Prominente forskere deler deres flyvaner: »Jeg hader sådan set at flyve«

På Københavns Universitet er de nuværende ambitioner på flyområdet i bedste fald defensive.

Mens den grønne strategi ’Grøn Campus 2020’ sigter mod at nedbringe den samlede CO₂-udledning med 65 procent per årsværk i forhold til 2006, er målsætningen på transportområdet bare at begrænse den årlige stigning i udledningen til én procent om året.

Og 90 procent af CO₂-forureningen fra Københavns Universitets transport kommer fra flyrejser.

Forskerne flyver meget. Voldsomt meget. Og ledelsen skal derfor gøre op med sig selv, hvor langt man skal gå for i højere grad at holde de ansatte på jorden.

Dilemmaet er uafviseligt: Københavns Universitet på den ene side en målsætning om at bedrive forskning i international topklasse og styrke samarbejdet på tværs af landegrænser. På den anden side har universitetet et ansvar for at reducere CO₂-udslippet, også fra flyrejser. Ifølge professor i politisk økologi Jens Friis Lund endda »et særligt ansvar«.

Mens vi venter på et udspil fra universitetet, har vi spurgt nogle af de forskere, der indgår i vægtige internationale samarbejder, hvad de har gjort for at nedbringe antallet af flyrejser. Og hvad de mener, der skal til, før de kan gøre mere.

Her deler fire forskere, alle blandt Københavns Universitets mest citerede, deres holdninger og erfaringer.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme

»Jeg vil enormt gerne flyve mindre, for jeg er træt af at flyve. Men det kan jeg ikke, for så taber jeg skridt i den internationale konkurrence. Hvis jeg kunne, så ville jeg da hellere tage i sommerhus. Der er jo intet positivt i at flyve i sig selv.«

»Selvfølgelig kan man godt bruge videokonferenceudstyr i nogle tilfælde, og det har jeg også selv gjort. Men det er bare noget andet at være der og møde dine peers og konkurrenter. Du forstår dem på en anden måde, når du kigger dem i øjnene.«

»De her internationale samarbejder kommer ikke ud af ingenting, så det bliver hurtigt en naiv snak, hvis man arbejder på at sætte et loft over flyrejser. Som om det bare er noget, man gør uden konsekvenser. Man skal jo være et skridt foran sine konkurrenter, og det kan man ikke være, med mindre man rejser rundt.«

»Det går ud over kvaliteten af publikationerne, hvis jeg skriver dem med nogle forskere, jeg dårligt kender. Derfor har jeg et princip om, at jeg kun går i gang med et forskningsprojekt med forskere, jeg kender personligt og har set i øjnene. At se hinanden an og skabe de personlige relationer er vigtigt i moderne forskning, hvor der ofte er mange medforfattere på publikationerne.«

Jeg arbejder jo ikke 70-80 timer om ugen for sjov, men fordi jeg i mit arbejde leder efter sandheden. Og der synes jeg, man skal passe på, at man ikke skaber yderligere problemer med nye regler og lignende.

Jens Lundgren, professor

»Da jeg var ung læge, brugte jeg en sommer på at køre rundt i Europa i min Polo og besøge kolleger. Nogle af de møder, jeg havde der, har skabt relationer, der har holdt lige siden. Det var en god investering, også selv om min kone måske ikke syntes det. Man skal huske på, at det er mennesker, der arbejder sammen.«

»Der er sikkert nogen, der kunne flyve mindre, og alle de her kontrolmekanismer, der bliver indført, kan være fine nok i visse tilfælde. Man skal bare passe på ikke at dræbe det personlige initiativ. Jeg arbejder jo ikke 70-80 timer om ugen for sjov, men fordi jeg i mit arbejde leder efter sandheden. Og der synes jeg, man skal passe på, at man ikke skaber yderligere problemer med nye regler og lignende.«

Arne Astrup, institutleder, Institut for Idræt og Ernæring

»Der er ingen tvivl om, at vi på Københavns Universitet kan yde en række bidrag på klimaområdet, og derfor er KU’s ledelse netop i gang med at udforme en politik på området.«

»Det er klart, at en begrænsning af flyrejser er en udfordring i vores branche, hvor netop mødet med andre forskere er vigtigt for fremdrift i forskningen.«

For et par år siden holdt jeg en forelæsningsrække i Israel via video. Det fungerede fint, og med den forbedrede teknologi er potentialet stort.

Arne Astrup, institutleder

»Jeg har selv skruet ned for de oversøiske rejser og erstattet med Skype og lignende eller ved foredrag peget på alternative eksperter, som ikke skal rejse så langt som mig. For et par år siden holdt jeg en forelæsningsrække i Israel via video. Det fungerede fint, og med den forbedrede teknologi er potentialet stort. Udover reduceret emission af drivhusgasser, så sparer vi også penge og tid ved at rejse mindre, men knytter nok færre personlige kontakter.«

Merete Nordentoft, klinisk professor i psykiatri

»Jeg flyver jo ret tit. Men jeg gør det aldrig indenrigs. Jeg prøver også at undgå at gøre det i Europa, men det lykkes næsten aldrig. For ikke så lang tid siden lykkedes det mig at køre i tog fra Paris til Basel, men ellers er det ikke let at erstatte fly med tog, så længe der er så mange skift, og rejsetiden er så lang.«

»Jeg rejser ofte med fly, fordi jeg er blevet inviteret til at holde en tale. Det er jeg jo nødt til at gøre – det er en del af mit arbejde.«

»Jeg synes ikke, det er let [at begrænse antallet af flyrejser uden at skade forskningen]. For eksempel skulle jeg til en konference i Warszawa, og det ville tage ti timer med tog og en time og ti minutter med fly (eksklusive anden transport og indtjekning, red.), og det kunne jeg simpelthen ikke. Når konferencerne er fysiske møder, kan det jo ikke være anderledes.«

Forleden oplevede jeg, at vi ikke kunne høre hinanden, inden der kom en høj hyletone. Jeg håber, at det bliver mere smooth, i takt med at teknologien udvikler sig.

Merete Nordentoft, professor.

»Jeg er med i et europæisk konsortium nu, og vi holder telefonkonferencer og også nogle videokonferencer i form af Skype. Men det er stadig lidt noget rod. Hvis man kunne højne kvaliteten af teleløsningerne, ville det gøre en forskel, for selv når det bare er mellem Aarhus og København starter det altid med noget bøvl. Forleden oplevede jeg, at vi ikke kunne høre hinanden, inden der kom en høj hyletone. Jeg håber, at det bliver mere smooth, i takt med at teknologien udvikler sig.«

»Når det er forskningssamarbejder, kan man løse meget med videokonferencer. Det er rigtigt, at det er vigtigt at kende sine samarbejdspartnere, men hvis man har lært dem at kende, er det ikke altid nødvendigt at møde dem fysisk. Jeg har selv lige holdt en Skype-konference med to samarbejdspartnere i London, som jeg kender godt i forvejen, og det fungerede fint, selvom vi skulle håndtere en meget kritisk situation.«

»Det, der ville gøre den allerstørste forskel, var, hvis der kom højhastighedstog i hele Europa. Jeg ville jo aldrig flyve til Holland, hvis jeg kunne køre i tog derned på seks timer. Så ville jeg sidde dejligt og skrive en artikel imens. Hvis der var et nattog til Paris, ville jeg også tage det.«

»Jeg hader sådan set at flyve. Det er stressende, og man sidder ubehageligt. Man tror jo ikke, at der kommer forsinkelser, men man kan komme ud for alt muligt. Jeg har selv oplevet at sove på en bænk i Madrid på grund af et aflyst fly.«

»Hvis der kom et loft over flyrejser, kunne jeg godt risikere at ramme det. Jeg har lige haft en helt ekstrem måned, hvor jeg har holdt taler i fem forskellige lande. Med sådan et loft ville jeg være nødt at sige nej til at holde talerne. Det vil jeg synes var svært. Det betyder jo noget at bygge sit netværk op, at få flere samarbejdspartnere og få anseelse i miljøet.«

Lars Juhl Jensen, gruppeleder, Disease Systems Biology Program

»Mine rejser falder primært i følgende kategorier:

»1. Deltagelse i grant meetings. Som bevillingsmodtager af både Horizon 2020– og NIH-midler forventes jeg at stille op til et årligt møde på hver bevilling. Alternativet er, at jeg sender en stedfortræder, hvilket åbenlyst ikke gør nogen forskel for miljøet overhovedet.«

»2. Inviteret foredragsholder på konferencer. Både jeg personligt og forskningscenteret, hvor jeg arbejder, bliver målt og vejet, blandt andet på hvor meget vi tager ud og giver inviterede foredrag. Så det at sige nej tak er ikke en reel mulighed.«

Jeg gør alt undervisningsmateriale frit tilgængeligt, så hvis nogen ønsker at køre et kursus uden min deltagelse, så er de yderst velkomne

Lars Juhl Jensen, gruppeleder

»3. Undervisning på ph.d.- og postdoc-kurser i andre lande. Nogle af disse kurser afholdes i afsides lande, inklusiv både Sydamerika, Afrika og Indien.

En væsentlig grund til at afholde kurserne er faktisk, at det giver langt mere mening at flyve nogle få eksperter ud for at undervise end at flyve de mange ph.d. studerende og postdocs i disse lande til kurser i enten Europa eller USA. Det er praktiske hands on-kurser, så man kan ikke bare streame nogle forelæsninger. Jeg gør alt undervisningsmateriale frit tilgængeligt, så hvis nogen ønsker at køre et kursus uden min deltagelse, så er de yderst velkomne.«

»4. Deltagelse i evalueringspaneler. Dette kan enten være evaluering af fondsansøgninger eller fx at være opponent på et ph.d.-forsvar. I forbindelse med uddeling af fondsmidler i eksempelvis Tyskland, vil mange tyske forskere have klare conflicts of interest, da de selv søger. Nogen skal jo vurdere ansøgningerne, så man ender med at blive nødt til at få folk fra udlandet. Tro mig, jeg var gerne fri for det ekstra arbejde. Tilsvarende, så kræver de fleste universiteter en udenlandsk opponent på et ph.d.-forsvar.«

»Dertil kommer typisk en enkelt international konference inden for mit felt om året (hvor jeg faktisk også typisk giver et oplæg). Den er i USA hvert andet år og i Europa hvert andet år. Endelig har jeg typisk cirka to rejser om året for at mødes med tætte samarbejdspartnere inden for Europa.«

»Med hensyn til at minimere flyvning, så er det ret begrænset, hvad jeg kan gøre. Før i tiden tog jeg næsten altid nattoget med sovevogn til mine møder i det sydlige Tyskland, da jeg langt foretrak det frem for at skulle bruge en halv dag på at rejse hver vej plus én til to ekstra nætter på hotel. Men det nattog er siden blevet nedlagt.«

»Jeg forsøger at kombinere rejser, når det er muligt. Eksempelvis kombinerede jeg i januar et foredrag i Ungarn med undervisning på en ph.d.-vinterskole i det sydlige Polen. Jeg besøgte sidste måned en samarbejdspartner på en ansøgning i New York, inden jeg var inviteret foredragsholder på en konference i Cold Spring Harbor Laboratory, og jeg har senere på året fået lagt en forelæsning på et kursus i Berlin, dagen efter at jeg alligevel er i Berlin på et panel for at evaluere fondsansøgninger.«

»Endelig udnytter jeg ofte muligheden for at tage en dags ferie eller to, når jeg alligevel i arbejdssammenhæng er et sted. Så der går år imellem, at jeg privat flyver et sted hen på ferie.«