Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Regeringen mørklægger selveje-proces

MILLIARDER - Danmarks største bolighandel blev ikke til noget, fordi regeringen før årsskiftet sagde nej til selveje for Københavns Universitet. Offentligheden må fortsat ikke vide hvorfor, men denne hemmeligholdelse er ikke juridisk korrekt, vurderer ekspert i offentlighed.

»En principiel beslutning.«

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen svarede kortfattet, da han over for Uniavisen i december begrundede, at KU efter mere end to et halvt års analysearbejde i staten fik nej til at få selveje og dermed ret til at købe universitetets bygninger for et milliardbeløb.

Den uddybende version var ikke mere oplysende, for den lød sådan set bare, at regeringen mente, at ikke-selveje var bedre end selveje, eller som det hedder på politikerdansk:

»Den tværministerielle arbejdsgruppes analyser viser, at ulemperne ved bygningsselveje for Københavns Universitet vil være større end fordelene, når man ser på staten som helhed,« lød Esben Lunde Larsens skriftlige svar til Uniavisen i december 2015.

Det var ikke Esben Lundes egen beslutning

Formelt er det Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen – som indtil for nylig var tilhænger af universitetsselveje – der har truffet beslutningen om at sige nej til KU, men i praksis er afgørelsen sket i regeringens økonomiudvalg, der består af finansministeren, skatteministeren og erhvervs- og vækstministeren.

Men Uniavisen har 22. januar fået afslag på en aktindsigt i økonomiudvalgets beslutningsgrundlag.

Ifølge Uddannelsesministeriet er der tale om et internt dokument, som regeringen ikke er forpligtet til at udlevere. Ministeriet skriver også, at det har lagt afgørende vægt på ‘beskyttelsen af den interne beslutningsproces.’

Offentlighedsekspert: Regeringens afvisning holder ikke juridisk

Ministeriet begrunder sit afslag på Uniavisens aktindsigtbegæring med offentlighedslovens §24 stk 1, der siger, at interne dokumenter og oplysninger ikke skal udleveres til offentligheden. Men samme paragrafs stk 3 siger, at denne regel ikke gælder i sager, hvor en forvaltningsmyndighed skal træffe en konkret afgørelse af en sag.

(Læs lovens præcise ordlyd her).

Spørgsmålet er, om et ja eller et nej til selveje er en konkret afgørelse.

Det mener rådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, som er ekspert i offentlighedsloven, det er. Han har læst Uddannelsesministeriets afgørelse om Uniavisens ønske om aktindsigt.

»Jeg vurderer, at ministeriet her træffer en afgørelse i en konkret sag,« siger Oluf Jørgensen, »og her er der netop en undtagelse fra den meget bredt formulerede §24. Ministeriets argumentation er efter min vurdering ikke korrekt, fordi man overser, at der er tale om en afgørelse af en konkret sag.«

Der er dog stadig, påpeger Oluf Jørgensen, i offentlighedslovens §23 en undtagelse fra aktindsigt for ‘interne dokumenter’, som ministeriet også henviser til i sit afslag til Uniavisen. Men Oluf Jørgensen mener ikke, at et beslutningsgrundlag fra en tværministeriel gruppe er omfattet af denne paragraf:

»En sådan analyse kan man ikke undtage som internt dokument. Efter min mening har I også ret til grundlaget for den beslutning, som regeringens økonomiudvalg fik.«

Forklaringen er i korthed ifølge Oluf Jørgensen, at tværministerielle arbejdsgrupper ikke hører til et enkelt ministerium. Når arbejdsgruppen afleverer en analyse til ministeriet, kan det ikke undtages som internt dokument efter § 23.

Er det almindeligt, at offentligheden ikke må kende grundlaget for regeringers økonomiske beslutninger?

»Der er en kultur på Slotsholmen om, at man ikke udleverer beslutningsgrundlag. Det er en norm, der gennemsyrer alle ministerier, og den nye offentlighedslov (fra 2013, red.) giver mulighed for at videreføre den norm,« siger Oluf Jørgensen.

Uniavisen har klaget til Folketingets ombudsmand over Uddannelsesministeriets afgørelse.

Bygninger giver muligheder

Selveje er et vigtigt emne. Hvis KU ligesom CBS og (til dels) DTU ejede sine egne bygninger, ville det være en stor forandring af de økonomiske forhold, som landets største universitet arbejder under.

KU ville blive i stand til at belåne bygninger for et tocifret milliardbeløb med alle de muligheder for at planlægge og investere penge, som det giver – inklusiv risikoen for at miste en masse penge.

Dertil kommer, at den nuværende ordning, hvor KU betaler leje, betyder, at staten hvert år hiver et trecifret millionbeløb fra uddannelses- og forskningsbudgettet retur til statskassen. Den pengestrøm har for nylig påkaldt sig Folketingets interesse. Spørgsmålet er, om regeringen har sagt nej til selveje, fordi det ville ødelægge en mere eller mindre skjult besparelse på forskningsbevillingen.

Dertil kommer, at selveje måske i fremtiden igen kan blive et politisk tema. Ifølge bestyrelsesformand for KU Nils Strandberg Pedersen har KU ikke opgivet at få selveje på et tidspunkt (loven giver i princippet universiteterne den mulighed), og det er også tænkeligt, at flere af landets øvrige universiteter kunne få samme idé.

chz@adm.ku.dk

Seneste