Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
SYNSPUNKT - Regeringen vil finansiere den økonomiske krise med de studerendes SU. Men hvis de vil have studerende hurtigere igennem, burde de tværtimod hæve SU'en, skriver dagens debattør.
Regeringen vil med deres SU-reform skære i SU’en og sørme også tvinge studerende til at tage lån for at færdiggøre deres uddannelse.
Regeringen spiser de studerendes gulerod, og de studerende skal dermed betale for finanskrisen. Set ud fra en studerendes perspektiv er det dybt problematisk at bruge økonomisk pisk for at få studerende hurtigere og billigere igennem uddannelsessystemet.
Jeg vil opfordre til, at der gøres et forsøg på at se tingene fra en studerendes perspektiv: Virkeligheden, som studerende opererer i, er mere kompleks end de økonomiske teorier fremstiller den.
Studerende er hårdtarbejdende mennesker, der forventes at studere på fuld tid for 5.384 kroner om måneden før skat i en verden, hvor et kollegieværelse typisk koster 3.000 kroner. Og en dåse delfin-fri tun koster 15 kroner.
Derfor må det også forventes, at studerende har studierelevant arbejde ved siden af studierne. Både af økonomiske og karrieremæssige hensyn.
Den studerendes egentlige mangelvare er således tid. Både tid til mere undervisning end de typiske otte–ti timer om ugen, de fleste studerende (selv på bachelorniveau) må klare sig med, og tid til læsning og opgaveskrivning.
Skal de studerende endnu hurtigere igennem deres uddannelse, er løsningen bestemt ikke at skære i SU’en. Derimod ville den mest effektive løsning være at hæve SU’en, med mindre erhvervsarbejde og mere tid på universitetet til følge.
Spørgsmålet, der må stå tilbage er så, om de studerende vitterlig vil vælge studiejobbet fra? Vi får jo tudet ørerne fulde med, at studiejobbet er adgangsbilletten til det job, der står og blinker forude, og dermed kan forhindre arbejdsløshed – og fylde den slunkne statskasse efter endt uddannelse.
Midt i en krisetid skal der selvfølgelig prioriteres. Når det er sagt, må det også være muligt at anerkende, at de studerende er blevet hurtigere.
SU-forringelser stjæler først og fremmest tid fra de studerende, og vil afholde dem fra at bruge hovedparten af deres tid på det de burde, nemlig at læse, og have et forsvarligt antal timer med studierelevant arbejde.
Tilbage står spørgsmålet: Hvis min SU skal fredes, hvem skal så skæres?
Jeg vil forslå regeringen at tage et kig på indkøb af dyre jægerfly eller, alternativt, jyske motorveje. Der må være grundlag for en aftale: Hvis I betaler velfærden nu, skal jeg nok betale den, når I bliver gamle.
uni-avis@adm.ku.dk