Professor emeritus Helge Kragh modtager en pris på 100.000 kroner for sin fremragende forskningsformidling, som siden 1970’erne har været hans arbejdsområde.

Helge Kragh arbejder i Niels Bohr Arkivet på Niels Bohr Institutet (NBI) ved Københavns Universitet, hvor arkivet opbevarer en del breve og andre arkivalier fra fysikeren Niels Bohr – og andre danske videnskabsfolk.

Han blev egentlig pensioneret fra en stilling som professor i videnskabs- og teknologihistorie ved Aarhus Universitet i 2015, men fik så tilbudt stillingen hos Niels Bohr Arkivet.

Det tilbud kunne han umuligt afslå.

»For mig er der en form for magi over NBI, og derfor kunne jeg ikke sige nej til at arbejde for dem,« siger Helge Krag, der blev kandidat i fysik og kemi i 1970 fra samme sted – og også igennem mange år har skrevet meget om Niels Bohr.

Fredag den 19. august modtog han så formidlingsprisen fra Svend Bergsøes Fond på 100.000 kroner, men det kom egentlig bag på ham, at han fik den.

»Jeg må ærligt indrømme, jeg blev overrasket, da jeg fik at vide, jeg skulle have prisen, for jeg havde ingen anelse om, at den eksisterede. Jeg havde aldrig hørt om den, selv om jeg som videnskabshistoriker naturligvis kender til historien om Paul Bergsøe, der var del af et helt dynasti af ingeniører og fabrikanter i Danmark,« siger Helge Kragh.

En pressemeddelelse fra Bergsøefonden begrunder prisen til Helge Kragh med hans usædvanlige talent for at pirre tilhørernes nysgerrighed og for hans evne til at kunne kommunikere i et forståeligt sprog. Han forstår også at skrive til et bredt publikum, og han ved, hvordan han med sin omfattende viden inden for videnskabelige opdagelser skal engagere det.

På den måde er Helge Kragh et godt eksempel på, at det aldrig er for sent at vinde en pris, også selv om man er professor emeritus og 78 år. Pengene kan han bruge, som han selv ønsker det, og for ham er det en bemærkelsesværdig stor pris at modtage.

Med over 850 publikationer i bagagen er Helge Kragh ikke til at overse. Dertil kommer over 35 bogtitler.

Han har skrevet en lærebog, »Naturerkendelse og Videnskabsteori«, der først og fremmest henvender sig til studerende og andre med særlig interesse for kemi, fysik og geologi. Ifølge Helge Kragh er mange studerende blevet undervist efter bogen.

Han siger selv, at han har holdt »frygtelig mange foredrag« ved Folkeuniversitetet, så der kan nogen også være stødt på ham.

Han har deltaget i flere af Danmarks Radios programmer for at fortælle om berømte videnskabsfolk – og om betydningen af deres arbejde.

Og siden 1996 har han været medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Han har også været med til at stifte European History of Science, som han var formand for fra 2008-2010.

Helge Kragh har været ualmindelig produktiv som videnskabshistoriker. Hvis du ikke kender til ham i forvejen, og du vil læse noget af ham, foreslår han selv, at du læser hans seneste bog, der er fra 2020: »Den sære historie om Venus’ måne«.

»Den prøver at give noget sammenhæng og overblik over videnskabshistorien på en lidt anderledes måde end normalt,« siger Helge Kragh.

Bogen er et godt eksempel på, hvordan han har arbejdet med fysikkens, astronomiens og kemiens historie, og ikke mindst hvordan han har arbejdet med at oplyse om historiske og idehistoriske sammenhænge mellem de forskellige videnskabsgrene.