Patent på opfindsomhed

Det ligner mest et apparat fra en fysiktime i folkeskolen. En bunke farvede ledninger snor sig inde bag en aluminiumplade med små hjemmelavede mærkater på. Men faktisk er den beskedne installation den første af sin art på Københavns Universitet. Med patentet på ‘Metode og apparat til non-invasiv estimering af angiogenese’ har KU for første gang fået eneret til en opfindelse siden det blev lovligt for universiteterne at sælge videnskabelige resultater der kan føre til fx nye apparater eller medicin.

Opfindelsen er begået af lektor Paul Kristjansen og professor Bjørn Quistorff på Sundhedsvidenskab. I samarbejde fandt de i 1999 ud af at en såkaldt ultralydsdoppler – som bruges i fx fartradarer – i kombination med nær-infrarød spektroskopi – som bruges ved fx pulsmåling – kunne måle dannelsen af blodkar i hud og slimhinder (angio-genese). Det har betydning for under-søgelser af effektiviteten af nye behand-lingsmetoder mod kræftsvulster. Princippet er at man i stedet for at hæmme selve kræftvævet, bremser næringstilførslen til den ved at hindre dannelsen af nye blodkar. Forskerne forudser også at metoden vil vise sig nyttig til at måle behandlings-effektiviteten af hudsygdomme som fx psoriasis.
»Før har det været en meget kompli-ceret og langsommelig proces at måle dannelsen af blodkar som har krævet udtagelse af vævsprøver, men med vores apparat kan man helt undgå at skære i patienten (noninvasiv) eller forsøgsdyret,« forklarer Bjørn Quistorff, Institut for Biomedicin og Genetik.

Tid til omtanke
At det har taget fire år fra opfindelsen blev gjort til patentet er i hus, er hel normalt sagsbehandlingstid når nationale og internationale myndigheder, patent-agenter og innovationsmiljøer skal tages i ed.

Patentet dækker kun det amerikanske marked blandt andet fordi et europæisk patent er en bekostelig affære hvor der skal betales for hvert land man tager patent i.

For Bjørn Quistorff og Paul Kristjansen, Institut for Molekylær Patologi, har det ikke været en hæmsko at deres forskningsresultater ikke kunne offentliggøres før patentansøgningen var indgivet. Artiklerne om opfindelsen var alligevel først færdige nogenlunde samtidig med patentansøgningen. I alt er der kommet seks artikler og en ph.d.-afhandling ud af deres opfindelse.
»Processen hvor vi har argumenteret frem og tilbage med patentmyn-dighederne, har været besværlig, men også ganske nyttig fordi vi på den måde har fået tænkt opfindelsen virkelig godt igennem inden offentliggørelsen. I den proces blev vi også inspireret til at tænke over hvad vores opfindelse i øvrigt kunne bruges til ud over det formål den primært var udviklet til. Og den viden når man sjældent frem til hvis man bare offentliggør sin forskning,« siger Bjørn Quistorff der tidligere selv har prøvet at få patent på sin forskning uden det store held.
»Jeg hang selv på dyre regninger til patentagenter og ansøgninger. Økonomisk hang det kun sammen hvis jeg var parat til pantsætte huset, så det er et stort fremskridt at universitetet nu tager sig af den del af patentansøg-ningen,« mener Bjørn Quistorff.

Ingen fine fornemmelser
At gøre kommerciel brug af sin forskning er efterhånden blevet helt accepteret, i hvert fald i de akademiske kredse på Sundhedsvidenskab, mener Quistorff:
»I halvfemserne er der sket et holdnings-skift, så i dag tror jeg de fleste universi-tetsforskere anser det som noget meget positivt.«

Patentet er endnu ikke blevet kommer-cialiseret, men forskerne bag arbejder sammen med Tech Trans Enheden på at identificere interesserede virksomheder.
Om den potentielle konflikt mellem forskning og kommercialisering, siger Bjørn Quistorff: »Det er en misforståelse at der skulle være en modsætning mel-lem god forskning og en efterfølgende kommerciel proces hvor forskningen udvikles til et brugbart produkt.

Problemet er hvis det kommercielle aspekt bliver styrende for hvad der skal forskes i. Vi går galt i byen hvis vi ikke beskytter principperne for den frie forskning og lader erhvervslivet nøjes med at styre den eventuelle kommer-cialisering.«

Og selv om han elsker at agere Ole Op-finder, så kan tidsforbruget dog godt bekymre ham:
»Jeg tror man skal tage en diskussion med jævne mellemrum af om forskerne bruger urimeligt meget tid på selve kommercialiseringsprocessen – det drejer sig nok om at få lært at fordele rollerne mellem forskerne og universi-tetet kommercialiseringssupport.«