»En professor fra mit institut er kendt for at omskrive specialer uden at kreditere de studerende«

LÆS OGSÅ: #Pleasedontstealmywork: »Det vælter ind med vidnesbyrd«

Medforfatter havde ikke læst artiklen

»Min største fejltagelse var, at jeg som førsteårs ph.d.-studerende, angav medforfatterne øverst på artiklen, hver gang jeg gik i gang med at skrive en ny artikel. På den måde kom mine vejledere altid med. Det var en fejltagelse foranlediget af et udsagn fra min hovedvejleder de første dage af min ansættelse, som sagde ”Vi skriver altid sammen”. Jeg havde fejlagtigt opfattet dette som et løfte om at bidrage samt at lære mig, hvordan man skriver. […] Da mit første udkast var færdigt, sendte jeg det rundt til mine vejledere. […] Den ene rettede nogle få stavefejl. Den anden skrev ”Tak!”. Under konferencen modtog jeg en pris for denne artikel. Men det er ikke slutningen af historien. Et halvt år efter, kom min hovedvejleder til mig og ville lykønske mig for at have skrevet en så god artikel. Han havde lige læst den og blev nødt til at fortælle, at jeg havde gjort et godt stykke arbejde. Den dag i dag er min første artikel den mest citerede artikel hos mine vejledere (som hhv. venligst rettede nogle stavefejl og var så hjertelig at udtrykke sin taknemlighed for mit hårde arbejde).«

Professor kendt for at omskrive specialer

»Der er en professor på mit institut, som er kendt for at tage kandidatspecialer og omskrive dem til artikler uden at kreditere de studerende. Ingen siger noget, da professoren er velanset af sit publikum.«

Medforfattere bidrog ikke

»[…] Det var ikke noget, som bare skete for mig. Det var i sandhed ”måden at gøre tingene” og er desværre stadigvæk sådan. Det sker hele tiden – alle vegne. Jeg skal stadigvæk inkludere samme medforfatter i alt mit arbejde så længe, jeg er ph.d.-studerende, da de angiveligt ”bidrog til at jeg overhovedet kunne blive ph.d.”. Men de bidrog ikke med noget. Hjalp mig ikke. Vejledte mig ikke. Besvarede ingen spørgsmål. Ingenting. De er i sandhed blot navne på et papir. Jeg har kritiseret denne praksis i begyndelsen, men fornemmede kraftigt, at jeg bare skulle rette ind. Som ph.d.-studerende er jeg nederst i fødekæden og det klogeste, jeg kan gøre er at gøre seniorforskerne glade og gøre mit arbejde færdigt. Efter jeg afslutter min ph.d. kan jeg vælge ikke at fortsætte den praksis.«

Identisk forskningsdesign

»Jeg sendte en fondsansøgning afsted til en jeg gerne ville have til at sidde i mit ekspertpanel og håbede på en positiv respons så ansøgningen stod stærkere. Desværre fik jeg ikke fondsmidlerne, men nogle måneder senere så jeg, at en kollega fra en anden forskningsinstitution fik fondsmidler til et projekt med en identisk ide, identisk problemformulering, metode etc. Den kollega var rigtig gode venner med personen fra ekspertpanelet, jeg sendte ansøgningen til.«