Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Pinligt, amatøragtigt og helt absurd

Ny autoritetsliste afvises blankt af de forskere der skulle give den autoritet. Forløbet har været dårligt planlagt og tidsrammen urealistisk, lyder den sønderlemmende kritik

En masse arbejdstimer spildt og et stort anlagt projekt der lige nu må betegnes som ubrugeligt. Sådan lyder meldingen fra en lang række forskere der i samlet flok vender ryggen til de såkaldte autoritetslister for uddeling af forskningsmidler.

Flere forskere har helt meldt sig ud af processen fordi de ikke længere kan spilde deres tid på arbejdet med listerne. En af dem er den afgående formand for faggruppe 68, professor i dansk sprog Frans Gregersen.

»Nu kan jeg ikke bruge mere tid på projektet. Jeg kan se at det bliver en meget omfattende opgave at skulle revidere listerne, og det har jeg simpelthen ikke tid til,« forklarer Frans Gregersen der samtidig understreger at udmeldingen ikke skal tages som en aktion, men bare et udtryk for at han har andre ting at lave.

Inspiration fra Norge
Da regeringen i 2006 lancerede den store Globaliseringsstrategi, var planen at forskning og innovation skulle føre Danmark ind i det 21. århundrede. Derfor introducerede videnskabsminister Helge Sander det såkaldte kvalitetsbarometer.

Betegnelsen gik hurtigt i glemmebogen, men tanken bestod. Man skulle måle og evaluere kvaliteten af dansk forskning for at sikre at forskningsmidlerne blev tildelt efter kvalitet.

Inspireret af erfaringer fra Norge besluttede ministeriet at udvikle en såkaldt bibliometrisk forskningsindikator hvor danske og internationale tidsskrifter og forlag skulle rangordnes og placeres på enten niveau 1 eller niveau 2.

Med denne autoritetsliste i hånden ville Helge Sander så fordele basismidler til forskning til de forskellige danske universiteter.

Rangordningen skulle med udgangspunkt i de norske lister udarbejdes af omkring 360 af de bedste danske forskere. De blev inddelt i faggrupper som hver især skulle vurdere hvor vigtige de forskellige tidsskrifter var for deres fag.

Urealistisk korte tidsfrister
Mange forskere var allerede dengang kritiske over for projektet. Professor ved Sociologisk Institut på KU Heine Andersen blev i efteråret 2007 tilbudt at være med i den sociologiske faggruppe. Men han takkede nej.

»Jeg kunne se at projektet var ringe organiseret og dårligt forberedt. Allerede da det blev planlagt, var der urealistisk korte tidsfrister, og hele processen blev igangsat meget hovedkulds,« siger Heine Andersen.

»Hvis metoden opfyldte ideelle og grundlæggende kvalitetskriterier, kunne man måske godt acceptere det. Men sådan som det er foregået, og som det tegner sig nu, er det for ringe.«

De forskere der gik med i projektet brugte en stor del af 2008 og en masse arbejdstimer på at udarbejde listerne for at kunne have deres forslag klar til deadline 17. oktober 2008.

Herefter lå listen hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) som havde nedsat et Fagligt Udvalg der blandt andet skulle sørge for at rette eventuelle overlap i faggruppernes forslag. Ud af de cirka 20.000 tidsskrifter og forlag var der nemlig uenighed om cirka 4.000.

Da listerne 27. februar i år blev offentliggjort på FI’s hjemmeside, var ændringerne så fejlbehæftede at faggruppeformændene på vegne af faggrupperne udarbejdede en protestskrivelse hvor de nægter at stå som ‘faglige garanter’ for listerne i deres nuværende form. Dermed er listerne lige nu reelt ubrugelige, mener forskerne.

»Faggruppernes protest betyder at listerne har tabt enhver faglig legitimitet. Ministeren har selv anført at det var faggrupperne der skulle give dem legitimitet, og når alle nu siger fra, må man jo begynde forfra igen,« siger Frans Gregersen.

Som at slå plat eller krone
En af de forskere der har oplevet at faggruppens anbefalinger blev ændret, er Bente Rona Jensen, lektor på Institut for Idræt og formand for faggruppe 65.

»Ud af de 132 tidsskrifter vi nominerede til niveau to, er 60 blevet sat ned til niveau et. Det svarer til at vi lige så godt kunne have slået plat eller krone om niveaudelingen. Derudover er mere end hver femte af de anbefalede niveau et-tidsskrifter hævet til niveau to. Flere af beslutningerne må betegnes som absurditeter,« siger hun.

»Vores tid er fuldstændig spildt. Vi har gjort hvad vi blev bedt om og taget udarbejdelsen af listen meget seriøst, og så bliver alt vores arbejde ødelagt. Med alt det arbejde der har været i udarbejdelsen, bliver det nogle meget dyre lister,« konstaterer Bente Rona Jensen og tilføjer:

»Jeg synes ganske enkelt det er pinligt for universitetet at det har fået lov til at komme så vidt.«

Protestskrivelsen er indtil videre underskrevet af 58 af de 68 faggruppeformænd, mens flere andre oplyser at de gerne ville have skrevet under, men har været forhindret af sygdom eller ferie. Ud over faggruppeformændene har også de tekniske og naturvidenskabelige dekaner afvist listen. I et brev til Danske Universiteter og Videnskabsministeriet skriver de blandt andet:

»Det er uforståeligt at kombinationen af de forskellige gruppers lister er gennemført så ubehjælpsomt – specielt fordi det allerede fra starten var til at forudse at netop denne del af processen repræsenterer den største udfordring og derfor naturligvis burde have været fastlagt som noget af det første.«

Direkte amatøragtigt
Rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, er enig i at autoritetslisterne lige nu mangler den faglige legitimitet. Han sidder i Styregruppen som har det overordnede ansvar for udformningen af den bibliometriske forskningsindikator.

»Styregruppen har besluttet ikke at tilslutte sig listerne som de foreligger nu. Vi er nødt til at have endnu en faglig runde, for der er nødt til at ske yderligere faglig bearbejdning, før listerne kan bruges,« siger han.

Formanden for Fagligt Udvalg, Jørgen Søndergaard, erkender også at listerne har en del fejl. Han kalder det helt afgørende at forskerne godkender listerne.

»Vi ville meget gerne have haft meget mere tid, men vi har jo måttet prøve at få det bedste ud af det med en vanskelig tidsramme som er givet af ministeren så man havde noget at arbejde med i de politiske forhandlinger til foråret,« forklarer han og tilføjer at man ikke på forhånd var klar over at uenighederne ville nå det omfang de har nået.

Den forklaring imponerer imidlertid ikke Heine Andersen.

»Det er jo slet ikke overraskende at forskellige faggrupper kunne have forskellige bud på hvordan listerne skulle hænge sammen, men det har man altså ikke været forberedt på. Det er direkte amatøragtigt,« mener han.

Frans Gregersen er enig i kritikken af forløbet.

»Problemet kom især fordi man ikke har taget højde for at der ville være uoverensstemmelser mellem fagene, og det er jo helt absurd,« siger han.

»De processer der har ført til det endelige resultat, og den procedure man har fulgt, har vi ikke fået indblik i, og jeg fatter ikke hvorfor. Det virker som om de har været bange for at diskutere det med os.«

Ingen fejl – kun uenigheder
Kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Anette Dørge Jessen, erkender at tidsplanen har været presset. Hun mener dog ikke at det er relevant at diskutere hvad man kunne have gjort anderledes.

»Det kan ikke afvises at problemerne kunne være undgået, men det vigtige er nu at kigge fremad. Vi får ikke så meget ud af at kigge tilbage«, påpeger hun.

FI har nu taget konsekvensen af faggruppernes protest og fjernet autoritetslisterne fra styrelsens hjemmeside. Alligevel mener man lidt overraskende ikke at listerne indeholder fejl.

»Der er ikke fejl på listerne, men der er ganske rigtigt uenighed om niveauplaceringerne,« siger Anette Dørge Jessen. Hun understreger at listerne foreløbig godt kan bruges til at lave konsekvensberegninger frem til de politiske forhandlinger i foråret, men at der ikke vil blive fordelt forskningsmidler efter dem i deres nuværende form. Derudover påpeger hun at politikerne endnu ikke har taget stilling til brugen af autoritetslisterne endnu. Og noget tyder på at det kan blive svært at samle et flertal for listerne.

Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jesper Langballe, tvivler på autoritetslisternes fremtid.

»Sådan som det tegner sig nu, har jeg svært ved at forestille mig et politisk flertal for forskningsindikatorerne. Det ville være helt uansvarligt,« mener han.

Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl afventer indtil videre ministerens udspil. »Vi skal jo først forhandle når listen er helt færdig, men hvis man står med noget der ikke er legitimt i forskernes verden, er det jo dybt problematisk,« siger hun.

Styregruppen har inviteret alle faggruppeformændene til et møde som afholdes efter denne avis er sendt i trykken tirsdag den 31. marts. Her skal man forsøge at blive enige om hvordan listerne kan blive rettet til. Men der er tilsyneladende meget der skal repareres.

»Der var blandt forskerne i forvejen stor skepsis over for den bibliometriske forskningsindikator, og den er bestemt ikke blevet mindre efter denne proces. Vi var med for at forhindre de værste fejltagelser, men det viste sig så at vi ikke kunne. Det var en slags damage control, der slog fejl. Nu er der kun damage tilbage og ingen control,« konstaterer Frans Gregersen lakonisk.

mbt@adm.ku.dk

Seneste