På tværs af KU

»Vi studerer ikke et eller andet emne – vi studerer problemer. Og problemer kan overskride enhver grænse for et emne eller en disciplin.« Citat, filosoffen Karl Popper.

Det rummer også et hovedmål i Københavns Universitets Strategi 2016 under overskriften ’Samarbejde på tværs’. Men vi har erkendt, at det ikke er nok at skrive om tværfaglighedens velsignelser i en strategi. I så fald kommer kun de stædigste ildsjæle i gang. Vi må også støtte tanken i praksis. Derfor har vi oprettet 2016-puljen med 100 millioner kroner om året i fire år, plus 80 millioner kroner til uddannelse.

Formålet er også at give KU en flyvende start på ansøgninger til Horizon 2020, Det Strategiske Forskningsråd og de store tværfaglige puljer og fonde i Danmark.

Erfaringerne fra KU’s ’temapakker’ fra 2007-2008 viser, at et solidt indledende benarbejde kan styrke succesraten i senere ansøgninger. Det gælder i høj grad UNIK-projekterne. Det er også velkendt, at ansøgninger skal arbejdes igennem til en høj kvalitet, hvis de skal igennem forskningsrådene, hvor der er en succesrate mellem fem og 15 procent. Med andre ord: Uanset om man går videre til 2016-puljen, vil det ikke være spildt arbejde.

I skrivende stund er ansøgningsprocessen til 2016 i fuld gang for de knapt 40 udvalgte projekter. Fristen er 13. november. Derefter skal et internationalt panel af forskere vurdere ansøgningerne og give deres svar til nytår. Interessen har været stor. Forskere fra alle fakulteter bød i første omgang ind med 142 interessetilkendegivelser. Det tyder på masser af nyt tværvidenskabeligt samarbejde.

Men der har også været kritik af 2016-pulje processen. Den falder i tre klumper. For det første: Det er gået for hurtigt, og kommunikationen er mangelfuld. Kritikken går særligt på, at man kun fik to måneder til at skrive en interessetilkendegivelse på to sider. Men mon ikke sådanne projekter ofte ligger i baghovedet som en idé, man i første omgang ’bare’ skal have ned på papir?

For det andet kunne man spørge: Har dekanerne spillet et ’matadorspil’, som Claus Emmeche postulerede her i avisen. Man får associationer til et røgfyldt lokale, hvor de stærke knuser de svage. Sandheden er, at det foregik i konsensus og fordragelighed. Men det er også en klar ledelsesopgave at foretage faglige prioriteringer. Sådan er det i øvrigt også med Grundforskningsfonden.

For det tredje har der været kritik af selve formålet og puljens størrelse. Sat på spidsen: Hvad skal vi med tværfaglighed, særligt hvis den kompromitterer selve fagligheden ved at trække midler væk derfra?

Vi er enige i, at forudsætningen for tværfaglighed er faglighed. Husk derfor proportionerne: 2016-puljen er en pæn satsning, men kun en brøkdel af KU’s samlede budget på omkring otte milliarder kroner. Langt størstedelen fordeles fortsat direkte ud til fagområderne.

Videnskabshistorien er fyldt med store gennembrud, hvor disciplinerne har sparket døre ind til hinanden: Molekylærbiologi og farmaci. Astronomi og kommunikationsteknologi. Arkæologi og skanningsteknologi. Samtidig kan man i navnet på nutidens discipliner spore, at de engang var sammenbragte: fra bioinformatik og neuroscience til religionssociologi. På den led håber vi også, at det kan betale sig at være lidt på tværs her på KU.