Psykologistuderende: Giv os reel magt

For 51 år siden besatte de studerende på Psykologi på Københavns Universitet Psykologisk Laboratorium i protest mod professorvældet. Denne besættelse blev starten på en kamp for studenterindflydelse – en kamp der stadig kæmpes i dag.

På Det Humanistiske Fakultet har de studerende i øjeblikket besat deres dekanat som følge af mangel på indflydelse, men kampen findes ikke kun der. Kampen foregår også på Psykologi. Her foregår kampen dog ikke ved besættelser som dengang i ’68. Vi bliver heldigvis stadigvæk hørt nok til, at vi kan indgå i fredelig dialog med ledelsen.

Vi er i fagrådet på psykologi, PsykRådet, lige nu i gang med at samle underskrifter ind for mere studenterindflydelse og har i skrivende stund indsamlet mere end 330. Underskriftindsamlingen er igangsat, fordi vi som studerende oplever, at vores studenterrepræsentanter i udvalg uden formel stemmeret i stigende grad ikke føler sig hørt.

Dette er særligt en tendens vi har oplevet i forbindelse med ansættelsesudvalg, hvor vi siden oprøret i ’68 har haft en repræsentant for de studerende siddende. Vores repræsentanter føler sig dog ikke altid hørt, og de lider under den store arbejdsbyrde, som ligger ud over studiet, samt det skæve magtforhold, som hersker i udvalgene.

Vi mener, at hvis man vil bryste sig af at inddrage de studerende, så skal det også være på ordentlige vilkår. De studerende skal høres og deres råd og forslag skal tages seriøst.

Vi er utrolig glade for vores ret til at have studerende i udvalgene, men vi mener, at hvis man vil bryste sig af at inddrage de studerende, så skal det også være på ordentlige vilkår. De studerende skal høres og deres råd og forslag skal tages seriøst.

Bakker op om aktivister på Humaniora

Ikke kun i ansættelsesudvalgene, men også i forbindelse med centraliseringen af studieadministrationen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, oplever vi problemer med inddragelsen af de studerende.

Manglende adgang til information resulterer ofte i, at det fra de studerendes side er svært at handle, og det er en ærgerlig tendens, at mange af de store beslutninger foregår bag lukkede døre. Vi studerende er hverdagens eksperter i, hvordan det er at gå på studiet og hvilke behov de studerende har, og vi bør derfor blive hørt om store beslutninger, som vil have betydning for vores studier og studiehverdag.

I PsykRådet sympatiserer vi med HUMrådets besættelse af deres dekanat, og vi har derfor også sendt dem en støtteerklæring.

Studenterindflydelsen som den er i dag, fungerer udelukkende, hvis dialog mellem studerende, ansatte og ledelse kan resultere i kompromisser, der er acceptable for alle. Det kræver altså at alle bliver hørt og føler sig hørt, og det kræver at de studerendes interesser, forslag og råd tages seriøst og ikke blot bliver ignoreret eller tilsidesat.

Situationen på Det Humanistiske Fakultet, er et eksempel på en situation, hvor dette ikke har været tilfældet og hvor de studerende ikke har følt sig hørt.

For at forbedre studenterindflydelsen på Psykologi og på vores fakultet generelt er vi gået i dialog med både vores institutleder Søren Kyllingsbæk og vores dekan Mikkel Vedby Rasmussen, der begge virker oprigtigt interesserede i at få studenterindflydelsen til at fungere bedre.

I PsykRådet håber og tror vi derfor på, at vi kan finde et kompromis, der styrker både instituttet, fakultetet og studenterindflydelsen. Et universitet foretager både forskning og undervisning, og hverken ansatte eller studerende bør overhøres eller ignoreres i beslutningsprocesser. Tværtimod mener vi, at ansatte og studerende bør inddrages i disse processer så tidligt som muligt, så beslutningerne kan træffes gennem et gennemsigtigt og velinformeret samarbejde mellem studerende, ansatte og ledelsen, så alle ved, hvilke beslutninger der bliver truffet på universitetet og føler, at de har haft mulighed for at blive hørt og inddraget i disse. Det vil vi i PsykRådet derfor kæmpe for.

PsykRådet mener derfor, at vi studerende bør have reel medbestemmelse i alle udvalg og ikke blot have en rådgivende funktion, som kan ignoreres, hvis samarbejdet en dag ikke fungerer.

De eneste steder, vi studerende i dag har medbestemmelse gennem stemmeret, er i studienævn og i universitetsbestyrelsen. I alle andre nævn og udvalg, hvor vi har repræsentanter, er vores repræsentanter blot rådgivende, og graden af studenterindflydelse afhænger altså her udelukkende af et godt samarbejde med ledelsen.

Vi er på Psykologi heldige, at vi kan samarbejde med ledelsen, men PsykRådet mener dog også at det er problematisk med sådan et afhængighedsforhold, hvor ledelsen har mulighed for at ignorere og overhøre studenterrepræsentanterne.

PsykRådet mener derfor, at vi studerende bør have reel medbestemmelse i alle udvalg og ikke blot have en rådgivende funktion, som kan ignoreres, hvis samarbejdet en dag ikke fungerer.

Vi kæmper ikke kun for os selv. Vi kæmper også for fremtidige generationer. Ligesom de gjorde i ‘68.