Pernille Bjørn er professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, hvor hun også er viceinstitutleder for forskning. Hun var den første kvindelige professor på instituttet, da hun blev udnævnt i 2015. Siden har hun arbejdet på at forstå, hvorfor der med tiden er blevet længere og længere mellem kvinderne i datalogi, der ellers oprindelig var et kvindefag.

I 2016 begyndte Pernille Bjørn at forske i emnet ved siden af sit hovedforskningsområde, Computer Supported Cooperative Work, der handler om, hvordan mennesker samarbejder virtuelt.

Kvinderne har tidligere spillet en stor rolle i datalogien – det var kvinder, der sendte den første computer i rummet, og det var kvinder, der programmerede de første legendariske computerspil. Alligevel er de usynlige i historien og kulturen, siger Pernille Bjørn:

»At vi i dag har for få kvinder i datalogi i meget af den vestlige verden handler blandt andet om, at vi ikke har hørt nok om de succesfulde kvinders bedrifter gennem tiden. Vi hører primært om de mandlige tech-personer, såsom Mark Zuckerbergs Facebook eller Jeff Bezos’ Amazon, mens de kvindelige tech-pionerer er usynlige, når man kigger ned i historien,« siger hun til science.ku.dk..

På Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts modtager Pernille Bjørn ‘SCIENCE Formidlingspris’ og 25.000 kroner for sit arbejde med at formidle sin viden om kvinder i datalogi og sætte fokus på kønsdiversiteten i faget.

Ud over sit projekt med at løfte datalogihistoriens kvinder frem og give dem behørig credit for deres bidrag til faget, har Pernille Bjørn også arbejdet for at ændre ved den pilskæve kønsbalance på sit institut.

For fem år siden, næsten samtidig med Pernille Bjørns ansættelse på Datalogisk Institut, var blot otte procent af de nye studerende på Datalogi kvinder. I 2019 var 39 procent af de nye studerende kvinder, mens næsten 20 procent af alle de studerende var kvinder.

Og hvorfor er vigtigt, at der kommer flere kvinder (tilbage) til Datalogi?

»Teknologi er i alle dele af vores samfund. Det er i vores fritid, vores arbejde, alle steder. Derfor er det vigtigt, at de personer, der skaber teknologien, repræsenterer hele samfundet og ikke kun en lille del af det. Derfor glæder det mig også meget, at flere kvinder er begyndt at søge ind på Datalogi på Københavns Universitet,« siger Pernille Bjørn.

Måske er du stødt på Pernille Bjørn i forbindelse med hendes kamp for at få kvinderne tilbage i den historie, de faktisk har domineret, selv om deres mandlige kollegaer typisk tog æren for deres arbejde.

Måske kender du Pernille Bjørn på IT Universitetet, hvor hun var ansat i 2008-15; måske kender du hende fra Roskilde Universitet, hvor hun fik sin ph.d.

Du kan også have mødt hende på en af hendes internationale afstikkere til University of Washington, Seattle, USA (2018-2019); University of California, Irvine, USA (2013-2014) eller Simon Fraser University, Vancouver, Canada (2006-2008). Hun også været på flere mindre besøg på Indian Institut of Management, Bangalore, Indien (2009-2014).

Du kan læse Uniavisens portræt af Pernille Bjørn fra 2020, hvor hun fortæller om sit arbejde med gaming-branchens kvindelige pionerer.

LÆS OGSÅ: Mød gaming-branchens usynlige kvindelige pionerer og forskeren, der er ved at få kvinderne tilbage

Du kan også læse historien om Mette Kowalskis kandidatspeciale om Wikipedias kønsbias, som Pernille Bjørn var vejleder på. Specialet viser, at kun 15 procent af de biografier, der findes på det engelske Wikipedia, handler om kvinder.

LÆS OGSÅ: Wikipedia er en mand – og han er lidt snæversynet.

»Hvis vi skal ændre på fortællingen om datalogi, skal vi også ændre historien, så kvinderne også får en plads i den. Kort fortalt kan du ikke skrive en artikel om en kvinde, hvis der ikke eksisterer kilder omkring hendes historie – og mundtlige udsagn fra kvinder er ikke gode nok. Det vil sige, at hvis kvinderne allerede er udeladt af andre kilder, kan de ikke bare skrives ind,« siger Pernille Bjørn.