#Pleasedontstealmywork: »Det vælter ind med vidnesbyrd«

En medforfatter, der først læste forskningsartiklen et halvt år efter publicering. Et identisk forskningsdesign, der dukker op hos bedømmerens kollega. Og en professor, som er kendt for at omskrive studerendes kandidatspecialer til forskningsartikler uden kreditering.

Det er nogle af de over 50 vidnesbyrd, der siden mandag er blevet indsamlet af Phd Association Network of Denmark (PAND), der har sat sig for at undersøge omfanget af såkaldt forskningstyveri i Danmark.

Læs også: #Pleasedontstealmywork: »En professor fra mit institut er kendt for at omskrive specialer uden at kreditere de studerende«

Der har tydeligvis været mange, der har brændt inde med de her historier,« konstater den ph.d.-studerende Maria Toft, der sammen med PAND har taget initiativ til kampagnen, hvor de indsamler anonyme vidnesbyrd om forskningstyveri.

Som Uniavisen tidligere har beskrevet, blev Maria Toft selv en del af en konflikt med to ældre forskere om, hvem der havde retten til at være forfatter på forskningsartikler. Og meget tyder på, at hun ikke står alene med en oplevelse af, at især seniorforskere tager æren for de yngre forskeres arbejde.

»Det vælter ind med historier. Jeg delte en opdatering om min historie på LinkedIn, der gik viralt. Der er hundredvis, der har skrevet og ringet til mig, hvor de har fortalt deres egne historier og takket mig for at stå frem.«

Ikke læst artiklen

Forskningstyveri kan være, når andre forskere stjæler æren for en kollegas idéer, data eller analyser. Og det er særligt historier om såkaldte gæsteforfatterskaber, der går igen blandt de mange vidnesbyrd, fortæller Maria Toft.

»Det sker typisk, når en seniorforsker bliver tildelt medforfatterskab uden, at de har bidraget nævneværdigt til artiklen. Nogle gange har de måske læst den og rettet et par tastefejl – og så er der historier, hvor forskeren overhovedet ikke har læst den artikel, de bliver medforfattere på,« fortæller hun og peger på, at der også er enkeltsager med mere direkte forskningstyveri, hvor en forskningsidé først afvises af en bedømmer, hvorefter den dukker op hos bedømmerens bekendte.

Når kampagnen #pleasedontstealmywork har indsamlet 100 vidnesbyrd, vil de blive offentliggjort, så folk kan læse de mange historier, fortæller Maria Toft. Målet er, at forskere skal kunne se, at de ikke står alene med deres oplevelser.

»Så bliver det også lettere at sætte spørgsmålstegn ved den her praksis og de strukturer, der fører til, at man overhovedet kan finde på en sådan adfærd. Ting som publiceringspres, løsansættelser og universitetsloven, der både bidrager til forskningstyveri og at det kan blive tysset ned.«