Islamisk Stats propaganda er mere end ren ondskab

Et goldt ørkenlandskab. En kronraget mand klædt i orange. Og en maskeret bøddel med en jagtkniv.

Islamisk Stats henrettelsesvideoer blev ikoniske efter drabet på den amerikanske fotojournalist James Wright Foley. Hans brutale død cirkulerede rundt på samtlige af verdens nyhedsmedier og blev startskuddet på den internationale kamp mod terrorgruppen.

Det var i sommeren 2014. Siden da er mindst 2.070 personer blevet vist henrettet af IS. Ph.d.-studerende Simone Molin Friis har set og analyseret omtrent 185 af de henrettelser som del af et netop afsluttet forskningsprojekt på Institut for Statskundskab.

IS kan noget særligt

Apps til børn, guides til knivstikmord, magasiner om kalifatets store fremtid. Islamisk Stats professionelle mediestrategi spænder bredt. Men det er de velproducerede videoer, som får flest views.

Det er ikke Islamisk Stat, der har opfundet strategien med at bruge halshugninger og andre former for ekstrem vold til at sende et politisk signal

Simone Molin Friis, Ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab

»Henrettelsesvideoerne har været vigtige for Islamisk Stat, fordi de har været centrale for gruppens evne til at skabe opmærksomhed om deres projekt. De har været rigtig gode til at iscenesætte deres vold på en måde, så det både har nået forsiderne og chokeret folk«

Det fortæller Simone Molin Friis til præsentationen af det forskningsprojekt om billeder, krig og diplomati, som hun har været en del af.

Terrorgrupper har i årtier benyttet sig af propaganda og online kommunikation. Alligevel kan IS noget helt særligt. De har brugt den nye medievirkelighed til at satse benhårdt på at nå frem til et globalt publikum. Men selve voldsudøvelsen er ikke ny.

»Det er ikke Islamisk Stat, der har opfundet strategien med at bruge halshugninger og andre former for ekstrem vold til at sende et politisk signal«

Ikke ekstraordinær ondskab

Det er især brutaliteten, som skaber opmærksom omkring IS’ videoer. Og publikum hopper hurtigt til den konklusion, at videoerne udelukkende repræsenterer en rendyrket ondskab.

Videoerne fanger folks opmærksomhed. Men den vold, vi ser i deres videoer, er aldrig ren brutalitet

Simone Molin Friis

Men Simone Molin Friis insisterer på, at der er tale om mere end det:

»Videoerne fanger folks opmærksomhed. Men den vold, vi ser i deres videoer, er aldrig ren brutalitet. De er rigtig gode til at fremstille – med et fagudtryk  frame – volden på en måde, som rammer deres publikum. Videoerne er både rettet imod fjender for at skræmme, men også imod sympatisører for at vise ‘Det er os, som slår igen’«

Islamisk Stat er især gode til det sidste. De tilbyder noget som andre jihadistiske grupper sjældent gør: et reelt alternativ.

Det er nemlig den positive fortælling, som er i centrum i en stor del af Islamisk Stats propanda. Fortællingen om det gode liv i kalifatet og muligheden for at blive inkluderet i et større fællesskab, der står i skarp kontrast til den gældende samfundsorden. Men den fortælling har skiftet karakter de seneste år.

»Islamisk Stat har været i stand til at tilbyde folk noget på både et individuelt og kollektivt niveau. Tidligere solgte de især fortællingen om et samfund, et kalifat, som man kunne blive en del af. Den fortælling står ikke så stærkt længere, fordi IS har mistet meget territorium. Men de er stadig gode til at tale til individer og fortælle dem, hvordan de kan handle på vegne af Islamisk Stat.«

Heltestatus og nye platforme

I august 2014 var det svært at gå forbi et tv uden at blive eksponeret for Islamisk Stats propaganda. Men selvom IS’ videoer ikke længere er en fast del af vores nyhedsfeed, så lever terrorgruppen videre. Også virtuelt.

»De seneste år har vi især set videoer og magasiner, som opfordrer til individuel jihad. De bruger mange kræfter på at gøre de mennesker, som har handlet for dem, til helte. Og samtidig fortælle folk hvor nemt det er at få heltestatus i Islamisk Stats univers.«

Der er helt klart sket en ændring, men man skal passe på med at sige, at Islamisk Stat ikke er relevante mere

Simone Molin Friis

IS sender stadig gennemsnitligt 190 visuelle produkter ud om måneden. De skal både tiltrække nye sympatisører, provokere fjender og fastholde offentlighedens interesse. Men det er blevet sværere for dem at nå et bredt publikum. Deres videoer bliver i høj grad censureret af store platforme som YouTube og Facebook i dag, og derfor er de rykket ind på mere lukkede fora som den krypterede messenger-app Telegram.

Samtidig insisterer mange vestlige medier på at fortælle en historie om, at Islamisk Stat praktisk talt er forsvundet fra Syrien og Irak. Men det skal man være varsom med at tro på, ifølge Simone Molin Friis.

»Der er helt klart sket en ændring, men man skal passe på med at sige, at Islamisk Stat ikke er relevante mere. Deres videoer når måske ikke forsiden af New York Times, som de gjorde det i 2014 og 2015, men de når stadig ud til folk på forskellige online platforme som eksempelvis Telegram.«

Den visuelle slagmark

Simone Molin Friis’ ph.d.-projekt er en del af et større forskningsprojekt, som i fem år har beskæftiget sig med billeder, krig, sikkerhed og diplomati. Nu er det slut. I hvert fald for dette projekt.

For professer Lene Hansen, som har ledet forskningsprojektet, var Muhammedkrisen vigtig. Den viste, at billeder kunne blive en sikkerhedspolitisk kampplads.

Billeder kan nemlig noget, som ord ikke kan. »Det handler om følelser. Og det er ikke noget man traditionelt set forholder sig til i politik,« siger Lene Hansen, da hun introducerer projektet.

»De nye informationsteknologier udfordrer rammerne for international politik. Billeder og videoer flyder over landegrænser og møder publikum på en anden måde end ord kan.«

På samme måde har Islamisk Stats videoer skaffet dem et transnationalt publikum, som enten bliver frastødt eller tiltrukket af deres politiske propaganda.

Og for forskerne er det også derfor, at vi bliver nødt til at tage billeder seriøst, når vi skal forstå politik og sikkerhed i dag.