Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Prince Henry Kwesi Asare: »Tænker du også to gange over det, inden du tager dunjakke eller guldkæder på?«

Feminisme — Prince Henry Kwesi Asare har sammen med to andre lavet en video om den konstante indre monolog, man har som etnisk minoritet. Videoen gik viralt, og er nu solgt til Gyldendal, der vil bruge den som undervisningsmateriale i diskrimination. Her fortæller han Anna Trads Viemose, hvorfor aktivisme er en vigtig del af det at være feminist.

Jeg er selv minoritet og intersektionel feminist. Intersektionalitet handler om at anerkende, at vi har forskellige identiteter, der spiller sammen på forskellige måder. Du kan være kvinde, men også minoritetskvinde, og det ændrer den måde, du er udsat for sexisme, fordi du også kan opleve racisme samtidig med eller i samspil med sexismen. Idil Aden, som er minoritetskvinde, råbte op om sexisme og racisme i DSB, men fik ikke nær så meget opmærksomhed som for eksempel Sofie Linde. Min kamp handler om, at vi giver opmærksomhed til andre end dem, der normalt har den. Verden ser ikke ens ud for alle, og derfor er det vigtigt, at vi lytter til hinanden.

Prince Henry Kwesi Asare

Kandidatstuderende på Sociologi, debattør og bestyrelsesmedlem i Another Life Community.

Another Life er en non-profit forening, som arbejder for øget repræsentation og forbedrede vilkår for kvinder og minoriserede personer og grupper i den danske musikbranche på og bag scenen.

Jeg er vokset op med en masse stærke kvinder. Jeg så, hvor hårdt min mor og mine søstre arbejdede, og blev hurtigt opmærksom på, at der desværre stadig bliver gjort virkelig stor forskel på mænd og kvinder. Altså, for eksempel kan jeg gå i byen uden at frygte overgreb og voldtægt. Det kan mine søstre ikke. Samtidig har det at have en enlig mor gjort mig opmærksom på, at der også er diskrimination på arbejdsmarkedet, og at kvinder generelt har dårligere vilkår end mænd på en lang række parametre.

Med to fyre Ilhan og Benjamin lavede jeg en video om diskrimination, der gik viralt. Videoen handler om de tanker, vi gør os hver dag som minoriserede mennesker. Vi optog vores egen indre monolog for at give andre et indblik i den diskrimination, vi oplever, og delte videoen på Instagram, hvor den blev liket og delt af rigtig mange almindelige mennesker og politikere. I videoen spørger jeg fx mig selv, om folk ser mine kompetencer eller kun min etnicitet, når de læser min jobansøgning. En undersøgelse fra KU viser, at hvis du har et mellemøstligt navn, skal du sende 52 procent flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale end en person med et danskklingende navn. Og går du med tørklæde, skal du sende 60 procent flere ansøgninger. Rigtig mange skrev, at de kunne spejle sig i vores tanker. Nu har Gyldendal købt rettighederne til min indre monolog, og videoen vil blive brugt i folkeskolen, på erhvervsuddannelser og på voksenuddannelser de næste fem år.

Jeg er en af de eneste etniske minoriteter på mit studie. Det var jeg, da jeg startede på min bachelor, og det er jeg stadig i dag, hvor jeg læser på min kandidat. Men det handler ikke kun om sammensætningen af elever. Det handler også om undervisere, gæsteundervisere og pensum. Det betyder ikke, at vi ikke må læse tekster af hvide mænd eller noget i den stil, men vi bør tænke på, hvad det så er, vi ikke får læst. Vi går glip af noget viden, der kan højne undervisningen og samtalen, hvis man ikke sørger for, at der er bredere repræsentation i det materiale, vi bliver præsenteret for, eller at den sammensætning, der er i klasselokalerne, rummer forskellige perspektiver. Ellers får vi kun ét perspektiv, én måde at se på verden på, som ender med at blive den eneste sandhed, selv om den ikke er det.

En af de vigtigste ligestillingsdagsordener på universitetet er kampen for at afspejle samfundet. Det gælder både køn, etnicitet og neurodiversitet, men også de studerendes økonomiske og sociale forudsætninger. Jeg har skullet kæmpe hårdere for at nå hertil end mange andre, fordi jeg for eksempel ikke har haft forældre, der lige kunne hjælpe mig med mine lektier. Vi skal kigge på social arv og på, hvordan vejen til universitetet er fyldt med nogle barrierer for bestemte grupper. De barrierer skal vi nedbryde. Alle skal have samme mulighed for at tage den uddannelse, de vil – uanset deres baggrund.

Jeg bruger 8. marts til at lytte til folk, der har andre perspektiver på verden end mig selv. Jeg ser verden ud fra mit eget perspektiv, og derfor har jeg blinde punkter, også som minoritetsmand. Mit perspektiv er sandt for mig, men det er ikke det eneste sande. Der er mange forskellige sandheder, der kan eksistere på samme tid.

Du kan sige, du er feminist, men hvad gør du egentlig selv for at skabe ligestilling i de fællesskaber, du indgår i? 8. marts sætter fokus på, at vi stadig ikke har lighed, og at feminisme ikke er en passiv, men en aktiv handling. Hvad gør du måske ubevidst for at ekskludere andre mennesker, og hvad kan du bevidst gøre for at inkludere dem? På den måde er 8. marts en dag, der kalder på refleksion.

Uniavisen sætter i denne uge fokus på ansatte, forskere og studerende, der er feminister. Prince er den første i serien.

Annonce

Seneste