Professor: frygt for at blive hængt til tørre holder liv i kuldsejlede it-projekter

Københavns Universitet har efter års udviklingsarbejde ophævet kontrakten på it-systemet Epos, der ellers skulle have moderniseret universitetets personaleadministration.

I stedet vil KU i en periode fortsætte med at anvende det 20 år gamle it-system ScanPas, som ifølge universitetets egen HR-vicedirektør var forældet allerede i 2014.

Epos-projektets uønskede endeligt er en velkendt fortælling. Spektakulære sager om kuldsejlede it-projekter som fx Skats gældsindrivelsessystem EFI, det af Rigsrevisionen kritiserede regionale it-system Sundhedsplatformen og det stærkt forsinkede Rejsekortet har fyldt meget i den offentlige debat i de senere år.

Det offentlige er bedre end det private til it

Men faktisk er det usædvanligt, at et offentligt it-system som Epos bliver lukket ned efter flere års arbejde, siger Stephen Alstrup, professor ved Datalogisk Institut på KU. Alstrup har også sæde i Københavns Kommunes It-projektråd og arbejder blandt andet med risikostyring.

Stephen Alstrup siger, at han ikke kender specifikt til Epos-systemet, men han vil gerne tale om, hvordan det går generelt med offentlige it-projekter.

Ikke så dårligt, viser det sig:

I det offentlige, hvor der er ret til aktindsigt, og hvor fejl bliver hængt til offentlig skue, er folk bekymrede for reaktionen hvis man for eksempel lukker et projekt ned

Professor Stephen Alstrup, DIKU

»Offentlige it-projekter bliver oftere leveret til tiden og prisen end private,« siger Stephen Alstrup. »Men de bliver ofte kritiseret for det modsatte.«

»Det er et problem at man i det offentlige ofte er mere fokuserede på at overholde budgetterne – frem for værdien af slutproduktet. I det offentlige mangler medarbejderne ofte de fleksible rammer til at tilpasse deres projekter, når man undervejs bliver klogere,« siger Stephen Alstrup.

»Offentlige it-systemer får ofte kritik på et meget løst grundlag. Det meget udskældte it-system Sundhedsplatformen er fx leveret til tiden og prisen, og det har overholdt sine kpi’er, siger Stephen Alstrup. Man har i flere årtier forsøgt at lave et kludetæppe som ikke har fungeret. Søg på sundheds-it-systemer og vælg søgeresultater fra før 2014, så får man indkig i en katastrofesituation fra før Sundhedsplatformen,« siger han.

»Men når det går galt i det offentlige, er der tendens til, at det går mere galt, end når det går galt i det private.«

Ingen vil risikere at stå med aben

»I det private fikser man problemer, når noget er ved at gå galt. Men i det offentlige, hvor der er ret til aktindsigt, og hvor fejl bliver hængt til offentlig skue, er folk bekymrede for reaktionen hvis man for eksempel lukker et projekt ned,« siger Stephen Alstrup.

»Det får den effekt, at når noget går galt, skal man finde ud af, hvem der har skylden, og ingen tør stå alene med aben.«

I det offentlige kæmper de systemansvarlige derfor til sidste blodsdråbe for at komme i mål med et projekt, der ikke kan reddes, hvor man i stedet nogen gange burde havde lukket ned før, siger Stephen Alstrup.

»Præcis det, at vi sidder og snakker nu, er noget af det, der fremkalder en nervøsitet hos de it-ansvarlige i det offentlige,« siger han.

Stephen Alstrup siger også, at udviklerne af it-systemer generelt skal vises mere tillid:

»Vi skal slappe lidt af, og lade være med at lede efter syndebukke. Og så skal vi give it-udviklerne ansvar for fleksible budgetter og vise dem tillid. Det er et stort problem at så mange uden it-forståelse forsøger at styre it-projekter på topniveau.«

Hverken KU’s ledelse eller leverandøren af Epos, it-virksomheden Azets, har ønsket at kommentere lukningen af Epos-projektet på KU over for Uniavisen.

KU’s ledelse har heller ikke ønsket at oplyse til Uniavisen, hvad Epos har kostet, medregnet de timer, som KU’s medarbejdere har brugt siden 2013-14, da man gik i gang med at udvikle og implementere Epos.