Professor: Undervisningen forgiftes

Det nuværende universitetssystem har skævvredet forholdet mellem undervisning og forskning og er i fuld gang med at undergrave den brede faglighed. Det skriver professor i medicin Jørgen Tranum-Jensen i en kronik i dagens Information.

Ifølge Jørgen Tranum-Jensen er universiteterne i en sølle forfatning, og Universitetsloven fra 2003 har en betydelig aktie i forvridningen i balancen mellem uddannelse til forskning.

Men giften blev allerede lagt ud i uddannelsessystemet i 1981, skriver kronikøren, da taxametersystemet blev indført.

Ingen gider undervise

Taxametersystemet går ud på, at bevillinger først udbetales til uddannelserne, når en studerende består de eksaminer, der svarer til et helt studieår. Konsekvenserne af taxametersystemet satte ind fra midtfirserne til midthalvfemserne, hvor niveauet i uddannelser blev sænket, mener Tranum-Jensen.

Og samtidig har man med indførelsen af en incitamentstruktur, hvor gradvis flere forskningsmidler bliver konkurrenceudsat, indirekte nedprioriteret uddannelse i forhold til forskning. Ja, det kan ifølge medicinprofessoren faktisk ikke rigtig betale sig at undervise.

»Det kommer til udtryk i det betydelige antal lærere, der frikøbes fra undervisning, fordi de har tiltrukket et større konkurrenceudsat beløb eller varetager lederfunktioner.«

Snæver faglighed

Den trinvise karrierevej fra adjunkt over lektor til professor er også blevet undermineret af forskningsadjunkter og –lektorer med store videnskabelige produktioner, men med beskeden undervisningserfaring.

Og det går ud over den brede faglighed, som man normalt ville få gennem undervisning, og som man også ville opbygge, hvis man ikke skulle koncentrere sig om at samle meritter for at få penge til sin forskning.

»’Forskning og uddannelse i verdensklasse’. Det klinger hult, fordi den førte universitetspolitik effektivt har forskudt balancen væk fra uddannelserne,« skriver Jørgen Tranum-Jensen.

Opspist social kapital

Den seneste dosis gift til uddannelsessystemet er den færdiggørelsesbonus, der udbetales til studierne per studerende, som gør sig færdig på normeret tid, eller – for bachelorers tilfælde – normeret tid plus et år.

Og var det ikke slemt nok, så har striben af omstruktureringer og bureaukratiske øvelser også dræbt den arbejdsro, forskere tidligere kunne arbejde i.

»Antallet af uglade, fremmedgjorte, vrede eller resignerede medarbejdere er stort, og den sociale kapital er ved at være spist op,« skriver professor Jørgen Tranum-Jensen.

Læs hele kronikken ‘Det skævvredne universitet’ i Information.

ser@adm.ku.dk