Panum-professor udgiver sexkrimi

»Hvorfor jeg skriver? Hvad tror du? Er det ikke et rimeligt svar? For hver eneste forklaring er utilstrækkelig. Skønlitteraturen opstår mellem sjælen og fingrene, hjernen er ikke indblandet, og mit gæt er så godt som dit. Svar afkræves! Godt, jeg skriver skønlitteratur, fordi det er det tætteste, jeg i dag kan komme på utæmmet kreativitet. Sådan, færdig.«

Sådan skriver Jørgen Olsen på sin hjemmeside, kort efter jeg har besøgt ham på hans kontor på Panum Instituttet. Vi har talt om hans netop udkomne krimi Blåt chok, der handler om to unge kvinders kærlighedsforhold og deres udleven af – for de fleste – tabuiserede seksuelle fantasier: dominans, underkastelse og fetichfester. På mit spørgsmål om, hvorfor han har skrevet romanen, læner han sig tilbage, smiler skævt og svarer mere diplomatisk:

»Som forsker og studieleder har jeg én identitet, men jeg fik lyst til at vise andre sider af mig selv. Det var et selvudviklingsprojekt.«

Romanens handling udspiller sig dog i et for Jørgen Olsen særdeles velkendt miljø, nemlig universitetsverdenen. I sit mangeårige virke som forsker, underviser og studieleder på Panum har hans fokus primært været karrieren.

»Men på et tidspunkt blev det meget vigtigt for mig at udtrykke mit følelsesliv og stå ved det,« siger Jørgen Olsen:

»Det kan jeg, når jeg skriver.«

LÆS: Et uddrag af ‘Blåt Chok’ her.

Hvis Price og Ryge kan …

Tiden, hvor nåleøjet til de etablerede forlag var en uundgåelig præmis for at udgive romaner, er slut. Flere og flere vælger at udgive deres bøger selv, og ikke mindst med de digitale medier er det blevet nemmere og billigere. Hvorfor drømmer så mange mennesker om at skrive forfatter på cv’et?

I Jørgen Olsens tilfælde handler det om det undertrykte følelsesliv. Noget, han mener er typisk for karrieremennesker som ham.

»Jeg tænkte, at min forskerkarriere var det vigtigste, og at der ikke var plads til at fokusere på følelserne. Men på et tidspunkt opdagede jeg, at kærligheden manglede i mit liv, og at jeg ikke havde kombineret kærligheden og seksualiteten på den rigtige måde. Da opstod interessen for at skrive.«

For Jørgen Olsen var forestillingen om, at projektet kunne ende i skrivebordsskuffen, en blokering. Da romanen blev afvist af Gyldendal og et par andre større forlag, valgte han derfor at udgive den selv. Af Gyldendal fik han at vide, at han skulle arbejde med sproget i romanen, og at universitetsmiljøet var for internt og trivielt. Han tog kritikken til sig, forsøgte at arbejde med det, men fandt pludselig sig selv i en genkendelig situation:

»Jeg tænkte: Nu sidder du jo og laver præcis det samme som på kontoret – sender en faglig artikel ind til et tidsskrift, får den tilbage og prøver at bokse den til, så den passer ind i en ramme. Den proces var jeg træt af.«

At gøre romanen til en krimi var derfor også et ’alibi’ for at få lov at skrive om det, han i virkeligheden havde lyst til: Kærlighed og seksualitet.

Regner ikke med at vinde priser

Af alle de bøger, der bliver udgivet, hvorfor skal folk så læse din?

»Man skal læse den, hvis man interesserer sig for seksuelle subkulturer. Min roman er anderledes, den har en masse forskellige lag.«

Har du tvivlet på, om din roman er ’god nok’, nu den ikke er blåstemplet af et forlag?

»Nej, det har jeg ikke. Der er passager i den, som jeg er rigtig glad for og i forhold til, hvad der ellers bliver udgivet, er den lige så god. Hvis James Price og Søren Ryge kan få udgivet en kogebog, kan jeg også. Litterært set er den ikke værre end Fifty Shades of Grey, og den er helt klart de 49 kr. værd, som en e-bog koster.«

Der er dog, siger Jørgen Olsen, givetvis et stykke vej igen, hvis han skal sætte sin roman op imod »dem, der modtager priser.«

Hvorfor så overhovedet prøve?

»Der er en utrolig tilfredsstillelse i, at nogle mennesker tager dankortet frem for at købe det, jeg har skrevet,« siger han.

’Sproget er vores allesammens’

Da e-bogssalget kun udgør ti procent af det samlede bogsalg, har Jørgen Olsen fra starten vidst, at hans salg ville blive begrænset. Dog er der også fordele ved at udgive selv: Forlagene vælger ofte nogle bøger, som de fokuserer mest på at markedsføre, og øvrige forfattere kan derfor føle sig snydt og være låst af kontrakten. Det slipper man for som selvudgiver. Desuden har Jørgen Olsen noget på hjerte:

»Hvis min bog kan provokere folk til at reflektere, er det godt. Emnet er jo lidt kontroversielt, og jeg kan godt lide idéen om, at det gibber lidt i folk, når de læser den.«

Blåt chok er blandt Jørgen Olsens venner og familie blevet godt modtaget, mens han på arbejdspladsen har været mere diskret og derfor heller ikke har fået de store reaktioner. Jørgen Olsen mener ikke, at det går ud over underviserrollen, at han har skrevet en ’sexkrimi’. Han bliver, hvor han er, og han har ingen planer om at blive fuldtidsforfatter, selv om et nyt romanprojekt allerede er under opsejling.

»Sproget er vores allesammens,« siger han og ser på mig. Og som han skriver på sin hjemmeside, er ethvert svar på, hvorfor man skriver, utilstrækkeligt. Jørgen Olsen lægger dog ikke skjul på, hvem han skriver til:

»Mig selv. Altid mig selv. Jeg er narcissistisk og har kun tanker for mig selv. Men jeg tror på fornuften og det gode i andre mennesker. Min bog handler om, at vi skal passe på hinanden, og at det aldrig skader at tænke sig om, før man dømmer folk.«

uniavisen@adm.ku.dk