Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Institutleder på Psykologi: De studerende skal ikke bekymre sig – udviklingen i pensum er helt naturlig

Den udvikling i pensumlitteraturen som en gruppe psykologistuderende har dokumenteret, er ifølge institutleder Vibeke Koushede helt naturlig. Selv om hun finder de studerendes undersøgelse »metodisk svag,« vil hun meget gerne fortsætte dialogen, siger hun.

»Jeg synes, at det er helt naturligt, at faget udvikler sig over tid. Det skal det.«

Sådan lyder beskeden fra institutlederen på Psykologi på Københavns Universitet, Vibeke Koushede.

»Psykologi er en forskningsbaseret professionsuddanelse, så vi skal følge med tiden og forskningen på området«, siger hun.

Den melding kommer efter, at Uniavisen sidste måned kunne fortælle, hvordan en gruppe psykologistuderende på Københavns Universitet har undersøgt udviklingen i deres pensumlitteratur de seneste fem år og dokumenteret, at mængden af teoretiske og kvalitative tekster er svundet markant til fordel for empiriske og kvantitative tekster.

»Vi har en frygt for, at de her fag i højere grad ensrettes en bestemt videnskabelig tradition,« sagde Christian Kensmark fra pensumgruppen dengang til Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Psykologistuderende frygter ensretning af deres fag

Men selv om institutlederen ser den udvikling som helt naturlig, behøver de studerende ikke bekymre sig om, hvorvidt at deres fag ensrettes og bredden forsvinder, siger hun.

Der har været for brug at sikre mere plads til noget af det mere naturvidenskabelige

Vibeke Koushede, institutleder, Institut for Psykologi

»De studerende vælger at pege på to fag. På en masse andre fag, har det ikke ændret sig i den retning. Så jeg ser det ikke som en generel tendens. Når jeg har snakket med de studerende, kan jeg høre, at deres bekymring har gået på, hvorvidt vi risikerer en ren naturvidenskabelig og kvantificerbar tilgang til psyken. Det er der ingen, der er interesserede i, og det kommer ikke til at ske. Psykologien spænder over både naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og det skal den blive ved med.«

Tværtimod har udviklingen været med til at sikre den bredde, som de studerende gerne vil værne om, siger hun:

»Jeg synes netop, at noget af det, vi har været optaget af, har været at sikre bredden. Der har været for brug at sikre mere plads til noget af det mere naturvidenskabelige.«

LÆS OGSÅ: Psykologer fra Aalborg: Vi ville ønske, at vores studerende også kulegravede deres pensum

Dårlig undersøgelse, god dialog

Vibeke Koushede er usikker på, hvorvidt undersøgelsen i virkeligheden kan bruges til at dokumentere den udvikling, som de studerende er bekymrede for.

»Man kan måske stille spørgsmålstegn ved selve metoden i undersøgelsen. For det empiriske vil jo ikke være ateoretisk. Måske kan man stilfærdigt sige, at der også ligger noget i den måde, de har kvantificeret undersøgelsen på, som ikke hele vejen igennem er meningsfuld.«

Denne gruppe er ikke nødvendigvis repræsentativ for alle de studerende.

Vibeke Koushede, institutleder, Institut for Psykologi

Er undersøgelsen skruet sådan sammen, at man i virkeligheden ikke rigtig kan bruge den til noget?

»Man kan bruge den til, at den giver udtryk for en bekymring fra de studerende, som de har brugt tid på, og som de dermed viser er noget, der betyder noget for dem – og som jeg tager alvorligt.«

»Rent metodisk er det måske ikke den stærkeste undersøgelse jeg har set. Men derfor tager jeg stadig bevæggrunden for undersøgelsen seriøst.«

Og bevæggrunden for undersøgelsen – altså de studerendes bekymring for ensretning – har ifølge institutlederen ført til en god dialog mellem de studerende og instituttets ledelse.

»Det har givet anledning til nogle rigtig gode snakke, og jeg er glad for at de engagerer sig,« siger Vibeke Koushede og tilføjer, at hun håber, at de studerende er betryggede efter den dialog, de har haft.«

»Jeg vil håbe, at de er betryggede i den forstand, at de bliver lyttet til. Jeg går ret meget op i, at vi har en løbende dialog med vores studerende. Jeg er rigtig glad for, at de er så engagerede og går op i deres fag. Og jeg vil blive ved med at lytte til dem og gå i dialog med dem.«

Det rigtige snit

Institutlederen siger da også, at snittet ligger et fornuftigt sted. Det kommer ifølge Vibeke Koushede til udtryk vil evalueringen af faget socialpsykologi, der netop er et af de fag, hvor de studerende har flaget en – ifølge dem – bekymrende udvikling.

»Når jeg kigger på evalueringerne af socialpsykologi, er de enormt positive. Der er ikke det store udtryk for, at nogen synes, at de savner noget.«

»Fagkoordinatoren på socialpsykologi er for nyligt blevet valgt som hovedredaktør på The European Journal of Social Psychology. Det er hovedtidsskriftet for det europæiske selskab for socialpsykologi, og det er en stor anerkendelse. En central del af det arbejde, han skal stå i spidsen for, er at fremme metodepluralisme og diversitet inden for det her felt.«

Derfor, siger Vibeke Koushede, er den pensumgruppe, der står bag undersøgelsen ikke repræsentativ for de psykologistuderende som sådan.

»Denne gruppe er ikke nødvendigvis repræsentativ for alle de studerende. De har kigget på én pensumliste op mod en tidligere pensumliste, men da jeg spurgte de studerende bag undersøgelsen, hvor mange, der faktisk har været til undervisningen i socialpsykologi, var det kun en. Der er man jo nødt til også at se en pensumliste i kontekst af selve undervisningen.«

Hvordan har evalueringerne af det andet undersøgte fag, pædagogisk psykologi, været?

»Dem har jeg simpelthen ikke set endnu, men de sidste mange år faget haft den samme fagkoordinator. Og som sagt er pensumlisterne én ting, men man er nødt til at se dem i sammenhæng med undervisningen som sådan.«

Kommer der til at ske noget med pensumlisterne på baggrund af det arbejde, de studerende har lavet og den dialog, I har haft?

»Jeg tror, at det, der faktisk er vores største opgave – og det som jeg også synes, at det her understreger, at vi måske ikke har været helt gode nok til – er at hjælpe vores studerende med at se, hvordan forskellige perspektiver og metoder kan bruges til at understøtte hinanden. Det arbejde skal vi blive bedre til, og det har vi et stort fokus på i den bachelorrevision, vi er i gang med.«

Seneste