Coronakrisen truer utallige forskningsprojekter og hele universitetets økonomi

Eugene Polzik er stadig optimist, siger han. Hans forskningsgruppe nåede trods alt at lave en række forsøg i deres laboratorium, lige før universiteterne lukkede ned i midten af marts, og i de seneste uger har han og hans kolleger haft mere tid til at tænke, mere tid til at planlægge og mere tid til at skrive artikler, end de ellers ville have haft.

Men optimismen kan hurtigt forsvinde og blive afløst af noget helt andet. Holder coronaudbruddet forskerne fra deres laboratorier i over en måned mere, vil problemerne begynde at tårne sig op for forskningsgruppen.

»Vi har eksterne bevillinger for mange millioner kroner, og jeg er nødt til at betale folk fra de bevillinger. Hvis folk får deres løn, men vi ikke skaber nye resultater, så har vi et problem,« siger Eugene Polzik, der er professor i fysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

De eksterne bevillinger, som Polzik og hans forskningsgruppe har fået, stammer blandt andet fra Villum Fonden og Det Europæiske Forskningsråd, og de projekter, professoren leder, kan kun gennemføres, hvis forskerne befinder sig fysisk på universitetet.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

De laver eksperimenter i kvantefysik, der ser lige så vilde og indviklede ud, som de er. De laver et forsøg, indsamler data, justerer forsøget, indsamler data igen – og sådan går cirka halvdelen af deres tid i laboratoriet, fortæller Polzik.

Han er en af de forskere, som rektor Henrik C. Wegener har sagt, at Københavns Universitet vil prioritere, når universitetet kan åbne på ny. Fordi det er de forskere, coronaudbruddet går hårdest ud over.

»Vi er meget opmærksomme på, at der er forskningsprojekter, som har lidt meget under den nuværende situation, fordi medarbejderne ikke har haft adgang til laboratorier. Det er oplagt, at vi forsøger at hjælpe dem i videst muligt omfang,« sagde Henrik C. Wegener til ansatte og studerende på universitetets intranet.

Hvis jeg havde en løsning på alle problemerne, så ville jeg nok være præsident i USA.

Eugene Polzik, professor, Niels Bohr Institutet

Den strategi tilslutter Eugene Polzik sig. Han siger, at der typisk er tre forskere på tredive kvadratmeter, når hans forskningsgruppe laver forsøg, og han siger, at det er muligt at tage forholdsregler, så risikoen for smittespredning begrænses.

»Jeg ser meget positivt på ledelsens idé om, at vi gradvist skal tillade forskere at komme tilbage i laboratorierne,« siger han.

»Jeg er optimist, og om en måned tror jeg, at vi er tilbage i laboratoriet. Men jeg ved, at der er folk, der siger, at vi også vil få en anden bølge, og at virussen vil påvirke vores forskning i ét eller to år. Det ville være en katastrofe for at sige det mildt. Vi kan ikke få nye resultater uden at opholde os i laboratoriet. Punktum.«

Bliver dyrt for dansk forskning

Måske er katastrofen rykket en anelse tættere på, efter Mette Frederiksen mandag aften den 6. april forlængede en række af de restriktioner, som regeringen indførte i marts. Det står nu klart, at de videregående uddannelser vil være lukket til og med den 10. maj, ligesom offentligt ansatte som udgangspunkt skal arbejde hjemme, også efter påske.

LÆS OGSÅ: Ekstremt forsinket byggeri skrider frem trods pandemien

Kim Brinckmann, vicedirektør for afdelingen Forskning & Innovation på Københavns Universitet, siger, at statsministerens melding har fået universitetets håb om en snarlig genåbning til at falme.

»Vi håber dog stadig, at vi får mulighed for at åbne de allermest nødvendige uddannelsesområder og forskningsprojekter inden længe,« siger han.

Senest har rektor Henrik C. Wegener advaret uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om, at værdifuld forskning kan gå tabt, hvis forskere, hvis projekter er truet i særlig grad, ikke snart får lov til at vende tilbage til laboratorierne.

»Vi mener, at vi kan gøre det på en måde, hvor det er smittemæssigt forsvarligt. Vi mener, at vi godt kan blive givet det ansvar selv at forvalte en begrænset oplukning af laboratoriebaseret forskning,« sagde Wegener til Berlingske.

Eugene Polziks forskningsgruppe er altså kun et af utallige eksempler på, at forskere for tiden bliver forsinket af coronakrisen og ikke kan leve op til kravene i de eksterne kontrakter – hvis ikke deres projekter helt kuldsejler eller mister deres aktualitet.

Opdateret 14. april kl. 13.12 med rektor Henrik C. Wegener udtalelser i Berlingske.

Det er ikke bare alvorligt for kvaliteten af forskningen, det kan også ende med at give universitetet en stor regning.

»Coronakrisen, og ikke alene nedlukningsperioden, bliver dyr for dansk forskning. Det er svært at se, hvordan det ikke skal ende med meromkostninger. En af grundene er jo, at lønandelen er stor i mange forskningsprojekter, og det betyder, at eksempelvis en tre måneders projektforsinkelse, hvor forskerne selvfølgelig fortsat modtager løn, fører til et tilsvarende underskud i det samlede projektregnskab,« siger Kim Brinckmann.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet: Vi ønsker ikke, at der opstår coronaårgange

Der gælder det samme for Københavns Universitet som for Eugene Polzik: Jo længere tid der går, desto større bliver konsekvenserne, både for forskningen og for økonomien.

Lige nu er universitetet ved at gennemgå projekter og kontrakter »case by case«, som Kim Brinckmann siger, for at afdække, præcist hvor mange der er ramt, og hvilke problemer der er tale om.

Men ifølge vicedirektøren står det allerede klart, at universitetet får brug for økonomisk hjælp, når »krigsskaderne på forskningsområdet skal gøres op«:

»I en krise som denne, står forskningen ikke øverst på prioriteringslisten, medmindre den er coronarelateret. Det er forståeligt, men det betyder ikke, at situationen er mindre alvorlig. Slet ikke.«

I den forbindelse har det stor betydning, hvad de private og offentlige fonde, der finansierer meget af forskningen på Københavns Universitet, vælger at gøre. Hvorvidt de accepterer, at forskere ikke kan leve op til de kontraktlige forpligtelser, og i hvor høj grad de er villige til at dække de ekstra omkostninger, som coronakrisen utvivlsomt fører med sig.

Meldingen fra Eugene Polzik er den samme:

»Jeg har ikke en løsning for de fonde, der finansierer os og andre projekter, men hvis de vil have, at vi ikke skal lide under den her situation, så er de nødt til at acceptere, at vi ikke vil være i stand til at arbejde så intenst og producere lige så gode resultater som normalt i de næste måneder,« siger han.

»Men hvis jeg havde en løsning på alle problemerne, så ville jeg nok være præsident i USA.«

Fond: Slækker på krav, holder fast i økonomi

Som det fremgår af en artikel i Science Report, har Novo Nordisk Fonden allerede forsikret om, at fonden vil fortsætte med at betale løn og andre udgifter i lukningsperioden, og vil være »imødekommende over for ændringer i tids- og projektplaner«. En lignende melding kommer fra Lundbeckfonden, der lover at være »fleksible«.

Til Uniavisen siger forskningsdirektør i Lundbeckfonden Jan Egebjerg, at fonden har forståelse for, at tidsrammen skrider for adskillige projekter, ligesom forskere i mange tilfælde ikke kan levere de resultater, de lovede, da de modtog bevillingen.

Til gengæld vil fonden, som det ser ud nu, ikke tilføre flere penge til igangværende projekter.

Coronakrisen, og ikke alene nedlukningsperioden, bliver dyr for dansk forskning

Kim Brinckmann, vicedirektør, Forskning & Innovation, KU

»Vi ville være nødt til at suspendere nye postdocer og nye fellows for at finde flere penge til de gamle bevillingshavere. Det vil vi på nuværende tidspunkt ikke ind i. Vi vil ikke have, at den næste generation er dem, der bliver slagtet på det her alter,« siger Jan Egebjerg.

Forskningsdirektøren erklærer sig til gengæld villig til at rokere rundt på midler inden for den enkelte bevilling. Som eksempel nævner han, at forskere kan bruge de midler, der måske kommer i overskud på grund af aflyste rejser eller formindskede driftsudgifter, til at betale løn.

Og så er fonden villig til at acceptere, at den får mindre forskning for pengene.

»Hvis forskerne skal nå frem til det, de har lovet, så bliver det dyrere,« siger Jan Egebjerg, »men der siger vi: Vi accepterer, at I ikke når alle jeres mål, og vi accepterer, at tidsrammen skrider. Hvis nogle forskere siger, at de ikke kan nå at lave et bestemt eksperiment, så accepterer vi det, og så har de mulighed for at søge igen.«

Hvad hvis nu nogle af de projekter, I allerede har postet store summer i, kuldsejler og må afblæses helt?

»Hvis det hele kuldsejler, så er vi selvfølgelig observante og vil kigge på det. Den holdning, vi har, baserer sig på, hvordan situationen er lige nu,« siger han.

Det er heller ikke udgifter, som universiteterne havde forventet. Kunne man ikke forhandle sig frem til et kompromis og i fællesskab betale ekstra midler i stedet for at sige klart, at man ikke vil kompensere?

»Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er møgærgerligt for den enkelte forsker, at de ikke kan nå det, de havde forventet, men vi dækker jo egentlig de udgifter, der er, og som står på bevillingen – også de driftsudgifter, der normalt ville være i den her periode.«

»Det problematiske havde været, hvis vi havde sagt det modsatte: Hør hov, I havde jo lovet, at forskerne skulle arbejde 12 måneder om året, nu har de kun arbejdet i ni måneder. Så vi vil ikke betale for mere end de ni måneder. Det er lige præcis det, vi ikke gør. Vi siger: Vi forstår jeres problem. Når I skal udbetale lønchecken, så dækker vi den check, som vi har lovet at gøre, selv om forskerne rent faktisk ikke arbejder,« siger Jan Egebjerg og tilføjer, at han forventer, at universiteterne vil forsøge at få kompensation fra staten.

De unge forskere bliver ramt

Hvis fondene blot forlænger bevillinger, kan det altså gå ud over de næste projekter og de næste talenter, lyder det fra Lundbeckfonden.

LÆS OGSÅ: Ph.d.’ers ansættelser bør kunne forlænges tre måneder, siger Dansk Magisterforening

Men de talenter, der allerede har modtaget bevillinger, befinder sig også i en svær situation, siger Eugene Polzik. Han har blandt andet flere ph.d.-studerende på sit forskningshold, der risikerer at spilde uerstattelig tid, hvis de ikke snart kan komme tilbage i laboratorierne igen.

Det er de unge menneskers karrierer, der er på spil

Rasmus Borum Rydahl, administrationschef, Niels Bohr Institutet

»Vi hyrer ph.d.-studerende for tre år, og der er ikke lige nu noget tegn på, at denne periode vil blive forlænget, og at der vil blive afsat flere midler til dem. Det ville ellers være en helt fair løsning. Hvis ikke, vil kvaliteten af ph.d.-projekter blive lavere. Det er det, vi ser frem imod.«

Ifølge administrationschefen på Niels Bohr Institutet, Rasmus Borum Rydahl, rammer coronakrisen ikke bare ph.d.-studerende, men også postdocer, der er ansat på tidsbegrænsede kontrakter.

»Vi kigger ind i en stor udfordring på universitetet, hvor vi har enorme mængder af unge forskere, som arbejder i laboratorierne. Vi skal finde ud af, hvad vi stiller op med dem, og det er rigtig vanskeligt. Det er de unge menneskers karrierer, der er på spil,« siger han.

»Vi har på Niels Bohr Institutet cirka 90 postdocer og 120 ph.d.-studerende, og uanset hvad skal der tages konkret stilling til hver enkelt af dem. Alene det analysearbejde, hvor vi skal finde ud af, hvem der faktisk bliver kritisk forsinket, og hvad vi så skal gøre ved det, er en kæmpestor opgave. Og det kan blive rigtig dyrt.«

Det er der meget, der kan blive i den kommende tid på universiteterne.