Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Pind giver flere fremdriftspisk i ny reform

Bevillingssystem — Regeringen vil gøre ti procent af bevillingerne til universiteterne afhængig af, om de studerende gennemfører til tiden, og hvor hurtigt de kommer i job.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind barsler nu med en reform af det såkaldte taxametersystem, der potentielt kan udvikle sig til en gang økonomisk spanking af Københavns Universitet (KU).

Pinds nye bevillingsmodel

Grundtilskud (cirka 20 procent)

Aktivitetstilskud (cirka 70 procent)

Kvalitets- og resultattilskud (cirka 10 procent)

Ministeren vil nemlig gøre ti procent af bevillingerne til universiteterne afhængig af, om de studerende gør deres studier færdige til normeret tid, og hvor hurtigt efter endt uddannelse de kommer i job.

Og her klarer KU sig relativt dårligt: Universitetets seneste tal fra 2016 viser, at blot 36 procent af bachelorerne bliver færdige på normeret tid og 61 procent med et års forsinkelse.

For kandidaternes vedkommende bliver 22 procent færdige til tiden, og 72 procent bliver færdige med under et års forsinkelse.

Rektor: KU bliver udfordret

Ifølge regeringens forslag skal uddannelsesinstitutionerne straffes økonomisk, hvis de studerende i gennemsnit er mere end tre måneder forsinket på bachelor- og kandidatniveau.

Dagbladet Politiken skriver, at Søren Pind ikke vil fremlægge konkrete regnestykker, der viser, hvordan den nye model kan påvirke de enkelte institutioners økonomi, men Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, gætter forsigtigt på, at særligt humanistiske studier vil blive ramt.

Rektor Henrik C. Wegener maner til besindighed. Han peger på, at der er tale om et forhandlingsudspil fra regeringen, som nu skal forhandles i Folketinget.

»Vi hører, at der ikke er fuldstændig enighed blandt partierne, og nu starter en lang proces, hvor vi selvfølgelig vil forsøge at få indflydelse på det endelige resultat,« siger han og tilføjer:

»Der er ingen tvivl om, at vi som universitet i en periode vil blive udfordret af et beskæftigelsestaxameter. Men der er lagt op til, at vi får tid til at tilpasse os, og KU er på ingen måde uenige i, at vores kandidater skal i job. Det er alle uddannelser rettet imod.«

Hvad med kvaliteten?

Rektor er til gengæld skuffet over, at udspillet ikke indeholder en kvalitetsdimension.

»Regeringen har i flere år talt om, at få fokus på kvalitet, men nu er kvalitet oversat til at blive hurtigt færdig og komme i job. I det mindste er det ikke et spare- men et omfordelingsforslag. Hvis regeringen vil gøre noget for kvaliteten, burde der følge flere penge med,« siger Henrik C. Wegener.

Universitetsdirektør Jesper Olesen har tidligere udtalt til Uniavisen, at et beskæftigelsestaxameter ikke er KU’s kop te. Fordi nogle af de fag, der har en lidt højre ledighed blandt dimittender kan komme ind i en ond spiral, hvor de får færre og færre penge, og det giver ikke bedre kvalitet til uddannelserne.

»Vi er ikke forelskede i beskæftigelsestaxametret, ikke på grund af en snæver økonomisk egeninteresse, men fordi vi mener, at det er et forkert håndtag at dreje på, da det rammer hårdt på enkelte uddannelser. På KU arbejder vi for at få et system, der faktisk understøtter kvalitet,« sagde direktøren i 2016 i et interview om de dystre økonomiske fremtidsudsigter.

Opgør med kassetænkning

Ifølge Søren Pind er det nødvendigt at gøre op med det nuværende taxametersystem, fordi uddannelser har kunnet spekulere i at øge optaget for at få flere penge ind.

Hvis regeringen vil gøre noget for kvaliteten, burde der følge flere penge med

Rektor Henrik C. Wegener

»Med dette udspil gør vi op med det lidt ensidige fokus, der har været på kvantitet – at få så mange studerende igennem som muligt. I stedet motiverer vi uddannelsesinstitutionerne til at have mere fokus på kvaliteten i uddannelserne og til at få de studerende i arbejde efter endt uddannelse. Vi skaber mere frirum til ledelse hos institutionerne med den nye model, og vi stiller samtidigt rammer op, der belønner rigtig gode uddannelser, og at de studerende gennemfører og kommer i job,« udtaler Pind i en pressemeddelelse.

Fremdriftsbøde truer allerede

Økonomien på mange af universiteterne er forvejen blandt andet truet af, hvad prorektor Lykke Friis har døbt fremdriftsbøden.

I forbindelse med fremdriftsreformen i 2013 krævede et politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at universiteterne reducerer den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder inden 2020.

For KU’s vedkommende kan det betyde en økonomisk straf på 250 millioner kroner, hvis det ikke lykkes, og med den nye reform af bevillingerne til uddannelse vil der komme endnu en ’bøde’ oveni.

200 millioner kroner skal omfordeles

Ministeriet vurderer i et notat om det nye udspil med titlen »Klare rammer, bedre balance«, at det kan koste uddannelsesinstitutionerne 200 millioner kroner om året.

Men det kommer til at ske på baggrund af gamle beskæftigelsestal. Der er således lagt op til at bruge tal fra 2014, når regnestykket skal gøres op i 2019.

Regeringen vil kompensere institutioner, hvis samlede uddannelsestilskud falder med mere end én procent, i en overgangsfase på tre år. Der er ifølge Forskerforum afsat 65 millioner kroner til formålet.

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, udtaler til Politiken: »Skaden kan i første omgang blot nå en vis størrelse. Så må vi vente og se, når tingene bliver fordelt, hvor galt eller godt det går.«

Penge til kvalitetsudvikling

Det er meningen, at pengene skal fordeles til uddannelsesinstitutionerne til konkrete tiltag, der kan styrke uddannelseskvaliteten. Universiteterne må således forvente at skulle søge forskellige kvalitetspuljer for at få del i midlerne.

Som eksempel nævner ministeriet udvikling af bedre uddannelsesforløb, herunder udvikling af undervisnings- og eksamensformer, kapacitetsopbygning af underviser- og vejlederkompetencer.

Bedre feedback og interaktion mellem undervisere og studerende, digitale uddannelsesmuligheder og en mere aktiv studiekultur er andre muligheder.

Utilfredse studerende

Det formilder dog ikke Marie Thomsen, næstformand for Studenterrådet på KU:

»Jeg synes, at der er alt for meget fokus på at få folk hurtigt igennem. Der er mange studerende, der har studiejob, praktik osv. som kan forsinke deres uddannelse. Men også de medicinstuderende, der tager orlov for at arbejde, bliver ramt. Man har kun fokus på at uddanne til arbejdsmarkedet. Men det er rigtigt svært at spå om fremtidens arbejdsmarked. Rigtig meget kan ændre sig i samfundet i løbet af de fem år, det tager at tage en universitetsuddannelse,« siger hun.

Camilla Gregersen, formand for DM – Dansk Magisterforening advarer direkte mod beskæftigelsestaxametret:

»Jeg vil advare imod, at midler til uddannelse fordeles efter beskæftigelse, for det løfter ikke kvaliteten på uddannelserne, men giver kun vilkårlighed og usikkerhed. Jeg mener, at beskæftigelsestaxameteret bør pilles ud af modellen, da konjunkturer på arbejdsmarkedet ikke skal påvirke de studerende, der er indskrevet på uddannelserne,« udtaler hun til Magisterbladet.

Sørend Pind har efterfølgende skrevet på Twitter, at regeringens forslag til bevillingsreform vil betyde, at en mindre andel af universiteternes økonomi i 2020 vil være afhængig af, at de studerendes bliver hurtigt færdigt, end der lagt op til i dag.

Artiklen er opdateret den 5. maj klokken 13.30.

Seneste