Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Ph.d.-studerende med kontroversiel kinesisk kontrakt: »Jeg føler mig helt fri«

Forskning — Efter afsløring af kontrakter med krav om loyalitet til styret, har KU sat optaget af kinesiske studerende på hold. Xin Qian er ph.d.-studerende på KU og har en loyalitetskontrakt med hjemmefra. Han ærgrer sig over universitetets beslutning.

I Niels Bohr Institutets historiske lokaler på Blegdamsvej står kinesiske Xin Qian ofte med sine udenlandske kollegaer foran tavlen. Med sprittuscher i hænderne forsøger de at knække koden på lange formler, der kan hjælpe os på vej mod en forklaring af sammenhængen mellem tyngdekraft og kvantemekanik.

»Vi har helt forskellige måder at gå til formlerne på, men det er altså kun en styrke,« siger han om det internationale samarbejde på det berømte institut.

Men en ny beslutning fra Københavns Universitet kan betyde, at der vil der være færre kinesiske ph.d.-studerende som Xin Qian i fremtiden – og han bekymrer sig for, hvad det kan få af betydning for det internationale samarbejde.

Baggrunden er, at KU har 139 Kinesiske ph.d.-studerende, der har underskrevet kontrakter om at servicere deres hjemlige regimes interesser og aldrig deltage i aktiviteter, der er i modstrid med de kinesiske myndigheders ønsker. Det kunne Dagbladet Information afsløre i sidste uge. Og i den forbindelse har KU besluttet at sætte optaget af nye studerende med de kontroversielle kontrakter på pause.

Men den beslutning ærgrer Xin Qian.

»Det er kun en styrke for alle parter, når vi udveksler idéer på tværs af verden i fysikken. Derfor håber jeg virkelig ikke, at beslutningen vil komme i vejen for det,« siger han.

Kontroversielle kontrakter

Kim Brinckmann, som er vicedirektør på universitetet, fortalte til Information, at KU er optaget af, at de indskrevne studerende fuldfører deres uddannelsesforløb som aftalt.

»Men mens vi undersøger sagen, er det naturligt at stille yderligere indskrivninger i bero,« sagde han til Information.

Der er tale om de såkaldt CSC-studerende, der har modtaget et legat fra Chinese Scholarship Counsil til at tage deres ph.d.-uddannelse i udlandet. Men for at få legatet skal man ifølge Dagbladet Information underskrive en kontrakt, der foruden krav om loyalitet over for regimet også kræver, at de studerende vender direkte tilbage til Kina efter studierne.

Der er ikke tilgængelige tal for, hvor mange kinesiske CSC-studerende, der ikke vender hjem efter uddannelse, men de officielle tal fra det kinesiske undervisningsministerium viser, at 80 procent af de kinesiske studerende i udlandet mellem 2016 og 2019 tog tilbage til Kina. Noget som kontrakterne også vidner om, at Kina har en interesse i.

Samtidig har de studerende udpeget garanter – typisk familiemedlemmer – der skal tilbagebetale en del af legatet, hvis de studerende afbryder deres ph.d.

Men de krav afskrækker ikke Xin Qian. Han spærrede øjnene op, da han fandt ud af, at KU suspenderede optaget.

»Der er intet, der bekymrer mig i den kontrakt. Jeg føler mig helt fri her, og jeg ærgrer mig mere over, hvordan det kan skade udvekslingen af idéer på tværs af verden, noget der ellers højner videnskabens niveau,« siger han.

Generel patriotisme

Trods formuleringer om at være loyal over for regimet, fortæller han, at han på ingen måder føler sig begrænset af kontrakten.

»Jeg har forstået det mest som en generel patriotisme og ikke, at jeg ikke må være kritisk indstillet. Jeg har i hvert fald slet ikke tænkt på det som noget, der begrænser min adfærd eller ytringsfrihed. Ellers ville jeg også tøve lidt mere med at lave det her interview,« siger han.

I Xin Qians tilfælde er det hans søster og en medstuderende fra Kina, der har skrevet under på, at de hæfter, hvis han ikke færdiggør sin ph.d., fordi hans forældre havde svært ved den digitale underskrift. Ifølge ham er det en tredjedel af legatet, der ville skulle tilbagebetales, og det er omkring ethundredetusinde kroner i hans tilfælde. Men det bekymrer ham på ingen måde.

»Det er jo ikke, fordi min søster kommer i fængsel eller noget. Og jeg har jo tænkt mig at færdiggøre uddannelsen, så den del af kontrakten fylder ikke så meget. Jeg tror mest, at det er en del af kontrakten for at bekæmpe, at man snyder sig til pengene fra CSC helt uden at forske.«

Den sidste betingelse i kontrakten, der har været omdiskuteret, er kravet om at vende hjem efter uddannelsen. Også den del tager han med ro.

»Som jeg ser det, ønsker Kina, at man rejser ud i verden og bliver klogere, og at man så vender tilbage og lærer fra sig. Men det er jo ikke værre, end at jeg bruger to år af mit liv i min hjemlige provins Anhui, hvor jeg fortsætter mit arbejde, og så kan jeg frit rejse ud i verden igen. Det er som en bro hen over verden, hvor begge lande bliver klogere.«

Xin Qian, der også har taget sin kandidatuddannelse på Niels Bohr Institutet, fortæller, at han også planlægger at tage en postdoc her, når han er færdig med ph.d.-uddannelsen om to års tid.

»Det kan man ansøge om, og det skulle være ret let at få lov til, for det er vel i alles interesse, at jeg bliver fysiker på et endnu højere niveau.«

Forskning på tværs

Det større perspektiv i det afbrudte samarbejde er ifølge Xin Qian også, at alle taber noget på at begrænse det internationale samarbejde. I hans dagligdag er den eneste dansker, han samarbejder med, sin vejleder og en postdoc– resten er kinesere, østrigere og italienere. Og under sin kandidat var det særligt en græsk fysiker han samarbejde med. Den forskellighed i baggrunde ser han kun som en styrke.

»Når jeg som kineser sidder med græske fysikere og prøver at løse den samme formel, har vi helt forskellige måder at tænke på – og det højner niveauet,« siger han.

Derfor mener han også kun, at det skader alle parter, når KU nu midlertidigt stopper optaget af nye CSC-studerende. For kinesere får lov at komme ud i verden og blive klogere, ligesom verden får gavn af deres anderledes måde at tænke på.

»Og så er det heller ikke en hemmelighed, at vi kinesere er enormt hårdtarbejdende, hvilket kommer et sted som Niels Bohr Institutet til gavn.«

Udveksling af idéer på tværs af verden står da også centralt i Niels Bohr Institutets historie. Bygningerne på Blegdamsvej blev nemlig den internationale fysiks absolutte samlingspunkt til de famøse Københavnerkonferencer fra slutningen af 1920’erne – og det internationale forskningsmiljø har eksisteret siden da.

LÆS MERE: Niels Bohr Institutets unikke historie

Det var netop Niels Bohr Institutets historie og det høje forskningsniveau, som traditionen har skabt, der i første omgang fik Xin Qian til at søge mod København.

»Europa og USA er langt mere udviklede i deres teoretiske fysik. Jeg ville slet ikke kunne nå det samme niveau i Kina. Det er blandt andet et resultat af det internationale samarbejde, og det er ærgerligt, hvis det skal gøres lidt sværere nu. Jeg tror hverken, at det hjælper de kinesiske studerende eller videnskaben som helhed.«

Seneste