Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

På Regensen handler historien om kærlighed

Tour de chambre — Regensens lange historie er en vigtig del af beboernes stærke selvfortælling, om kærlighed, traditioner, foreninger og det eksklusive regensianerfællesskab.

Regensen

St. Kannikestræde 2
1169 København K​​

www.regensen.dk

Husleje: 1662 kr. + 110 kr. til fælleskassen.

Gennemsnitsalder: 24-25 år.

Ansøgningsproces: Åbent for ansøgninger to gange årligt. Din formue må ikke være større end 150.000 kr. men dit gennemsnit skal være højere end 7, med mindre du er fra Færøerne eller Grønland. Og så skal du studere på Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet og have bestået 90 ECTS-point.

I Regensens gård har der siden 1785 stået et lindetræ. Ifølge annalerne blev det plantet af provst Hviid som symbol på vitalitet, efter ham og hans kone Maria Sophie Munk netop var blevet forældre. Nu godt 200 år senere blomstrer både lindetræet og relationerne mellem beboerne. Og huset har netop modtaget en kasse gratis kondomer leveret af Aids-Fondet til alle regensianere.

»Vi har i 1985 fejret 200 års jubilæum for lindetræet hvor Dronning Magrethe var her. Og i virkeligheden … ja det er lidt en hemmelighed men …« siger regensianer Katrine Bach, mens hun sætter en hånd for munden for at signalere, at nu siger hun noget hemmeligt,»så var det slet ikke 200 år gammelt dengang.«

Lindetræet fra 1785 blev nemlig sprængt i stykker mange år før 200-årsdagen, fordi en gasledning under træet eksploderede. Straks efter plantede regensianerne et nyt lindetræ, så frøken Lind, som hun hedder, fortsat kunne pryde i gården. Og så Dronning Margrethe kunne besøge et stort træ.

Træet er centralt for Regensen og hvert forår fejres når hun sætter sine hvidgule blomster omkring de hjerteformede blade, hvor regensianerne monterer en arm og hånd omkring stammen, så alle kan hilse på Frøken Lind.

Fra Regensens gule visebog, som der synges fra ved alle fester, står på første side et digt skrevet i 2019 af Mikkel Roosevelt Hertz. Det hylder de levende og døde, Regensens fællesskab og linden, kærlighedens træ, som centrum for det hele. De sidste linjer lyder Regensen synger / vi kan se det på læberne / når de samler sig / til én mund.

Både fællessang og kys har samlet mange munde i de tre år Katrine Bach har boet på Regensen, siger hun. Sidste weekend var hun endda til barnedåb for to tidligere regensianeres datter.

Katrine Bach er ligbærer og har derfor til opgave at give rundvisninger – både til pensionister og til døde. Man er nemlig, i regensianer-lingo, død når man fraflytter Regensen. Heldigvis har Uniavisen trods manglende regensianerblod eller dødsstivhed fået lov at kigge inden for de gamle mure.

Den lange historie som ligger bag Regensen, er årsagen til de underfundige titler. Regensen daterer helt tilbage til 1623, og i 1711 hærgede byldepesten over Danmark og slog københavnerne ihjel som fluer. Kongen, Frederik IV, satte de stakkels studerende til at løfte en del af ansvaret ved at bære ligene væk fra gaderne. Selvom de dog efter sigende betalte sig fra at udføre arbejdet selv, siger Katrine Bach.

»Det er et godt eksempel på, at Regensen har en lang historie og derfor også mange myter og nyfortolkninger af historien. Vi ved ikke helt, om de ting vi fortæller er rigtige,« siger hun, mens hun trækker sine mundviger brede i et dristigt smil »men det giver en fed stemning.«

Kollegiets historie er grundlaget for et hav af traditioner, der alle optager en plads i årets kalender og trækker et fintmasket net hen over alle regensianeres liv i et virvar af hyggelige stunder.

billede: Rasmus Buhl Kristensen for Uniavisen
billede: Rasmus Buhl Kristensen for Uniavisen
billede: Rasmus Buhl Kristensen for Uniavisen

30 ECTS i kollegieliv

Det er ikke uden grund, at det omtales som et fuldtidsarbejde eller 30 ECTS-point at flytte ind på Regensen.

Dem, der træder ind i det ældgamle fællesskab, har først en indflytterfest at se frem til, derefter en Lindefrokost og så et bal, Lindeballet. Alt sammen inden for det første halve år. Og det er indflytterne, der skal arrangere alt og lave maden. Det næste halvår er der igen en indflytterfest, så en revy og ved årets udgang et julebal og ikke mindst Symposion – en lille vidensfestival for offentligheden, som Regensen afholder hvert eller hvert andet år.

Man bliver rost for det initiativ, man tager.

Katrine Bach, regensianer

Derudover er alle regensianere en del af et køkken og en forening (måske endda to), som alle vil have dig med til madklub og sjove arrangementer. Foruden fællesskaberne er der også ansvarsposterne i form af embeder.

»Man træder ind i et univers, hvor der allerede er meget der er etableret. Og så er det slet ikke så stift, at der ikke er plads til andre ting. Der er ekstremt meget kreativitet og nyskabelse. Rum og plads og højt til loftet. Og man bliver rost for det initiativ man tager,« siger Katrine Bach.

Foreningerne er en slags venneklubber på tværs af køkkenerne. Lige nu er der otte plus en nystiftet. De har alle hemmelige indstiftelsesritualer, og alle foreninger gør sig umage for at skabe en rivalisering imellem sig. Det foregår i form af de famøse sjoflinger, som er en sang eller en performance, hvor man gør grin med de andre foreninger og parodierer over det regensielle liv generelt. Sjoflinger er faste indslag ved fester, men man kan også bare sjofle på en almindelig tirsdag. Men med 101 regensianere, er der også grund til at fordele sig i mindre grupper. Og hvad er mere engagerende for et fællesskab på tværs end lidt venskabelig splid?

Embederne fordeler ansvarsområderne i alt fra økonomi, rundvisning, sportslige- og kulturelle arrangementer, vedligehold af bygningen, osv.

»Og der er kampvalg om embederne,« siger Katrine Bach. »Folk vil virkelig gerne tage ansvar.« Overalt (altså virkelig, overalt) er der valgplakater for embeder. Indimellem finder man også en sjofling, og plakaterne er alle i genren: jeg-er-ikke-grafiker-men-kan-godt-lidt-alligevel. De er med andre ord både sjove og grimme i deres udtryk.

Lange møder og en hævet terrasse

Har man et ønske om at ændre i strukturerne for Regensen, er det lille og det store Regensrådsmøde stedet at gøre det.

Deltagerne gennemgår en lang dagsorden med orienteringspunkter, beslutningspunkter og bevillingspunkter. »Og de møder tager fem timer. Mindst,« siger Katrine Bach.

»Sidste gang startede vi klokken 19 og var færdige 00.30.«

Til møderne og festerne uddeles også legater – blandt andet Parialegatet, der uddeles til en regensianer, der har brudt med traditionerne. En legatmodtager byggede for eksempel en hævet terrasse i Regensens gård, for at man kunne få lidt ekstra soltimer i gården, der hurtigt bliver henlagt i skygge. Terrassen blev døbt Romeos Balkon.

SERIE: TOUR DE CHAMBRE

Uniavisen besøger Københavns kollegier.

Følg med her.

Det store fællesskab kan sommetider blive en erstatning for livet uden for Regensen. For eksempel kan man sagtens høre nogen sige »Jeg har været indengårds hele weekenden,« siger Katrine Bach og forklarer at det skyldes at man næsten kan alt inden for Regensens rammer.

Håber du også på at blive en del af det eksklusive fællesskab, er det om at få skrivefingrene op af lommen og forfatte en ansøgning. Regensen åbner for optag to gange om året, og har man mere end 150.000 kr. stående på bankbogen eller i aktier, må man hellere se at få formuen gemt væk i madrassen, for et regensianerliv gives kun til »værdigt trængende«.

Studierne skal dog passes, idet det kræver et gennemsnit på 7 eller derover, samt at man har bestået 90 ECTS point (med mindre man er færing eller grønlænder). Og så skal man være indskrevet på Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet.

Der er ledige værelser på Regensen. Ansøgningsfristen er 1. juni 2022. Søg her.

Seneste