Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
SPROG - Rektorerne vil redde trængte sprogfag ved at samle dem på to ud af otte universiteter. Planen er, at de store universiteter nu skal være kraftcentre for sprogundervisning på tværs af fag og op igennem hele uddannelsessystemet.
»Fremmedsprogenes nedtur i Danmark skal stoppes.«
Det skrev to af Danmarks otte universitetsrektorer, Hanne Leth Andersen, (Roskilde Universitet, RUC), og Per Holten-Andersen, (Copenhagen Business School, CBS) 15. januar i en kronik i Berlingske.
Løsningen er ifølge de to – og resten af rektorernes interesseorganisation Danske Universiteter – at opbygge sproglige kraftcentre på Aarhus Universitet og Københavns Universitet og kun bevare de helt store sprog som engelsk og tysk på Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet (AAU).
Baggrunden er, at sproguddannelserne i Danmark er i krise, de udbydes i langt mindre grad end tidligere.
Det er tydeligt, når man ser på hjemmesiderne for de seks øvrige universiteter ud over Aarhus og København. Af universiteternes hjemmesider fremgår det, at hverken Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet, eller Roskilde Universitet udbyder klassiske uddannelser i fremmedsprog.
På SDU og AAU kan man læse engelsk, tysk og spansk, (og rektorerne foreslår, at bevare både engelsk og tysk begge steder). Derudover har SDU kandidatuddannelser som negot, der er en grad i international forhandling bestående af halvt økonomi, halvt sprog og kultur, i henholdsvis arabisk og kinesisk. Men både negotuddannelserne og spansk har i forvejen besluttet at stoppe optaget af nye studerende i de kommende år. Der er med andre ord ikke så meget at koncentrere på de store universiteter.
»Det er primært et spørgsmål om, at vi tydeliggør, at vi alle er enige om, at det er KU og AU, der udbyder de egentlige sproguddannelser,« siger RUC-rektor Hanne Leth Andersen. »Sprog skal fortsat anvendes på de øvrige universiteters uddannelser, for det er hele pointen, at der er brug for sprog. Det er et stort kvalitetstab, hvis danske universitetsuddannede kun kan dansk og engelsk.«
»Der bør kunne læses tekster på andre sprog for at få adgang til andre kilder, stemmer og epistemologier. Der er uddannelser, hvor sprog er en tydelig komponent, fx sprogprofilerne på RUC, hvor man har mulighed for at vælge tysk, fransk og spansk i samfundsvidenskab og humaniora,« siger hun.
Hanne Leth Andersen ønsker altså ikke mindre sprogrigdom i uddannelserne, siger hun. Tværtimod. Men man må skelne mellem rene uddannelser i sprog, der fremover (næsten) alene skal udbydes på KU og AU, og uddannelser med sprog, der kan fås flere steder.
Skal Aarhus og København dele de tilbageværende sprogfag i porten?
»Ja, det forventer vi. Når det gælder de små sprogfag – små fordi de har få ansatte, ikke nødvendigvis fordi der er tale om små sprog – skal KU og AU beslutte, hvem der udbyder hvad.«
Problemet for sprogfagene i dag er, at de ikke (typisk) tiltrækker nok studerende til at kunne løbe rundt, at statens tilskud per studerende er for småt, og at for mange studerende dropper ud. Det er en giftig cocktail, der har fået Københavns Universitet til i 2016 – trods protester – at lukke mindre sproguddannelser som Finsk, Tibetologi, Thai, Grækenlandsstudier og Indonesisk. Flere lukninger truer fortsat.
»I 2005 var der på landsplan 97 sproguddannelser, i dag er vi nede på 56. Noget, der nærmer sig en halvering på ti år,« siger Jens Erik Mogensen, der er prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet på KU og formand for KU’s sprogsatsning. »Tendensen fortsætter, hvis der ikke kommer en bedre finansiering af fagene, for økonomien er årsag til, at de lukker.«
Ifølge Jens Erik Mogensen, der også er KU’s medlem af den referencegruppe, som skal komme med anbefalinger til en kommende sprogstrategi fra regeringen, kan de nye sproglige kraftcentre gøre en stor positiv forskel.
»Centrene er sådan set en udbygning af et konsortium, vi allerede har oprettet på KU mellem universitetet og de to professionshøjskoler Metropol og University College Capital. Her samarbejder vi om at understøtte sproguddannelserne med fælles opslag af ph.d.-stillinger, forskere, der er ansat halvt på universitetet og halvt på en professionshøjskole, og et fælles udbud af kurser. Vi forsøger at lave sammenhæng i sprogundervisningen op igennem hele uddannelsessystemet.«
A. P. Møller Fonden har doneret 12 millioner til KU-samarbejdet med henblik på at forbedre den tidlige sprogstart i skolerne, siger Jens Erik Mogensen.
For Københavns Universitet giver koncentrationen af sproguddannelser også andre nye muligheder. Efter at CBS har udfaset undervisningen i sprog, har KU overtaget porteføljen og udbyder nu uddannelse i sprog med erhvervsfokus.
»Vi har for nylig fået akkrediteret kandidatuddannelsen Interkulturelle Markedsstudier sammen med CBS,« siger Jens Erik Mogensen. »Det er KU’s første cand.ling.merc. Vi fik 105 ansøgninger og optog 44 studerende.«
Den nytiltrådte uddannelsesminister Søren Pind (V) roste idéen om, at universiteterne slår pjalterne sammen for at forbedre sproguddannelserne. Da Uniavisen mødte ham 17. januar, kaldte han rektorernes plan for en »modreaktion« mod den konkurrence mellem universiteterne, som efter hans udsagn havde skabt »spekulation« om at optage så mange studerende som muligt hver især – for at opnå et højere statstilskud – i stedet for at vægte kvaliteten højest.
»Jeg synes, man er begyndt at lytte til den kritik, der har været,« sagde Pind.
Uddannelsesministeren har også over for Weekendavisen givet udtryk for, at han synes, det er en skam, at studerende ikke længere kan fransk og tysk, når de begynder på universitetet. Den udvikling er kendt på KU.
»Vi oplevede, at de studerende efter den seneste gymnasiereform ikke længere kunne hovedsprogene, og derfor lancerede vi allerede i 2011 vores egen sprogsatsning,« siger Jens Erik Mogensen, der kalder ordningen for en succes.
»4.500 KU-studerende har indtil nu modtaget sprogundervisning på grund af vores sprogsatsning. Primært har de lært at læse tyske og franske tekster bedre, og planen er, at flere uddannelser skal have integreret sprogkompetencerne i selve den undervisning, de enkelte studerende følger.«
chz@adm.ku.dk