Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
VOXPOP – Uniavisen har talt med fire markante KU-personligheder om genansættelsen af Ralf Hemmingsen som Københavns Universitets rektor. Reaktionerne varierer fra begejstring til skuffet hovedrysten.
Hvad er din kommentar til bestyrelsens genansættelse af Ralf Hemmingsen som rektor i yderligere fire år?
Vi glæder os til at se ledelsen, med Ralf i spidsen, tage fat om nogle af de udfordringer, KU vil opleve de kommende år. Man siger jo at øvelse gør mester, så det håber jeg da passer. For eksempel var håndteringen af fusionen var ikke imponerende. Processen blev hastet igennem på tre måneder, og kun de færreste uden for ledelsen nåede at forstå, hvad pointen med fusionen egentlig var. Selv om fusionen nu er fuldt gennemført, ligger der stadig et kæmpe oprydningsarbejde på de fusionsramte fakulteter, hvor alt er blevet vendt på hovedet, og hvor studerende stadig oplever, at deres kursustilmeldinger er blevet væk, at ingen længere kan svare på deres spørgsmål om eksaminer eller praktikophold. Det er dybt frustrerende for de studerende. Jeg håber rigtigt meget, at det bliver en prioritet at få fuldført fusionsprocessen til fredsstillende..
Hvor gode er hans muligheder efter din mening for at gennemføre Strategi 2016 og styrke universitetets sammenhængskraft og fortsatte åbning mod omverdenen?
For os er kernen i strategien uddannelsesdelen. Der er sket rigtigt meget i løbet af de sidste år, og vi er stadigt sygt stolte af at være forgangsuniversitet på eksempelvis minimumstimetal. Men der er stadig store problemer med uddannelseskvaliteten. Der er kandidatuddannelser nærmest uden undervisning og undervisere, der ikke bliver klædt på til faktisk at kunne undervise. Flere steder sidder studerende bænket i et for lille forelæsningslokale sammen med flere hundrede andre og kommer aldrig i nærheden af deres underviser. Samtidigt oplever vi i stigende grad, at studerende på KU lever en nomadetilværelse, hvor man bliver sendt rundt til forskellige steder i byen for at få undervisning og ikke har noget sted, hvor man for alvor hører til og kan sætte sig og snakke om dagens undervisning eller drikke en kop kaffe med sine medstuderende. Det er et stort problem for studiemiljøet og derfor også studieglæden.
Har Penkowa-sagen påvirket hans anseelse og handlemuligheder i dag?
Penkowa-sagen har selvfølgelig fyldt en del, og sagen om den studentermedhjælper, der blev uretmæssigt anklaget, viste, at man som studerende er dårligt sikret, og at det kan være svært at trænge igennem til ledelsen. Det kan selvfølgeligt ikke bare glemmes. Det nye studenterombud, Studenterambassadøren, er et rigtigt godt første skridt på vejen. Men vi tror, der skal mere til. Ledelsen er nødt til at tage os studerende alvorligt. Studerende må ikke kunne fanges i den slags situationer.