han tilføjede, at man vil begynde at tære på egenkapitalen fra 2020. Der er budgetteret med et underskud fra 2021, fordi det rent teknisk giver underskud, når KU bruger af egenkapitalen.

KU’s bestyrelse har vedtaget, at den fleksible del af egenkapitalen skal udgøre cirka 7,5 procent af omsætningen. Det beløb er på 682 millioner i 2019, og det forventes at stige til næsten dobbelt størrelse: 1,253 millioner kroner.

Pengene skal ud og arbejde

Den beslutning blev kritiseret af Signe Møller Johansen, bestyrelsesmedlem valgt af de teknisk-administrative medarbejdere (TAP), på mødet den 6. december.

»Jeg er ikke vild med ideen om at skulle spare mere end 7,5 procent op i egenkapital. Jeg er ikke overbevist om, at det er det, vi skal beslutte,« sagde hun og fortsatte:

»De 7,5 % står også beskrevet som et ‘loft’ snarere end et ‘gulv’. Hvordan overbeviser vi organisationen om, at det er nødvendigt at gå over 7,5 procent, når vi samtidig skal spare mange steder? Pengene skal ud og arbejde på institutterne og ikke spares op,« lød hendes kritik.