Psykologistuderende frygter ensretning af deres fag

Der var noget, der ikke stemte. Astrid Hellemann siger, at det var den følelse, hun sad tilbage med efter at have fulgt sit hovedfag, socialpsykologi, på første semester af psykologistudiet i København.

Astrid Hellemann oplevede faget som snævert – ja ligefrem ensformigt – i sit udvalg af teori med en fortrinsvis empirisk tilgang til psykologien. Og det overraskede hende. Men det fik hende også til at undre sig.

»Jeg havde en helt anden forventning til det, jeg mødte. Jeg havde forventet en mere sociologisk og teoritung tilgang til socialpsykologi.«

»Jeg har nogle gode venner, der har læst psykologi før, og jeg kunne høre, at når jeg snakkede med dem, så havde deres undervisning været meget anderledes, end det jeg oplevede.«

Det ærgrede hende, siger hun: »Man kan sagtens komme ind som studerende på første semester og tænke ’nå, det er sådan her videnskab er’.«

Zoom-møder og pensumdetektiver

Derfor tog Astrid, der i forvejen er bachelor i filosofi, kontakt til det lokale fagråd, Psykrådet. Her var der allerede flere, der delte Astrids oplevelse af, at psykologistudiet var blevet for ensformigt. En tolv personer stor ’pensumgruppe’ var allerede i gang med at kulegrave pensumlisterne på flere af studiets hovedfag.

»På studiet har der længe været en fornemmelse af, at nogle traditioner begyndte at fylde mere end andre. Derfor var det spændende at gå systematisk til værks for at danne sig et overblik,« siger Christian Kensmark, der er næstforperson i Psykrådet.

Astrid Hellemann sluttede sig til pensumgruppen, og i løbet af de seneste måneder har de 13 psykologistuderende kortlagt, hvor stor en andel af deres pensumtekster, der har været henholdsvis primært teoretiske og empiriske, om de er angelsaksiske eller skandinaviske, og hvorvidt de empiriske tekster er baseret på kvalitative eller kvantitative metoder. Først gik de løs på pensumlisterne fra 2015, derefter på pensumlisterne fra 2020.

Efter Zoom-møder og lange arbejdsdage foran hver sin skærm er de studerendes konklusion klar: I hovedfagene socialpsykologi og pædagogisk psykologi er andelen af teoretiske tekster markant reduceret til fordel for empiriske tekster. Og hvor de empiriske tekster i 2015 i overvejende grad var kvalitativt funderede, dominerer de kvantitative metoder nu pensumlisterne i de to hovedfag.

Den type tekster, hvor forfatterne gennem store datasæt og matematiske regressionsmodeller forsøger at påvise en sammenhæng mellem forskellige variable, har altså vundet indpas i pensum, mens et værk som Self-Presentation & The Self, hvor den verdenskendte teoretiker Erving Goffman gør sig tanker om mennesker, følelser og selvfremstilling i sociale relationer, er gledet ud af pensum.

Selvkritikken går fløjten

Derfor er det ikke så underligt, at Astrid Hellemann har oplevet et andet fag, end det hun havde fået beskrevet, før hun begyndte.

»Jeg kan jo høre, at de forventninger jeg havde, ikke har været helt ved siden af. Det er bare ikke sådan, faget er længere.«

Og det er en udvikling, der går Astrid Hellemann og Christian Kensmark på, siger de.

»Vi har en frygt for, at de her fag i højere grad ensrettes en bestemt videnskabelig tradition. Det er ærgerligt, fordi psykologien er en af de discipliner, der favner videnskabeligt bredest. Den beskæftiger sig med alt fra hjerneceller til samfundsstrukturer, og det kræver en introduktion til mange forskellige traditioner. Det gør faget lidt forvirrende, men det gør det også evigt spændende,« siger Christian Kensmark.

»For mig at se kan der være en tendens til, at den meget empiriske retning kan fremstå ateoretisk eller apolitisk. Der er det vigtigt at have noget teori, der også er kritisk, så de studerende kan danne deres egne holdninger til det, de lærer. Og uagtet hvor dygtige og bevidste underviserne selv er om det her, så kommer de studerende ikke til at lære det, hvis ikke de også bliver undervist i at gøre det,« siger Astrid Hellemann.

Vil bevare bredden

Videnskab er dynamisk. Er det blot en sund udvikling, at de psykologistuderendes pensum følger de udviklinger, der sker i faget?

»Det er et svært spørgsmål,« siger Astrid Hellemann. »Jeg har meget respekt for vores fagkoordinator i socialpsykologi, som er rigtig dygtig. Men jeg synes, at der mangler noget. Og det bunder i, at man i høj grad kun bliver præsenteret for én retning – for ét bestemt paradigme.«

»Det er vigtigt at tilgå psykologiske fænomener på mange planer. Inden for psykiske lidelser kan man for eksempel både tale om dopaminreceptorer, der enten er for aktive eller passive, om individets tanke- og handlingsmønstre, om strukturer og om, hvilke krav omverden stiller til folk. Alle de her planer skal dækkes, for at vi bliver kompetente psykologer. Vi risikerer at se os blinde på fænomener – og dermed løsninger – hvis videnskaben bliver for ensrettet,« siger Christian Kensmark.

Man kan sagtens komme ind som studerende på første semester og tænke ’nå, det er sådan her videnskab er’.

Astrid Hellemann, studerende, Psykologi

Begge studerende siger, at de trods kritikken ikke ønsker at fastfryse pensumlisterne, som de så ud i 2015.

»Den nye fagkoordinator har bragt en masse aktuel forskning om nogle nye områder med ind, som jeg ved har været savnet tidligere. På den måde er det jo fedt, at der kommer noget ind, der handler om nogle meget aktuelle temaer. Og teksterne skal jo også følge med tiden, for studier, der blev lavet for 50 år siden, er ikke nødvendigvis relevante længere,« siger Astrid Hellemann.

Nogle af de nyere artikler, der har indfundet sig på pensumlisterne, behandler for eksempel emner som social identitet og racisme, fortæller Astrid Hellemann.

Men er det så ikke netop bedre og mere anvendeligt at have flere af de nyere empiriske og kvantitative tekster på pensum?

»Jeg tror altid det er farligt, hvis værktøjskassen er for snæver. Det er farligt at sige: ’Er den ene ekstrem ikke bedre end den anden ekstrem?’ Ingen af ekstremerne er gode, det vigtige er, at få den brede repræsentation,« siger Astrid Hellemann.

Og det erklærer Christian Kensmark sig enig i: »Det handler simpelthen om at bevare bredden i litteraturen.«

Institutleder vil ikke udtale sig

Planen er, at pensumgruppen vil præsentere sit arbejde for de studerende og for personalet på Institut for Psykologi.

»Vi er også i dialog med vores institutleder, Vibeke Koushede, som er informeret om vores arbejde, og også var interesseret i det. Så nu vil vi skabe opmærksomhed om det, vi er kommet frem til,« siger Christian Kensmark.

»Og så har vi et håb om, at der bliver ændret noget på pensumlisterne.,« siger Astrid Hellemann.

Vibeke Koushede, der er institutleder på Institut for Psykologi, har ikke ønsket at lade sig interviewe. Hun skriver i en e-mail, at hun vil »vente med at udtale mig, til jeg har haft mulighed for at tale med de studerende om undersøgelsen og deres bekymringer.«

LÆS OGSÅ: Institutleder på Psykologi: De studerende skal ikke bekymre sig – udviklingen i pensum er helt naturlig