Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Professor i videnskabshistorie vinder formidlingspris: »Det er bemærkelsesværdigt stort«

Navne — Svend Bergsøe Fonden uddeler 100.000 kroner til professor emeritus Helge Stjernholm Kragh. Den får han for en usædvanlig evne til at kunne skrive godt for et bredt publikum om både videnskabelige opdagelser og gennembrud.

Hvem er han?

Professor emeritus Helge Kragh modtager en pris på 100.000 kroner for sin fremragende forskningsformidling, som siden 1970’erne har været hans arbejdsområde.

Helge Kragh arbejder i Niels Bohr Arkivet på Niels Bohr Institutet (NBI) ved Københavns Universitet, hvor arkivet opbevarer en del breve og andre arkivalier fra fysikeren Niels Bohr – og andre danske videnskabsfolk.

Han blev egentlig pensioneret fra en stilling som professor i videnskabs- og teknologihistorie ved Aarhus Universitet i 2015, men fik så tilbudt stillingen hos Niels Bohr Arkivet.

Det tilbud kunne han umuligt afslå.

»For mig er der en form for magi over NBI, og derfor kunne jeg ikke sige nej til at arbejde for dem,« siger Helge Krag, der blev kandidat i fysik og kemi i 1970 fra samme sted – og også igennem mange år har skrevet meget om Niels Bohr.

Hvorfor læser jeg om ham nu?

Fredag den 19. august modtog han så formidlingsprisen fra Svend Bergsøes Fond på 100.000 kroner, men det kom egentlig bag på ham, at han fik den.

flere priser

I 2019 fik Helge Kragh »Roy G. Neville Prize« fra the Science History Institute i Philadelphia, USA. Samme år modtog han »Abraham Pais Prize« i fysikhistorie fra the American Physical Society.

I 2016 fik han the »Physics Estoire Prize«.

Både i 2000 og 2017 blev han hædret af the American Chemical Society, History of Chemistry Division, for den bedste afhandling om kemihistorien.

»Jeg må ærligt indrømme, jeg blev overrasket, da jeg fik at vide, jeg skulle have prisen, for jeg havde ingen anelse om, at den eksisterede. Jeg havde aldrig hørt om den, selv om jeg som videnskabshistoriker naturligvis kender til historien om Paul Bergsøe, der var del af et helt dynasti af ingeniører og fabrikanter i Danmark,« siger Helge Kragh.

En pressemeddelelse fra Bergsøefonden begrunder prisen til Helge Kragh med hans usædvanlige talent for at pirre tilhørernes nysgerrighed og for hans evne til at kunne kommunikere i et forståeligt sprog. Han forstår også at skrive til et bredt publikum, og han ved, hvordan han med sin omfattende viden inden for videnskabelige opdagelser skal engagere det.

På den måde er Helge Kragh et godt eksempel på, at det aldrig er for sent at vinde en pris, også selv om man er professor emeritus og 78 år. Pengene kan han bruge, som han selv ønsker det, og for ham er det en bemærkelsesværdig stor pris at modtage.

Hvor er det nu lige, jeg kender ham fra?

Med over 850 publikationer i bagagen er Helge Kragh ikke til at overse. Dertil kommer over 35 bogtitler.

Eksempler fra forfatterskabet

Helge Kragh har skrevet flere anerkendte videnskabshistoriske værker på engelsk. Pressemeddelelsen fra Bergsøefonden om prisen til Helge Kragh nævner selv biografien om den engelske teoretiske fysiker Paul Dirac samt »Quantum Generations«. Sidstnævnte er et værk om fysikkens udvikling i det 20. århundrede.

Helge Kragh har også skrevet bøger på dansk, og som eksempler på det nævner han selv »Universet i Perspektiv« og »Hvad er naturvidenskab«. Desuden har han været med til at skrive og redigere »Dansk Naturvidenskabs Historie«.

Han har skrevet en lærebog, »Naturerkendelse og Videnskabsteori«, der først og fremmest henvender sig til studerende og andre med særlig interesse for kemi, fysik og geologi. Ifølge Helge Kragh er mange studerende blevet undervist efter bogen.

Han siger selv, at han har holdt »frygtelig mange foredrag« ved Folkeuniversitetet, så der kan nogen også være stødt på ham.

Han har deltaget i flere af Danmarks Radios programmer for at fortælle om berømte videnskabsfolk – og om betydningen af deres arbejde.

Og siden 1996 har han været medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Han har også været med til at stifte European History of Science, som han var formand for fra 2008-2010.

Skal jeg gøre noget?

Helge Kragh har været ualmindelig produktiv som videnskabshistoriker. Hvis du ikke kender til ham i forvejen, og du vil læse noget af ham, foreslår han selv, at du læser hans seneste bog, der er fra 2020: »Den sære historie om Venus’ måne«.

»Den prøver at give noget sammenhæng og overblik over videnskabshistorien på en lidt anderledes måde end normalt,« siger Helge Kragh.

Bogen er et godt eksempel på, hvordan han har arbejdet med fysikkens, astronomiens og kemiens historie, og ikke mindst hvordan han har arbejdet med at oplyse om historiske og idehistoriske sammenhænge mellem de forskellige videnskabsgrene.

Annonce

Seneste