Politisk skævvridning i ph.d.-optag

Forskning er blevet et buzzword når snakken falder på Danmarks fremtid. Og for at sikre fortsat vækst og konkurrenceevne besluttede regeringen i 2006 som led i globaliseringsaftalen at der skal uddannes flere nye forskere. Målet er at der i 2010 skal optages 2.400 nye ph.d.-studerende på landets universiteter mod 1.400 i 2006. Til det formål er der blevet afsat en betydelig pose penge fra globaliseringsmidlerne. Penge der fordeles til universiteterne med 90 procent til de såkaldt våde fag (Sundhed og Naturvidenskab) og ti procent til de tørre (Samfundsvidenskab og Humaniora).

Det er en fordeling der får advarselslamperne til at blinke i Danmarks Jurist og Økonomforbund (DJØF). Ifølge forbundets beregninger er der på nuværende tidspunkt cirka en ph.d.-stilling for hver tiende kandidat fra Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab, mens der på Humaniora og Samfundsvidenskab kun er én ud af 60 kandidater der har mulighed for at tage en forskeruddannelse. Og med den ulige fordeling af globaliseringsmidlerne vil forskellen blive endnu mere markant.

»Vi mener at det der skal være afgørende for om man kan få et ph.d.-stipendiat, skal være om man har interessen og evnerne til at blive forsker, ikke hvilket studie man har valgt at læse,« siger Ole Bech Lykkebo der er chefkonsulent i den politiske afdeling hos DJØF.

Forbundet frygter at den store tilvækst af ph.d.er inden for de naturvidenskabelige områder vil gå ud over fagligheden. Væksten vil ifølge DJØF betyde at Københavns Universitet i 2010 skal optage hvad der svarer til halvdelen af en kandidatårgang på Naturvidenskab på ph.d.-uddannelsen. »Når man optager 50 procent, er ph.d.-uddannelsen ikke længere forbeholdt eliten, og så daler fagligheden,« siger Ole Bech Lykkebo.

Flere internationale ph.d.er
I Københavns Universitets Forskeruddannelsesråd (KUFUR) er man også skeptisk i forhold til fordelingen af globaliseringsmidlerne. »Når man skal op på så kraftig en øgning i antallet af ph.d.-stillinger over så kort tid, gælder det virkelig om at få fat i de klogeste hoveder, de mest egnede, uafhængigt af hvilket fakultet de kommer fra. Vi skal sikre at det er de mest motiverede der bliver forskere, frem for at arbejde efter hvad politikerne tror der er behov for om fem år,« lyder det fra rådets formand Mogens Flensted-Jensen, der selv er professor på LIFE.

»Vores holdning er at man hellere skal ændre måltallet for hvor mange der skal optages på de enkelte fakulteter end at sænke niveauet på de våde fag. Og lad os endelig se en fordeling hvor det drypper lidt mere på de tørre fag. Og så handler det selvfølgelig også om at vi er nødt til at hente folk udefra,« fortsætter han. Den sidste pointe er også væsentlig set fra Det Naturvidenskabelige Fakultets synspunkt.

»Hvis vi skal holde det faglige niveau, skal vi sørge for at vi har tilstrækkelig mange kandidater at tage af. Det betyder at vi skal have de gode studerende ind fra udlandet. På Niels Bohr Institutet har vi allerede en tredjedel udenlandske ph.d.-studerende, og det er den vej vi skal gå ved at slå stillingerne op internationalt,« vurderer Robert Feidenhans’l der er formand for ph.d.-udvalget på Naturvidenskab. Den udmelding kommer ikke bag på Ole Bech Lykkebo fra DJØF, men han ser det ikke som en holdbar løsning.

»Der er en forhøjet risiko for at de internationale ph.d.-studerende vil rejse til deres hjemlande efter endt uddannelse, og det giver os jo ikke flere højtuddannede i det danske samfund,« siger han. »De internationale bidrager til det faglige miljø mens de er her, og jeg tror i øvrigt det er sundt at vi ikke kun henter ph.d.’er fra vores egen lille andedam,« svarer Robert Feidenhans’l tilbage.

Generationsskifte i fare
Ud over at sætte spørgsmålstegn ved om fagligheden i ph.d.-graden kan opretholdes på de våde fag, mener DJØF at fordelingen af globaliseringsmidlerne skubber yderligere til en allerede eksisterende skæv-vridning på universiteterne.

»Vi er bekymrede for at man kun giver ti procent af løftet til den del af universitetet der uddanner 70 procent af de studerende. Lige nu er der en generationspukkel blandt de ansatte fordi universitetet udvidede i 1960’erne og 1970’erne. Det vil sige at mange går på pension i de kommende år, og så vil der komme til at mangle videnskabeligt personale. Og behovet er markant større på Samfundsvidenskab og Humaniora hvor der er langt flere studerende per underviser end på Naturvidenskab,« forklarer Ole Bech Lykkebo.

Han vurderer at hvis der ikke bliver uddannet flere nye forskere på de tørre fag, vil der ikke være nok til at besætte de stillinger der bliver ledige de kommende år. Den demografiske udfordring har ikke været drøftet i KUFUR, men rådets formand, Mogens Flensted-Jensen, mener det er en relevant problemstilling at tage op.

»Hvis det forholder sig sådan at antallet af ph.d.’er på Humaniora og Samfundsfag ikke engang er tilstrækkeligt stort til at rekruttere til vores egne stillinger, har vi et voldsomt problem. Målet med at øge ph.d.-optaget er jo i høj grad at få flere højtuddannede ud i samfundet. Det er ikke tankegangen at alle skal blive på universitetet,« forklarer han.

Hos DJØF mener man det er helt essentielt at globaliseringsmidlerne fordeles anderledes hvis regeringen vitterligt ønsker universiteter i verdensklasse.

»Man er nødt til at se på hvor behovet for flere fastansatte er størst og på hvor talentet er. Hvor vælger de unge at studere? Hvis ni ud af ti valgte de våde fag, ville fordelingsnøglen passe. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Der skal ikke nødvendigvis være en en-til-en fordeling, og vi skal heller ikke helt over i den anden grøft, men tyngden burde være på de våde fag,« vurderer Ole Bech Lykkebo.

Ifølge Mogens Flensted-Jensen besluttede KU allerede sidste år at tilgodese Humaniora og Samfundsfag, og han forudser at fordelingsnøglen vil blive ændret så universiteterne ikke er helt så bundne når globaliseringsmidlerne skal fordeles fremover.

tmjo@adm.ku.dk