Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Peanutorme og ballonpigge: Annas unikke bachelorprojekt bliver videnskabelig artikel

Portræt — Geologistuderende Anna Øhlenschlæger har banet vej for forskning inden for såkaldte sporfossiler, der er over 70 millioner år gamle. Nu skal hun skrive en videnskabelig artikel om emnet.

26-årige Anna Øhlenschlægers forskerdrøm er så småt begyndt at gå i opfyldelse. For nyligt forsvarede hun sit bachelorprojekt i geologi, Borings in Fossilized Echinoid Spines – A Mobile Shelter?, om særlige boringer i søpindsvinpigge. Hendes resultater er så opsigtsvækkende, at hun blev inviteret til at skrive en artikel i et anerkendt videnskabeligt tidsskift.

På Annas skrivebord i hendes skæve københavnerlejlighed står tre bakker med små hvide, kridtede fossiler – det er dem, det hele drejer sig om. Med hjælp fra en museumsdirektør på Østsjællands Museum fik Anna adgang til en enestående, og endnu uudforsket, samling af sporfossiler (et fossil, der er et spor af liv, som har eksisteret engang). Det er også Jesper Milán, der har hjulpet med ideen til projektet.

Fossilerne er pigge, ’ballonpigge’, der stammer fra en uddød søpindsvinart, som levede i Kridttidshavet for cirka 70 millioner år siden.

Jesper (Milán, red.) skulle alligevel til tandlægen, og så var vi vildt heldige at få lov til at lave røntgenbilleder af nogle af ballonpiggene
Geologistuderende Anna Øhlenschlæger

»I Kridttidshavet var havbunden helt blød og smattet, så man ikke kunne gå rundt. Derfor udviklede søpindsvinene nogle ballonagtige pigge, så de kunne svæve rundt på bunden i stedet,« fortæller Anna.

Piggene indeholder en særegen cylindrisk boring, og der er næsten ingen forskere, der har forsøgt at klargøre hvor disse boringer stammer fra. Det har Anna.

»Der er ikke meget sexappeal over at studere sten«

Anna har altid været fascineret af naturvidenskaben, men efter et højskoleophold troede hun egentlig, at hun skulle læse litteraturvidenskab. Det handlede mest om image:

»Det er altid sådan folk har set på mig, som en type der skulle læse noget humanistisk. Det følte jeg i hvert fald, og det smitter jo af på, hvad man tænker om sig selv. Der er sgu bare heller ikke så meget sexappeal i at stå på en bar og sige at du læser om sten,« siger hun og griner.

»En dag i mit sabbatår sad jeg og læste avisen, og så gik det op for mig, at jeg aldrig læser bogtillægget. Jeg læser til gengæld altid, når en vulkan er i udbrud.«

Forkærligheden for bøger virker dog ikke fjern, for på Annas værelse fylder en bogreol nærmest hele den ene væg. I den står blandt andet en Steve Jobs-biografi, fagtitler som Looking into the earth og Charles Darwins Arternes oprindelse og krimien Undtagelsen af Christian Jungersen.

En tur til tandlægen

Ud over en omfattende katalogisering af de i alt 267 borede ballonpigge, har Anna haft fossilerne en tur med til tandlægen:

»Jesper (Milán, museumsdirektøren, red.) skulle alligevel til tandlægen, og så var vi vildt heldige at få lov til at lave røntgenbilleder af nogle af ballonpiggene. Vi lagde de udvalgte pigge, cirka 4-5 stykker, på tandlægestolen, og så tog tandlægen et par røntgenbilleder. De synes, det var ret syret,« fortæller hun.

Til gengæld skulle de ikke betale noget for den ellers særlige forespørgsel.

Boringerne er højst sandsynligt lavet af en såkaldt peanutorm, som har boret sig ind i ballonpiggen med det formål at bruge den som et mobilt hjem. Det er en teori fra en videnskabelig artikel fra 2008, som bachelorprojektet har bekræftet.

Den omkring en centimeter lange orm har ifølge Anna en form for snabel og tentakler til at fange mad med og »ætser sig ind i piggen med noget slim, så der bores et hul ved hjælp af en kemisk proces,« siger Anna.

Røntgenbillederne viste, at den har kunnet bore sig ind (og endda med bagenden) i piggen, sådan at den akkurat ikke gik hele vejen igennem, også selv om boringen blev påbegyndt i en skæv vinkel.

Nye projekter i sigte

Sporfossilet findes også i nogle små runde kalksvampe, hvilket muligvis kan blive genstandsobjekt for Annas speciale. For når Anna til sommer kan kalde sig bachelor, er geologistudiet endnu ikke et overstået kapitel. Når tiden er inde, vil hun gerne læse en kandidat i geologi, og fremtidsdrømmen er at blive forsker.

»Jeg kunne godt tænke mig bare at blive ved. Det ville være min største drøm.«

Seneste